23. juli
I går aftes var vi ved at gå i seng, da det bankede på døren. En mand fra en af nabocamperne stod uden for døren og bad om hjælp. Hans kone var faldet og han kunne ikke få hende op alene. Det viste sig, at hans kone i kørestol var på vej ned fra camperen via en rampe, og så var rampen gledet i gruset og hun var faldet sidelæns ned sammen med den tunge elektriske kørestol.

Vi hjalp med at få dame, kørestol og rampe på rette køl igen. Heldigvis så det ikke ud til at der var sket nogen skade, men damen var forståeligt nok rystet over uheldet.

Vi pakker sammen og gør alt klar til at køre. Vi vil til Newcastle, så vi får campingkontoret til at ringe til campingpladsen for at bestille, men alt er optaget. Vi må finde på noget andet! Vi kører helt til Edinburgh i stedet for. Der er heldigvis plads, så vi bestiller to overnatninger.

Vi kører nordpå klokken 10. Vi kører mod nordvest gennem naturparken i stedet for via kysten fordi vi gerne vil se Hadrians Wall. Vi kører først forbi Newcastle og må lige have en stop i MetroCentre i Gateshead, som er Europas største overdækkede indkøbscenter. Det er stort! Vi går rundt og kigger i en times tid, og får købt et par nye bøger.

Ruten går så til Hexham for at se Hadrians Wall. Et bygningsværk af sten og tørv som kejser Hadrian fik bygget i 122-126 e.Kr. Muren var oprindeligt 120 km lang og dannede grænse mellem den civiliserede verden og Skotlands barbarer.

Vi ser kun små fragmenter af muren, der er kun dele tilbage, og det er lidt af en skuffelse. Der hvor vi vil ind og se et stykke af muren og et vagttårn er vejen spærret for adgang på grund af fare for smitte med mund- og klovsygen.

Vi sætter kursen mod Edinburgh, og kører igennem mange smukke landskaber. Der er bølgende grønne og gule marker, dybe kløfter og smukke udsigter højt oppe fra. Vi kører igennem endnu en øde nationalpark, hvor vejen snor sig i slangefacon gennem landskabet. Der er masser af får, men vi ser ikke mange mennesker på turen. Vi kører i et meget kuperet landskab, ligesom en rutsjebane. Bjergene omkring os er over 600 meter høje.

Ved den skotske grænse holder vi en pause, højt, højt oppe med en fantastisk udsigt. Der står en sækkepibespiller og byder os velkommen.

Klokken er 17 da vi kører ind på campingpladsen. Den ligger i udkanten af byen og fra tilkørselsvejen er der en fantastisk udsigt over bugten.

Campingpladsen er lækker, faciliterne i orden, men den er dyr og der er temmelig meget larm. Der er mange børn og folk skyder bare genvej tværs over vores plads uden hensyn. Der findes generelt to slags pladser i England; på den ene slags er det mest ældre mennesker, folk hilser pænt når de går forbi og stopper gerne og veksler et par ord. På den anden slags er der mange børn, det er oftest store campingpladser. Folk hilser kun sjældent og man føler sig knap så velkommen. Ingen tvivl om at pladsen i Stockton, som vi kommer fra er en plads et, og denne er en plads to.

Vi bor tæt på lufthavnen og der er en del larm fra fly der lander.

24. juli
Det har regnet i nat, men nu er vejret fint og solen kigger frem.

Vi tager bus 28 ind til Edinburgh centrum. Bussen holder lige udenfor campingpladsen og det tager ½ time. Vi starter turen med at gå op til Edinburgh Castle. Det er en lang, stejl tur op ad bakke. Vi har fået varmen, da vi når toppen, hvor slottet ligger. Lige foran slottet er de ved at stille stolerækker op til Edinburgh Tatoo, som skal afholdes foran slottet fra 3-25 august.

Ved indgangen kan man gratis få udleveret hovedtelefoner og en båndoptager, så man har sin egen guide med sig hele tiden. Vi tager et sæt, det er meget rart at få en forklaring på de forskellige bygninger og tage det i sit eget tempo.

Fordi slottet ligger på toppen af en klippe, så er der en fantastisk udsigt over byen. Edinburgh ligger med bjerge på den ene side og bugten på den anden side, så når man kigger ud over byen, kan man som regel se enten bjerge eller vand i baggrunden.

Vi ser kronjuvelerne, de gamle og nyere slotsbygninger, fængslet, den store festsal, mindesalen og meget mere. Ingen tvivl om at dette er Edinburghs hovedattraktion. Alene udsigten er turen værd.

Bagefter går vi ned ad Royal Mile, en strækning på en mil, hvor mange af de store attraktioner ligger, side om side med de gamle historiske bygninger. Vi går ind i "Kiltmakers" for at se hvordan man laver en kilt. Der er store ruller med kiltstof i alle mulige farver og mønstre. Man kan købe bæltespænder, brocher og alt muligt andet tilbehør med keltiske motiver og klan-symboler. Det er meget spændende at se hvor meget skotterne stadig går op i nationaldragten.

