L’Isle Sur La Sorgue

8.-16. april 2004
Camping Airotel La sorguette Camping Airotel La sorguette
Avignon Avignon
Avignon Avignon
Avignon Avignon
Avignon Avignon
Isle Sur La Sorgue Isle Sur La Sorgue
camping la sourgette Mont Ventoux
Mont Ventoux Mont Ventoux
Ardeche Ardeche
Ardeche Ardeche
Rustrel Colorado Rustrel Colorado
Rustrel Colorado Rustrel Colorado
Rustrel Colorado Rustrel Colorado
Rustrel Colorado Rustrel Colorado
Rustrel Colorado Rustrel Colorado
Rustrel Colorado Rustrel Colorado
Rustrel Colorado
Rustrel Colorado
Rustrel Colorado
Rustrel Colorado
Rustrel Colorado
Rustrel Colorado
Gordes Gordes
Gordes Sorgue floden
Isle Sur La Sorgue
Isle Sur La Sorgue
Isle Sur La Sorgue Rasteplads på A6

Overnatning:
Strasbourg: Etap hotel, Campingplads: Airotel La Sorguette

Udflugter:
Avignon | Isle sur la Sorgue | Mont Ventoux | Ardeche-kløften | Rustrel Colorado (Apt) | Rossilion | Gordes

08.04.04 - Skærtorsdag
07.36 Vi kører fra Glostrup. Vejret er fint, overskyet men tørt. 08.55 Vi ankommer til Rødbyhavn. Biletten har vi bestilt i forvejen over Internet (355,-). Skibet sejler kl. 09.15 og vi er i havn kl. 10. 11.30 Hamburg, indtil nu glider trafikken fint, men i Hamburg er der kø p.g.a. vejarbejde og trafikuheld (11.30-11.45).

Træerne langs vejen er ved at blive grønne. Herligt at være på tur igen. Det er fint kørevejr og vores lille bil (Hyundai Getz) kører utrolig godt. Vi spiser frokost ved Rasthof Brunautal 12.15-12.40 og tanker op. Kaffepause 15.05-15.15.

16.40 Vi tanker op. Vi kører i kø igennem hele Strassbourg og ankommer til Etap hotel kl. 19.40. Ifølge GPS har vi kørt 1012 km, køretid 9,55 timer, totaltid 11,11 timer. Vi spiser på Ibis restauranten to minutter fra hotellet. Ikke noget stort måltid. Vi er trætte og slapper bare af på vores værelse bagefter.

09.04.04 - Langfredag
Vi kører fra Strassbourg kl. 7.30. Det er skyfrit, flot vejr. 9.05 Tanker vi op.
10.30-10.45 kaffepause i Glanon, hvor vi køber sandwich og æbler med til frokosten. Det bliver regnvejr og vi spiser frokosten på en rasteplads i Creche, mens regnen er værst. Vi holder i kø fra 12.05-12.20 ved betalingsstedet før Lyon. I Lyon holder vi i kø 12.30-12.45 og derfra og sydpå er der tæt trafik. Ud for Tournon holder vi i kø igen 13.35-13.55. Kl 14.30 tanker vi op.

15.45 ankommer vi til campingpladsen i Isle sur la Sorgue. Ifølge GPS har vi kørt 720,5 km i dag, køretid 6,5 t.

Vi er godt trætte, da vi ankommer. Det har været en lang køretur i sol, regn, slud og hagl. Vi får vores hytte, den er praktisk indrettet og helt OK. Vi er naboer med Orla og Conny, dog med en hæk imellem. Vi bliver forkælet fra starten. Orla og Conny har kaffe og boller klar til os. De har købt ind til påskedagene, så vi ikke behøver tænke på indkøb. Det blæser koldt, men solen skinner. Vi må drikke kaffen inde i forteltet. Vi snakker og hygger os, det er efterhånden en månedstid siden vi sås. Til aften får vi serveret dejlig fransk kylling. Vi går tidligt i seng, men der er utroligt koldt. Temperaturen kommer ned omkring frysepunktet. Den lille varmeovn i stuen kan ikke varme soveværelset op også. Vi må sove i t-shirt og sokker.

