Nordirland

Vi når lige at tanke op, før vi når grænsen til Nordirland igen. Diesel er næsten 3 kr. billigere pr. liter i Irland end i Nordirland. Efter at vi har krydset den usynlige grænse bliver det helt overskyet og vi får jævnligt regnbyger.

I flere byer kører vi forbi politistationer, og det er et nedslående syn. Politistationerne er fuldstændigt hegnet ind i meterhøje hegn og ståltråd. Der er høje udkigstårne og overvågningskameraer, som også er indhegnede. Ingen tvivl om, at der er nogle konflikter her i området. Vi mærker dog ikke noget til uro, der er ikke mange mennesker på gaderne. Det er jo søndag i dag, så vi ser flest mennesker ved kirkerne.

Vi kører igennem Londonderry, en utroligt smukt beliggende by, med en flod, der skærer sig igennem byen. På en blå bro i to etager, kan man krydse floden. Det virker uvirkeligt at dette er et af de steder man oftest hører om, når der er uro i Nordirland.

Da vi kommer længere nordpå, ændrer landskabet sig. Det bliver mere bakket og der er bjerge i baggrunden. Nu ser vi også flere og flere fåreflokke.

Vi kører langs nordkysten, og her er der dramatisk udsigt med høje klipper. Vi kører lige forbi Bushmill distelleriet og må lige have en lille smagsprøve med på en irsk whisky inden vi kører til Giants Causeway. Vi har irske penge, men næsten ingen engelske, så vi "får lov" til at betale med de irske, men det er ikke nemt. I den irske republik skal vi bruge irske penge og i nordirland engelske. Bare euroen var indført!

Ved Giants Causeway betaler vi 3 £ for at parkere og kører med en lille bus ned fra de høje klipper nogle kilometer, og så er vi ved fænomenet "Giants Causeway". Det er nogle helt specielle klippeformationer med fem-, seks- og syvkantede sten"stolper", som står op af hinanden. Folkesagnet siger at det er kæmpen Finn MacCool, der har kastet stenene, for at bygge en vej til Skotland, hvor han skulle konkurrere mod en anden kæmpe.

Den virkelige historie er, at det er lavaformationer. Lava er strømmet op af huller i kridtlagene og er blevet meget hurtigt afkølet og har beholdt formen. Nogle steder ligger den stivnede lava i store kugler, det er et helt specielt syn. Der er mange mennesker og stedet virker lidt nedslidt af alle turisterne.

Vi følger kysten østpå, men nu regner det og det er blevet så diset, at vi ikke engang kan se havet fra klippetoppen. Vejen er temmelig snoet og vi kører i nogle meget smukke dale, men vi kan desværre kun ane udsigten. Vejret er for dårligt. Vi finder vores campingplads i en skov på nordøstkysten (Glenariff Forest Park). Der er kun 20 pladser på hele campingpladsen, men kun fire af dem er optaget, så vi finder nemt en tom plads. Der er ingen på kontoret, men et opslag fortæller at skovfogeden kommer hver morgen og aften og opkræver pengene. Nu må vi håber at han vil modtage irske £, vi har ikke nok engelske! Nu regner det rigtigt meget og så løber vores gasflaske selvfølgelig tom, så Bent må ud og skifte gas i regnvejret!