Overfor "Kiltmakers" går vi ind for at se "Scotch Whisky Heritage Centre". Vi tager ikke den store rundtur denne gang, men nøjes med at kigge på alle de forskellige whiskies i butikken. Hvor er der mange forskellige.

Vi fortsætter ned ad vejen og ser et par skilte, hvor man kan købe biletter til Edinburgh Tatoo. Vi snakker lidt om det, men det starter jo først den 3. august så...

Vi finder en hyggelig pub og spiser frokost. Alle udendørs cafeer er optaget. Folk nyder det gode vejr. Vi snakker lidt videre om Tatoo. Det kunne være spændende at se. Pludselig er løsningen der, vi kan jo bare se det nordlige af Skotland og så komme tilbage til Tatooet.

Nu skal vi bare finde et sted at købe billetter. Vi følger skiltene og når temmelig langt rundt omkring før vi endelig finder stedet. Det lykkes os at få to gode billetter til den 14. august. Juhuu, det bliver en oplevelse.

Vi fortsætter vores gang rundt i byen og kommer forbi tur-busserne. Vi beslutter at tage en tur, mens vi hviler fødderne lidt. Vi får de sidste to ledige pladser i solen på toppen af en åben dobbeltdækkerbus. Fed udsigt og en turguide med masser af humor. Vi ser hele byen fra taget af bussen. Det er en by med store modsætninger. Der er gamle sandstensbygninger (tidligere honningfarvede, men nu farvet mørke af røgen fra kulfyr), nye højhuse, fancy kvarterer og nedtrykkende fattige områder. Der er højtliggende bygninger oppe på klippen og andre helt nede ved vandet og havnen.

Uanset hvor man er i Edinburgh er der aldrig mere end 15 minutters gang til et grønt område. Der er masser af små oaser (boldbaner og parker) rundt omkring i byen.

Efter rundturen er vi trætte og mætte på oplevelser. Det blev alligevel til en seks timers fodtur. Vi går lige en tur i Jennings (Skotlands svar på Harrods) og ser på varerne, inden vi tager bussen hjem. Foran os i bussen sidder to danskere. Vi har hørt dansk flere gange undervejs på vores tur i dag, og et ungt par så lidt sjove ud, da Bent gav en hurtig dansk bemærkning igen.

Dejligt at komme hjem til en whiskysjus efter al det Skotland.

25. juli
Det støvregner da vi kører fra Edinburgh, men det tager ikke lang tid før det er fint vejr igen.

Vi kører nordpå gennem smukke landskaber op til Dundee, som ligger idyllisk ved bugten. Vi kigger på forskningsskibet Diskovery, som ligger forankret her.

Vi shopper og går på Internet-cafe i Tesco, inden vi kører videre i retning mod Aberdeen. Vi stopper et par gange for at se på en campingplads, men den ene er for fastliggere og den næste er for skrå til autocamperen. Vi kører igennem Aberdeen, som ser smuk ud med alle blomsterne, men bliver enige om at køre videre for at finde en plads inden det bliver for sent. Der er ikke så mange campingpladser i dette område.

Til sidst fandt vi en lille campingplads, langt ude på landet i fred og ro (Kintore). Vi er nu på vej mod højlandet og det "rigtige Skotland".

26. juli
Det er rigtigt flot vejr, solskin og klart. Vi kører vestpå mod whisky-ruten!

Vi er nu i højlandet og det kan mærkes. Vi kører igennem flotte scenerier med bjerge på begge sider, floder ved vejkanten og grønne skove.

Vi laver et stop ved Glenfiddich destilleriet lige nord for Dufftown. Vi skal se hvordan man laver whisky. Først bliver vi vist ind i en lille biograf og ser hvordan Glenfiddich destilleriet er bygget og holdt i familiens arv siden 1887. Glenfiddich er et af de få familieejede destillerier og det eneste som selv hælder deres whisky på flasker.

Selv om vi har læst om det, er det noget andet at se de enormt store kar og beholdere, der benyttes. I et gæringskar er der 50.000 liter whisky, og dem har destilleriet 24 af. Den unge skotte der viser os rundt er heldigvis nem at forstå.

Vi ser også et af lagrene hvor alle de store fade med whisky ligger, og efter rundvisningen får vi tilbudt en smagsprøve på en 12 års Glenfiddich. Vi ser os også om i deres shop, der kan man købe både 12, 15, 18, 30 og 50 års whisky (hvis man har pengepungen i orden, f,eks koster en 18 års ca. 1200 kr). Vi købte en 15 års, som vi vil nyde, mens vi tænker tilbage på besøget.

Vi fortsætter i retning mod Inverness, og stopper på en rasteplads for at spise frokost. Et par jagermaskiner flyver lavt og larmende over hovedet på os imens.