10.04.04 – Lørdag
Efter morgenmaden kører vi alle fire en tur til Avignon. Der er stort antik-marked i Isle sur la Sorgue, så vi må ud på en større omvej og får set en stor del af byen. Det er stadig koldt og blæsende, så vi må have vinterjakkerne frem. Vi parkerer udenfor bymuren ved broen og går ind gennem bymuren. Avignon er en hyggelig by med masser af smarte forretninger langs hovedgaden. Bent finder heldigvis batterier til sit digitalkamera før vi går op forbi torvet med karrusel og gøglere og ad en smal smøge, hvor vi kan se pavepaladset i baggrunden med den gyldne statue på toppen. Vi går stejlt opad af brostenene. Der er masser af mennesker på torvet foran pavepaladset, men fortovsrestauranterne er tomme. Pavepaladset ligger stort, højt og gråt foran os i flere niveauer og vi må stejlt opad og kan snart nyde den flotte udsigt ned over Avignon. Det er et imponerende bygningsværk og der er masser af turistr i den bidende kolde blæst. Vi kan se ned over Rhone-floden
med træerne, som næsten er sprunget helt ud. På den anden side har vi udsigt ned over Benezet-broen (den fra sangen). Nogle af de store træer hænger ud over vejen og er understøttet af træbjælker. Vi går tilbage gennem byen og ser igen alle gøglerne.

11.04.04 – Søndag
Vi går ind til Isle sur la Sorgue by for at se på marked. Vi går langs den grønne flod (Sorgue) derind, en dejlig gåtur på ca. 20 min. Hele byen er lavet om til et stort antikmarked og der er utrolig mange mennesker i den lille by. Bymidten er spærret af for biltrafik og det ”almindelige” marked er i gang samtidig. Der er stemmer og dufte og tingel-tangel overalt. Blæsten har lagt sig og solen skinner, skønt.

Der er små krogede gader i byen, som er omkranset af floden. Der er fortovsrestauranter, boder og mennesker alle steder. Folk køber grøntsager, krydderier og mad til ugens forbrug, men det ser ikke ud til at mange af ”antikviteterne” bliver solgt. Efter en dejlig tur på nogle timer går vi tilbage og laver sammenskudsfrokost. Efter kaffen er der tid til at nyde solen. Det er varmt nok til at ligge i bikini og læse. Om aftenen bliver vi inviteret på bøffer hos naboen.

12.04.04 – Mandag
Går med Orla på morgenhundeluftetur. Vi kører til Mont Ventoux (1909 meter højt) kendt fra Tour de France etaperne. Det er et specielt landskab. Bjerget var havbund engang i fortiden og har også speciel bevoksning. Det går stejlt opad med hårnålesving og vi overhaler adskillige som er på vej op på cykel. De ser temmelig anstrengte ud! Der er flot udsigt ned over landskabet med vinmarkerne. Det viser sig at vi slet ikke kan komme helt op på toppen. Der er lukket p.g.a. sne, så 6 km fra toppen må vi vende om. Vi kører samme vej tilbage ned igen.

For at få lidt mere udbytte af turen kører vi videre til Ardeche-kløften – en ”lille” omvej på 80 km!!! På vejen kører vi igennem Orange, så vi kan se den flotte gamle triumfbue tæt på. Vi bliver småsultne og og tissetrængende på den lange køretur og finder en Intermarche, som har åben på trods af påsken. Her kan vi både tisse og proviantere. Vi køber vand, baquette, paté og en grillkylling, som vi får slagteren til at dele i fire dele. Så er vi klar til frokosten. Ved Ardeche-kløftens start ser vi nogle autocampere holde nede ved floden, og vi kører derned og finder en fin frokostplads. Vi hiver tæpper og lommekniv frem og så nyder vi den improviserede frokost. Hyggeligt. Vi skal lige en tur ned til floden og ser en dansk camper på vejen, så vi må jo lige høre hvor de har været henne.

