20. august
Vi forlader campingpladsen ved otte-tiden. Skovfogeden som skulle komme og opkræve gebyr for overnatningen, er ikke dukket op, så vi er nødt til at køre uden at betale. Ærgerligt!!

Vi ankommer til Larne ved ni-tiden, i god tid inden færgen skal sejle klokken 12.45. Vi spørger om vi kan komme med en tidligere færge, men den er allerede sejlet. Vi kører ind til centrum, parkerer og går en tur. Vi opdager en frisør, og går over og spørger om vi kan blive klippet begge to. Det kan vi godt, men vi har kun irske penge, så vi må ind i en bank og veksle først.

Endelig bliver vi klippet, det er næsten tre måneder siden sidst, så det er rart. Det er lidt underligt at blive klippet af en ukendt person, som taler et andet sprog, og har en anden kultur, men vi har mulighed for at stille nogle spørgsmål om Irland, Nordirlandsproblematikken. Det er åbenbart ikke altid sjovt at bo i Nordirland. Frisøren fortæller, at folk mange steder lever i frygt, og at der er gode grunde til, at nogle hegner sig inde.

Da vi begge kan se ud af øjnene igen (pris i alt for to klipninger = 140 kr), går vi videre gennem byen og finder biblioteket. Vi får lov til at bruge en Internetmaskine og checker lige bankkontoen.

Nu passer tiden med at vi skal sejle, så vi kører ned til havnen igen og tømmer køleskabet for de sidste kødvarer og spiser frokost, mens vi holder og venter på at få lov til at køre ombord. Vejret er skønt, ind imellem skinner solen endda.

Der er utroligt mange, som skal med færgen og vi bliver lidt forsinkede. Også denne gang bliver Bent bedt om at bakke ombord. Da vi kommer i land i Skotland igen, føler vi os begge lidt lettede. Vi har alligevel været lidt påvirkede af de store pigtrådsindhegninger i Nordirland. Det burde ikke være nødvendigt at folk skal bo bag pigtråd, for at føle sig trygge.

Vi skal enten hæve skotske penge igen, eller fortsætte til England, før vi køber ind og hæver penge, så vi kører mod Carlisle (England). Det er også en meget smuk del af Skotland vi kører igennem. Meget af tiden har vi vand på den ene side og grønne bakker eller rødbrune bjerge på den anden side. AH, hvor er det rart at køre på de gode skotske veje igen. Lidt ironisk at vi på denne strækning med god vej, ser det første trafikuheld, vi har mødt endnu. En bil med en campingvogn på slæb, har påkørt en personbil. Det ser nu ikke så slemt ud.

Den campingplads vi har udset os, ligger langt ude på landet og vi møder ingen butikker, før vi når frem ved halvfem-tiden. Det ender med at det lille problem, løser sig selv, der er nemlig ikke plads til os på campingpladsen. De har flere ledige pladser, men kun på MEGET vådt græs, og der kan vi ikke holde uden at synke i.

De hjælper os ved at ringe til nærmeste caravan club campingplads, og der er en ledig plads. ØV, vi er trætte, men alligevel i godt humør, vejret er jo fint, og så kommer vi alligevel til Lake District i dag, selvom det kræver en times kørsel ekstra.

For at fylde lidt op i køleskabet igen, kører vi en lille omvej ind til Penrith, hvor vi hurtigt finder en Aldi. Vi har stadig ikke hævet penge, men et Visakort eller Mastercard kan man vel bruge alle steder? Nej - ikke i Aldi, vi spørger heldigvis, før vi fylder kurven, så vi må gå igen - uden mad. Vi kører videre og finder en Safeway butik. Der tager de Visakort og har også en hæveautomat. HURRA. Der er også en benzinstation, så vi fylder op med diesel og får endda rabat, fordi vi har handlet i Safeway.

Det er nemt at finde campingpladsen og det var godt, at vi handlede lidt, for der er 12 kilometer til nærmeste forretning. "Campingfatter" finder en god plads til os og vi finder os tilrette. Det er en dyr plads, men faciliteterne er også i orden. Der er mange børn, fordi naboen har en park med heste, tanks og mange andre aktiviteter. Vejret er stadig fantastisk, så vi må lige ud og gå en tur og tage nogle billeder.

