5. august
Mens vi spiser morgenmad, kan vi sidde og kigge på de mange småfugle, som flyver rundt og sætter sig i krattet ved vores autocamper. Under "naboens" bil ser vi flere gange en brun mus pile rundt.

Der er ikke blevet ledige pladser på campingpladsen, så vi må videre. Vi vælger at køre mod Oban i stedet for Isle of Skye, fordi det er dårligt vejr. Det regner, det er meget diset og lidt tåget. Sidste nat lovede de kun 6 graders varme om natten, så det er måske også på tide at vi kommer sydligere igen.

Igen i dag bliver det en meget smuk køretur med bjergene som omringer os. Allerede på de første 50 km, ser vi 12-15 forskellige vandfald, som løber ned af klippesiderne.

Vi kører mod sydøst og kører igennem Fort William. Vi må ikke holde med autocamperen på parkeringspladserne i centrum, så vi kører bare igennem byen.

Vi kører langs lange søer og bugter og har vand på vores ene side, det meste af vejen fra Fort William til Oban.

I Oban kan vi se skilte til to campingpladser. Vi prøver først at følge det ene skilt nordpå langs kysten, men da vi er nået langt ud, vender vi om og prøver at følge det andet skilt.

Der står på skiltet at der er 1½ mile til campingpladsen, men der er meget længere. Vi regnede med at kunne cykle ind til byen, men med de store stigninger/fald der er på vejen, så er det nok ikke den bedste løsning her.

Campingpladsen er rolig og fredelig, så vi tager et par slappedage her.

6. august
Vejret er fint, så vi prøver cykelturen ind til byen alligevel. Åh, det er en hård og varm tur. Vi må trække op af de aller værste bakker, men vi klarer turen og parkerer cyklerne nede ved den lille havn midt i byen.

Bent måler strækningen og den viser sig at være 4½ km. Ikke noget særligt, det er stigningerne, der er slemme.

Vi går en tur langs den idylliske havn. Udsigten ud over det stille vand og ud til øerne med bjerge er flot. Der er masser af aktivitet og mange turister. Oban er udgangspunkt for mange ture ud til øerne ud for Oban. Der er også mulighed for at komme med nogle små både på rundtur til de nærmeste øer og se på sælkolonier. Vi overvejer en tur, men vi har ikke trøjer med. Det er køligt nede ved vandet.

Der er (selvfølgelig) et destilleri i Oban. Vi finder det, men synes ikke at vi vil betale 7 £ for en rundtur, når vi allerede har set to destillerier.

Oban er en hyggelig lille by, der er forskellige udsigtspunkter man kan kravle op til (vi orkede det ikke). Der er mange små butikker og spisesteder, og på havnen sker der altid noget. Vi kan se at folk sidder ude på bænke og smøger bukserne op. De nyder også det fine vejr.

Det er tid for endnu et fødselsdagskort hjem til Danmark, så vi finder en postkasse. Det viser sig at kuverten er for stor til at kunne komme ind af sprækken i postkassen (eller brevsprækken er for lille?), så vi må videre og finder posthuset nede ved havnen.

I Tesco køber vi lidt lækkerier til frokosten. Vi går tilbage og henter cyklerne og cykler/går så hjem igen. Det var endnu hårdere end udturen. En meget lang stejl bakke, tog næsten pusten fra os.

Efter frokost er vejret stadig så fint, at vi kan tage stolene frem, sidde ude og læse og nyde solen. Det er længe siden vejret har været fint nok til det.

7. august
Vejret starter fint nok og vi kører mod Glasgow, men vi når ikke ret langt, før det begynder at regne. Det er temmelig diset, så vi får desværre ikke det fulde udbytte at den flotte udsigt. Vi har lagt ruten, så vi kører langs Loch Lomond, Skotlands største sø; 36 km lang og 300 meter dyb!!!!!!