Vi fortsætter op langs Ardeche kløften og må flere gange ud på bittesmå vigepladser for at få mulighed for den bedste udsigt dybt ned til floden og kløften. Imponerende langt nede kan vi se farvestrålende gule og orange kanoer og kajakker som ”leger” på floden. Der er en del traffik. Fransmændene nyder den sidste påskedag ude i det fri. Det er en lang tur hjem (103 km) og det bliver ikke bedre af, at Susan viser forkert i Avignon, så vi ser lidt af omegnen, før vi finder tilbage på ruten igen. Nu er vi godt kaffetrængende og når lidt tid ude i solen inden aftensmaden. Vi henter pizza hos bageren, så det bliver nem aftensmad i dag.

13.04.04 – Tirsdag
Vi holder ”hviledag”. Nyder solen og det fine vejr. Vi slapper af og får endelig prøvet Internetmaskinen på campingpladsen. Den har været i uorden de seneste dage p.g.a. strømafbrydelse. Vi køber et telekort til 7,5 euro og kan endelig checke og sende mails.
Vi kører en tur i Super-U og køber ind til de næste par dage.

14.04.04 – Onsdag
Susan står tidligt op og går til bageren efter croissanter og brød til dagens udflugt, mens Bent laver kaffe. Vi tager mad med til ”frokost i det grønne” og kører til Rustrel Colorado, hvor man tidligere har udvundet okker til maling. På vejen køber vi en computermus i en elektronikforretning med byens langsomste betjening. I Apt ser vi en campingplads i udkantet af byen og Orla og Conny må lige checke den. Den virker lækker og har en dejlig beliggenhed tæt på by og natur. Ved Rustrel Colorado er der en parkeringsplads, hvor man skal betale for at holde. Vi slipper dog gratis ind p.g.a. handicap-skiltet.

Vi går først til ”skorstenene”, hvor vi må klatre for at komme højt op med udsigt over fantastiske klippeformationer i alle mulige nuancer af gul, orange, brun og hvid. Vi kan følge en sti hele vejen rundt om og op over klipperne, hvor der er en flot udsigt over området. Området er ikke særligt stort og til at overskue. En anden rute fører til et vandfald og Sahara og den følger Orla og Susan, mens Bent og Conny venter ved bilen. Det bliver en længere tur end planlagt. Bare turen ud til ”vandfaldet” tager 20 min, hvor vi må over en bæk og følge den ret ujævne sti. Vandfaldet er en stor skuffelse og vi kan kun grine ligesom de andre, som har kæmpet sig herud. Et lillebitte vandfald plasker i en tynd stråle ned fra klippen. Vi har endda mistanke om at vandstrømmen er kunstigt skabt. Vi kan se et vandrør føre om bag klippen!!

Videre til Sahara, som til gengæld er hele turen værd. Der er klipper, bakker og formationer af okker i alle mulige orange/gule nuancer. Det er som at stå i et andet land, så anderledes ser området ud. Alle forventninger bliver opfyldt. Det er bare så flot at det er svært at beskrive. Vi flintrer op og ned af ”alle” bakkerne for at komme op og få den bedste udsigt – og det lykkes hver gang! Vi må skyde genvej tilbage til parkeringspladsen gennem krat og balancere på stenene i floden for at komme tilbage til bilen.

Nu er alle sultne, så vi fortsætter mod Rossilion, mens vi spejder efter en egnet frokostplads, dog uden held. Roussilion ligger på okkerklipperne højt oppe med en flot beliggenhed. Der er marked, og vi kan ikke komme til at parkere, så vi kører bare igennem byen og videre mod Gordes. I dalen under klippetoppen, hvor byen Gordes ligger op ad skråningerne, finder vi en lille vigeplads, som er passende til frokosten. Vi kan nyde maden med en flot udsigt op over byen. Bagefter må vi lige en tur op ad de snoede veje, for at komme helt op til byen og holde lidt akavet, for at få taget et par gode billeder. Hele turen har været igennem flotte landskaber – en herlig tur!