Vi sover fantastisk godt. Vi var også blevet trætte.

21. august
I dag kører vi en tur i Lake District, som er utroligt smukt. Vi har forventet masser af søer, skove og smukke udsigter, og det er der, men her er også utroligt mange bjerge. Campingpladsen (Troutbeck Head) ligger i en "gryde" mellem bjergene.

Vi kører til Keswick, og går en tur. Meget hyggelig lille by, ligner lidt en bjergby i Tyskland i stilen. Parkeringsvagten fortæller os, at vi kan parkere gratis i en time, hvis vi handler i de lokale butikker. Vi shopper lidt, hvad gør man ikke for at spare et par £??

Bagefter kører vi en tur rundt om Derwentwater, en af de smukkeste søer i området. Kun en tur på omkring 50 km, men det tager 1½ til 2 timer at køre rundstrækningen. Efter at vi har kørt en trediedel af turen på temmelig smalle veje, kommer vi til et skilt, hvor der står at kørsel med campingvogne frarådes. Vi har valget mellem at køre tilbage af samme smalle vej eller at fortsætte, der er ingen frakørselsmuligheder. Efter fem sekunders overvejelse vælger vi at fortsætte, vi kører jo i en 2,8 turbo, og den har klaret alt indtil nu.

Vi fortsætter, men møder sjovt nok KUN personbiler! Vi opdager hurtigt hvorfor. Vi kører højt op i et bjergpas, en lang, stejl opkørsel med 25% stigning, og undervejs skal vi tage hensyn til modkørende, som kun kan passere, hvis begge parter kører godt ud i "grøften". To steder må vi bakke, for at komme til et sted, med plads nok til at to biler kan komme forbi hinanden. Andre gange bakker de modkørende biler for at give os nok plads. Et sted må vi folde sidespejlet ind, vente på at de to modkørende bakker til et knapt så smalt sted, og da de passerer os, er der mindre end én centimeter imellem bilerne.

Spændende, og nogle gange endda skrækindjagende. Hvis man lider bare en smule af svimmelhed, højdeskræk, svage nerver eller gerne vil have sin egen vognbane, så kan turen af B5289 ikke anbefales. Det er godt, at vi har kørt så meget bjergkørsel, de seneste måneder, så vi er ved at vænne os til det.!

Efter turen op, kan vi nyde den flotte udsigt (og trække vejret frit lidt igen). Det blæser så meget, at det er svært at stå fast. Bagefter skal vi så ned igen, med fald igen på 25%. Det er godt nok stejlt, men vi har en utrolig flot tur. Godt at vi har en god bil med stor motor, ABS-bremser og en chauffør, som kender sin bils bredde på millimeter!

Vi besøger et fårecenter i nærheden, men det er kedeligt. Alle shows med får, fårehunde og fåreklipning er aflyst på grund af mund- og klovsyge. Vi kører tilbage til campingpladsen og hygger os indendørs. Der kommer en masse regnbyger og det blæser temmelig meget.

Vi kan sidde inde og kigge på skyerne, som drøner hen over himmelen. Ind imellem er "vores" bjerg helt dækket af skyer og totalt usynligt. Pludselig dukker det frem igen, helt eller delvist. Belysningen skifter hele tiden på grund af skyerne.

22. august
Vi overvejer lidt, om vi skal blive eller køre videre. Her er utroligt smukt, men vi trænger til mere sol og varme, og mindre regn, så vi fortsætter sydpå.

Belært af erfaringen, får vi campingpladsen til at ringe til Birmingham (Chapel Lane) og høre om der er ledig plads. Det er der, så vi bestiller straks et par overnatninger. Vi kører sydpå ad motorvej A6, og det første stykke vej, med Lake District på den ene side og en nationalpark på den anden, er nok det smukkeste stykke motorvej vi endnu har kørt. Vejret er fint.

Vi kommer frem ved 14-tiden og det viser sig at være en meget fredelig og hyggelig plads. Vi føler os straks godt tilpas og bestiller med det samme seks overnatninger, der er ikke mange campister på pladsen, men de vil komme i weekenden, når der er helligdag mandag.