Vejen langs Loch Lomond er meget smal og snor sig samtidig meget, så på et tidspunkt må vi stoppe op, bakke og slå sidespejlet ind, for at give en stor lastvogn med anhænger plads til at passere. Der er ikke mange centimeter at give af. Dygtig chauffør, han rørte os ikke. Det er nok den mest krævende strækning vi har kørt endnu og kræver hele tiden at Bent er fuldt koncentreret om kørslen.

Der er træer mellem vejen og søen, så det er ikke så flot en køretur, som rundt om Loch Ness. Der er masser af små øer i søen, så man får ikke et samlet overblik over søens størrelse.

Vi nærmer os Glasgow, det er en stor by! Vi har set et par markeringer med campingpladser på kortet og kører ud for at se om de kan bruges. Vi kører igennem Glasgow, for at finde den første plads. Vi holder i kø meget af vejen og det tager os omkring en time at komme igennem byen. Vi finder campingpladsen, den ligner en krydsning mellem en husvognsplads og Klondyke. Der gider vi ikke bo. Den anden plads ser bedre ud, men ligger lige ud til motorvejen. Der er 4 km til nærmeste offentlige transportmiddel og pladsen er temmelig dyr, så vi vælger at fortsætte.

Vi kører mod nordøst mod Stirling, der er en af caravanclubbens campingpladser. Vi ved at de altid er i orden. Det regner stadig, da vi ankommer ved firetiden. HURRA, de har en ledig plads.

Campingfatter (Brian) viser os til rette, først forsøger han at give os en plads foran en stor lagerbygning, fordi vi så kan holde på grus, men vi har læst om den flotte udsigt, så det vil vi ikke nøjes med. Brian viser os så en anden plads, med fin udsigt over bjergene og tæt ved toiletbygningen. Han er lidt nervøs over at bilen er for tung og vil ødelægge hans græsplæne, men det går fint og vi sætter niveleringsklodser på plads og tilkobler el, mens vi får det meste af Brians brogede livshistorie - nu kender vi jo næsten hinanden!

Vi er trætte. Det har været en lang dag, nu vil vi have fred og ro og det er her heldigvis. Det er en fredelig plads og faciliteterne er gode. Badekabinerne er de største vi endnu har set. Her befinder vi os godt. Vi får efterhånden meget hurtigt et indtryk af om en campingplads passer til os. Det kan man ikke læse ud af campingbøgerne, det skal fornemmes. Derfor betaler vi normalt kun 1-2 overnatninger, når vi ankommer og så forlænger vi opholdet, hvis vi har det godt. Det giver nogle gange flere stop end vi havde regnet med, men vi gider ikke være et sted, hvor vi ikke føler os vel tilpas, så hellere køre en tur ekstra.

8. august.
Efter en rolig nat, et godt bad og morgenmad beslutter vi at blive her, indtil vi skal til Tatoo den 14. august. Vi er langt ude "på landet" (Alva), men der er en bus ind til Stirling, og derfra kan vi evt. komme med et tog til Glasgow. Lad os nu se?

Det er tørt, men overskyet. Vi vasker tøj og gør rent og nyder freden og udsigten. Man kan sidde inde og se direkte ud på bjergene, skønt!. Bjergene er grønne, og ser næsten ud til at være dækket af grønt velour, der ligger og folder ned langs siderne. Man får helt lyst til at række ud og røre ved dem.

Vi har haft varme på i nat. Meteorologerne har kun lovet 5 grader om natten og efter regnvejret i går vil vi ikke risikere at fryse. Det har været køligt de sidste to nætter.

9. august
Vi cykler til nærmeste busstoppested, låser cyklerne og venter på bussen. Der står allerede en dame og venter. Hun spørger om vi har tænkt os at tage med bussen og lade cyklerne stå imens. Vi svarer ja, og straks ser hun forskrækket ud. Der kan cyklerne ikke stå i fred, siger hun. Vi kan ikke se nogen anden løsning, så vi håber. Der kommer to damer mere og de ser lige så chokerede ud da de hører historien. Pludselig råber en af damerne tværs over vejen til en genbo om vi ikke må stille cyklerne bag hendes hus. Det må vi godt, så vi løber over med cyklerne, mens damerne holder bussen tilbage. Rare mennesker!