Kaffe og sol om eftermiddagen, inden mørbradgryde med ris. Vi går en lille tur efter aftensmaden. Det er mildt og dejligt aftenvejr. Bagefter sætter Bent den bærbare computer op i forteltet og vi ser alle billederne og genoplever turen.

15.04.04 – Torsdag
Fint vejr. Susan går med på morgenhundeluftetur. Der har været meget støj i nat fra gøende hunde langt væk. Vi kører en tur ind til Lidl og Intermarche og køber krydderier og whisky med hjem. Vi spiser lækker frokost med naboen inden vi rydder sammen og begynder at gøre klar til hjemturen. Vi når lige at hjælpe Orla med nedtagning af forteltet inden regnen styrter ned. Vi går i ly i vores lille hytte og spiser jordbærkage og drikker kaffe, mens regnen trommer på taget. Det øsregner 1-2 timer, så klarer det op igen. Susan og Orla går en tur ind til byenfor at tage et par billeder af byen uden at der er marked. På floden ser vi et kuld ællinger, hvor den ene er helt gul. Inde i byen er alt vådt efter regnvejret. Vi går ind i kirken, som er mørk, men flot med blå vægge og en stor gylden altertavle. Vi går ud igen og følger floden for at se så mange som muligt af de store vandmøllehjul. Klokken 17.45 kommer Bent i bilen og samler Orla op. De vil købe vin og mad med hjem. Susan går hjem langs floden. Om aftenen hygger vi med færdigmad og bagefter går vi op til Internetmaskinen på campingkontoret, for at bruge resten af vores telekort. Vi pakker og gør klar til hjemturen.

16.04.04 – Fredag
7.45 Efter morgenmad, bad, pakning af bilen og rengøring af hytten er vi klar til afgang. Vi siger farvel til Orla og Conny, som i dag fortsætter til Apt. Det er overskyet og tørt. Klokken 8.15 er vi på motorvejen iegn med kurs mod Lyon. Klokken 8.55 passerer vi Solporten (Porte du Soleil ved Rubion) og klokken 9.45 når vi betalingsanlægget i Vienne (15,10 euro).

I Lyon har der været et trafikuheld. En lastbil er væltet på siden og benzin og vin (kan vi lugte) er løbet ud over vejen. Der er kun en vognbane, som kan bruges med forsigtighed. Efter uheldet må vi være kørt forkert et sted i Lyon. Vi opdager det hurtigt, men har lidt svært ved at finde tilbage på rette spor. Vores GPS går ”i sort” lige på dette tidspunkt, hvor vi skulle bruge den!! Klokken bliver 11.15, før vi er tilbage på A6, og vi vælger at tanke op og holde frokostpause (11.20-12.00) i solskinnet. Vi holder i kø ved betalingsanlægget i 10 min (21 euro).

Klokken 15.25 kører vi over grænsen til Tyskland. Susan kører en strækning i Frankring og lidt i Tyskland, men ellers er det Bent, der sidder bag rattet. Vi tanker igen 15.40. Der er tæt trafik op gennem Tyskland med langsom kørsel flere steder. Vi er begge friske og vælger at køre videre selvom vi egentlig havde planlagt en overnatning på vej hjem. Vi stopper for at spise aftensmad 19.25-20.00 og tanke op. 21.10-22.00 holder vi i kø ved Kassel bakker og hører fed rockmusik imens. 23.45 tanker vi igen og 01.25 er vi fremme ved færgen i Puttgarten. Den sejler 01.25 og vi slapper af i bilen. Susan kører det sidste stykke i Danmark og vi er hjemme 04.05. Vi tømmer bilen og er hurtigt klar til at sove i vores egen seng.

Vi har kørt 3.465 km og brugt ca. 2100 kr. til benzin og ca. 600 til betalingsvejene i Frankrig. Færgebilletter 725 kr.