Vi har kørt meget de seneste dage og trænger nu til nogle slappe-af-dage, så vi tager det med ro og slapper af. Vi får en langvarig regnbyge sent på eftermiddagen.

23. august

Vi cykler en tur, vi har læst at der er en "farmshop" i nærheden, så der kører vi op. Det er en rimelig stor forretning med bager, grønthandel, slagter og blomster. Alle råvarer ser utroligt lækre ud, så vi køber lidt blandet grønt og lidt lækkert til frokosten.

Vejret er fint, 25 grader, men mest overskyet. Vi benytter dagen til at få vasket tøj og håndklæder. Vi skriver nogle postkort, og så gør vi som vi har lovet - slapper af. Vi kan nøjes med shorts og T-shirt, og det er så godt vejr, at det er rart at sidde ude og læse.

24. august
Vi tager bussen ind til Birmingham klokken lidt i ni, en tur på ca 40 minutter. Der stiger mange ældre mennesker på bussen (mest damer). Vi lægger mærke til at folk ofte siger tak for turen til chaufføren, når de stiger af, og de står ofte og taler sammen, når de venter på busse. Vi er selv blevet tiltalt flere gange. Det virker som om englænderne er meget åbne og venlige. Vi står af i centrum og der ser lidt gråt og kedeligt ud. Store grå bygninger, byggepladser og ikke særligt mange mennesker.

Vi har intet bykort, men har læst at Birmingham har masser af kanaler, så vi tager en taxi til kanalrundfarten. Det tror vi da, men da vi stiger ud, er det et underligt sted. Vi kan se nogle kanalbåde, men hverken skilte eller mennesker. Vi går ned mod kanalen og ser et par mænd. Da vi spørger, hvor der er kanalrundfart, henviser de til et kontor i nærheden. Det viser sig at vi er blevet sat af ved kanalrundfartens administrationsbygning. Manden indenfor viser os vej til kanalrundfarten, men fortæller samtidig at de først starter klokken 11.30.

Vi trasker langs kanalerne, og finder det rigtige sted, men vi er for tidligt på den, så vi går en tur i stedet. Nu finder vi en mere spændende og hyggelig del af byen. Her er også mange flere mennesker. Vi går igennem et kongrescenter og får et bykort i deres informationskontor. Vi spørger hvordan vi kan skaffe billetter til en fodboldkamp, og han hiver weekendens program frem og spørger hvem vi vil se. Det viser sig at Aston Villa skal spille mod Manchester United, søndag, så den vælger vi som drømmekampen. Vi skal ud til stadion, for at købe billetter, og får forklaret hvordan vi finder vej.

Nu har vi et mål, men benytter turen til at se et nyt kæmpestort orgel, som de er ved at installere i kongrescentrets koncertsal. Vi går igennem byen, og ser på de utroligt mange flotte skulpturer, der står rundt omkring. Vi ser et bibliotek og benytter lige chancen for en hurtig Internetadgang.

Vi går gennem gågaden og et stort indkøbscenter og når så frem til Birmingham New Street station. Vi skal have et tog, for at komme ud til stadion. Vi køber billetter og finder det rigtige tog, men der er over en halv time til afgang. Vi sidder i toget og kan høre at mange afgange er aflyst, der er vist problemer med at finde nok togførere.

Endelig kører toget, vi skal kun tre stationer. Vi står af på Witton station og følger skiltene til stadion (Villa Park). Vi kan se det på lang afstand. Vi finder billetkontoret og køber to billetter. Billetterne er til pladserne sammen med hjemmepublikum (Aston Villa), så vi ved godt hvem vi skal holde med på søndag!!

Vi går tilbage til stationen, igen er der over en halv times ventetid. Efter et stykke tid kommer en ung mand og spørger hvornår toget kører. Bent fortæller det, men tilføjer at han burde vide det bedre end os, for vi er fra Danmark. Vi falder i snak med den unge mand, og han er meget interesseret, da han hører at vi skal til kampen søndag. Han er Aston Villa fan og fortæller at vores pladser er nogle af de gode (21£). Han fortæller også at Peter Schmeichel nok skal spille søndag for Aston Villa. Vi har set en avisoverskrift om Schmeichel på et tidspunkt, men ikke læst resten, så vi anede ikke at han spillede i Aston Villa. Det er en fantastisk god overraskelse, nu vil vi glæde os endnu mere til kampen. Vi fortsætter snakken i toget, indtil vi skal af.