Det tager ½ time med bussen ind til Stirling. Der er bygget et indkøbscenter hen over vejen, så det må vi igennem, for at komme op til bymidten. Bents ur er gået i stykker, så vi afleverer det hos en guldsmed. Han lover at kigge på det mens vi udforsker byen.

Vejret er OK, overskyet men tørt.

Byen er større end vi har regnet med, meget hyggelig med gågader. Vi finder biblioteket og surfer en halv time, så vi blandt andet kan få checket bankkontoen. Vi går rundt i nogle timer, inden vi henter Bents ur igen. De kan ikke lave det. Vi finder bussen tilbage og cyklerne står der heldigvis endnu.

Vi cykler hjem og 2 minutter efter at vi er kommet indendørs begynder det at øsregne. God timing. Rart at sidde indendørs med en kop varm kaffe og kigge ud i regnen. Det regner MEGET, og bliver ved resten af dagen. Vi ser i nyhederne at der har været oversvømmelser i London, og trafikken har været forstyrret af regnen. Sent på aftenen klarer det op. Vejrudsigten lover bedre vejr i morgen.

10. august
Det er pænt vejr i dag, nogle skyer, men også lidt sol.

Susan cykler til byen og handler i Alva, vores nærmeste by, der bare består af en hovedgade med lokale forretninger.

Om eftermiddagen starter regnen igen (skrev jeg STARTER??), så om aftenen hygger vi os med en god film fra dansk tv og så laver vi en miniwhisky-smagning, så vi kan sammenligne alle de (tre) whiskies vi har "på lager". Vi har heldigvis hver sin favorit! Efter whiskysmagningen sover vi pragtfuldt!!

11. august
Det er meget diset i dag, bjergene overfor er næsten usynlige - dækket af skyer. Det er skægt at se bjergene dukke lidt frem og så forsvinde igen afhængig af hvor langt nede skyerne ligger.

Det regner, det siler stille ned, det meste af dagen. Vi bliver mest indendørs, hygger os, læser, spiller spil, ser fjernsyn og bruger computeren. Vi er begyndt at spille backgammon, ingen af os har prøvet før, så vi må have fat i reglerne nogle gange.

Vi nyder freden og roen. Det er rart at være samme sted i længere tid, på et sted hvor vi føler os godt tilpas. Vi får snakket en del, mest med "campingfatter", men også med andre. Vi lærer selvfølgelig flere mennesker at kende, når vi er længere tid på et sted.

12. august
Vejret er pænt, tørt og skyet, og enkelte steder titter blå himmel frem.

Vi kører en tur til "The Trossacs", et smukt naturområde 15 km vest for Stirling. Det er en smuk tur, men der er mange turister. Ved Loch Katerine skal vi betale for at nyde udsigten (parkere), og vi stiger ud og går en tur langs søen. Det første vi oplever er et orkester, der står og spiller - og vi troede vi skulle se flot natur!

Det er smukt nok, og vi ser et gammel dampskib komme sejlende ind til havn, i den store sø, MEN hvor er her mange turister. Ikke noget for os, så vi fortsætter af "The Trossacs Trail" og ind til Stirling. Selvom det er søndag er de store supermarkeder åbne, så vi får fyldt køleskabet op.

Stor overraskelse, da vi kommer tilbage til vores campingplads. Alle vores ting (cykler, fodtrin, stole, el m.m.) er forsvundet. Vi får besked på, at vi skal have en ny plads, så vi må vente på campingfatter. Han er ved at vise nye gæster på plads, så der går et stykke tid. Han fortæller, at græsplænen er skadet, så han vil gerne have os til at flytte til en mere tør plads.

Klokken bliver derfor 15.30 før vi får frokost.

Ved firetiden begynder det at regne og det ser ud til at blive ved... igen.