Kort før Inverness (Culloden) ligger en af Caravanclubbens campingpladser og der prøver vi først om vi kan få plads. Det kan vi - i to nætter, så må vi videre - alt er booket op i weekenden. Her bor vi smukt med udsigt direkte til bjergene. Vi får en plads på græsset øverst på den let skrånende bakke, og nu begynder det at regne meget. Bakken skråner så meget at vi ikke helt kan få bilen i water. Bent må have regnjakke på, mens han får tilsluttet vores el. Regnen fortsætter resten af aftenen og en del af natten.

27. juli
Nøj, hvor er der vådt på græsset, men vejrudsigten lover opklaring. I London har de 30 grader og sol, mens vi må nøjes med 17 grader her. Det er så diset, at vi ikke kan se bjergene overfor. I løbet af dagen bliver vejret bedre og bedre og vi ender med rigtigt varmt vej og solskin, men med meget høj luftfugtighed. Her er mange fluer og mange hestebremser.

Vi tager en slappe af dag, læser, ser fjernsyn, leger med computerspil (Monkey Island, er nu nået til cd 2). Susan går en tur om eftermiddagen for at fotografere den viadukt vi så dagen før. Det er nu slet ikke en viadukt, men en jernbanebro.

Vi læser guidebøger og lægger planer for i morgen.

28. juli
Klokken 9 kører vi fra campingpladsen og ind mod Inverness, finder en Tesco-forretning og fylder køleskabet op.

Vi kører ind i Inverness by. Vi har planer om en bytur, men da vejret er fantastisk godt og klart, improviserer vi og tager i stedet den helt store tur rundt om Loch Ness søen (den med søslangen Nessie).

Søen er STOR - 37 km lang, ca. 1.5 km bred og en gennemsnitlig dybde på 200 meter. Skotlands næststørste. Der ligger bjerge på begge sider af søen og vi kører hele vejen rundt om (110 km). Det meste af vejen kan man køre helt nede ved vandet. På østsiden er det en etsporet vej, med vigepladser, hvor modkørende kan passere.

Hvordan kan man beskrive sådan en tur. Dette er det rigtige Skotland. Ord som smukt, skønt, flot, vidunderligt, WAU beskriver det slet ikke rigtigt. Prøv det!

Vi stiger ud flere gange for at nyde udsigten og fotografere. Vi har læst om et vandfald og følger en stejl, smattet og smal sti for at komme i nærheden. Vi giver op på halvvejen. Stien er for usikker.

I Fort Augustus holder vi en pause, for at se sluserne. Det er sjovt at se bådene komme igennem slusen. Utroligt så kort tid det tager at fylde de store slusebassiner, så bådene kan komme igennem. Man kan gå ovenpå slusedørene, så man rigtigt kan følge med. Der er masser af mennesker her, størstedelen er nok turister.

Ved et andet vandfald (ikke så stort) holder vi frokostpause inden vi fortsætter mod Inverness. Lige i udkanten af Inverness ligger der en campingplads og vi er heldige at få en god plads lige ud mod golfbanen.

Vi har kun lige parkeret og drukket kaffe da vi ser et par master passere, og de har endda et svensk flag på. Det er en kæmpe sejlbåd, der passere på Caledonien Canal 30 meter fra vores autocamper.

Vi går en aftentur ned til kanalen og over forbi golfbanen. Der ligger en caravan forhandler ved siden af campingpladsen og vi ser en alkove autocamper til 34.700 £ (ca 417.000 kr). Autocamperne er heller ikke billige her.

29. juli
Vejret er fint. Det blæser, men solen skinner.

Lige i det øjeblik vi forlader campingpladsen, for at gå en tur, lyder der en hidsig ringen. Det er klokken, der advarer om at der skal et skib igennem broen. Hele vejen flytter sig, det er nemlig en drejebro, der bliver drejet ind til siden så skibe kan passere. Der er travlt på kanalen, så det er en lyd vi hører tit og kort tid efter kan vi se masterne sejle forbi bag træerne!

Ved busstoppestedet uden for kirkegården venter vi lidt. Der burde kun være 15 minutter mellem busserne, men vi ser ikke skyggen af en bus, så vi går ind til byen Inverness i stedet. Det er jo søndag, så de kører nok ikke så tit.

Det bliver en gåtur på 25 minutter og det er varmt i solen. Inde i byen er der stille, de fleste butikker har lukket, men der vandrer en del turister rundt. Byen er ikke så stor, men har nogle hyggelige gågader og øverst på klippen ligger Inverness Castle, som ser helt nyrenoveret ud. I modsætning til de grå og sandfarvede slotte og borge vi har set, er dette lidt rødligt i farven. Foran er byvåben og ur lavet i et meget flot blomsterarrangement.

Vi går gennem byen og nyder det gode vejr. Oppe fra borgen er der en fin udsigt over river Ness og vi kan næsten se hjem til campingpladsen. Vi går hele vejen tilbage til campingpladsen igen, og da vi er næsten hjemme kommer bussen endelig. Næste gang tager vi cyklerne.

Bent laver en præsentationsfolder til "campingmutter". Han har taget nogle gode billeder i løbet af dagen. Hun bliver overrasket og glad.