Vi finder en bus hjem, den kører ikke hele vejen, så vi må gå et stykke. Vi går forbi farmshoppen og køber flute med hjem. Da vi når hjem til campingpladsen kommer solen frem og der er chance for at sidde ude og læse og nyde solen. Vi kan se, at der kommer flere og flere campingvogne. Der er snart fyldt op på pladsen. Det er fredag og der er helligdag på mandag så mange englændere nyder denne lille miniferie.

25. august
Vejret er dejligt, der er 25 grader varmt og til tider kommer solen også frem.

Vi slapper af, læser, og endelig får vi lidt sol igen.

Vi ser tv-udsendelse fra BBC om Tatooet i Edinburgh, fra den dag vi var der. Meget sjovt at se igen. Vi ser også bryllup med Norges kronprins.

26. august
Så er det i dag vi skal til fodbold mellem Aston Villa og Manchester United.

Vi tager tidligt hjemmefra, for vi kender ikke de nøjagtige togtider. Vi starter med at cykle de 3 kilometer til stationen, for der kører ikke nogle busser i dette område om søndagen.

Stationen er ikke bemandet, så vi kan ikke købe billetter, men nogle andre passagerer fortæller, at vi kan købe dem i toget. Der kommer bare ikke nogen kontrollør, så da vi skifter på Birmingham New Street går vi op og køber en dagsbillet til tog og busser for 4£ og får en togkøreplan.

Der er fem kvarter til toget kører til stadion, så vi har tid til en gåtur i centrum. Da vi tager toget til stadion (Villa Park), kan vi se at der er rigtig mange Aston Villa fans med i deres blå/lilla trøjer. Vi står af på Vitton station, og det er ikke nødvendigt at kende vejen, det er bare at følge strømmen. Langs ruten står der virkelig mange politifolk, og når vi går forbi en pub, kan vi høre slagsangene strømme ud til os.

Vi er ved stadion en time før kampen begynder, for toget kører kun en gang i timen. Det er rart nok, vi vil gerne opleve hele stemningen fra starten. Der er rigtig mange mennesker allerede. Vi går ind sammen med Aston Villa tilhængerne, vi skal sidde i deres område. Vi køber et program, og det ser heldigvis ud til at Peter Schmeichel skal spille. Vejret er perfekt, overskyet, men tørt.

Efterhånden kommer der flere og flere mennesker, der er tæt på udsolgt. Der lyder et brøl, da spillerne løber på banen og der er en festlig start med frigørelse af en mængde balloner i de to holds farver, samt et flot fyrværkeri. Inden kampen starter, holdes der to minutters stilhed til minde om en målmand, der døde i sidste uge.

Så fløjtes kampen igang. Der er drøn på fra starten. Fart, tempo og aktion. Det er to gode hold, og vi ser meget godt fodbold. De to holds tilhængere sidder for hver sin ende af målene og synger slagsange mod hinanden. Vi sidder på langsiden på tredie række, så vi kan se alle finesserne.

Allerede efter 7 minutters spil scores det første mål. Det er Aston Villa, der scorer og det er nok den bedste start, kampen kan få. Manchester United spillerne, kæmper alt det de kan, og Peter Schmeichel har flere flotte redninger. Han fortjener sin løn i dag. Helt mærkeligt at han spiller for Aston Villa og spiller mod sine gamle holdkammerater. Første halvleg ender 1-0, og det er en flot spillet halvleg i højt tempo, men uden slemme svinestreger.

I anden halvleg fortsætter det høje tempo. Manchester United tilhængerne bliver flere gange bedt om at sætte sig ned, men de bliver stående under hele kampen. Der er flere store målchancer i begge ender, og der er et par mindre pæne tacklinger, og et par spillere bliver båret ud og behandlet for skader. Blandt andet må David Beckham skiftes ud på grund af en skade, og kommer måske ikke med til næste landskamp. Der er lidt uro på tilskuerpladserne, men politiet er på stedet med det samme. Nogle af tilskuerne prøver af provokere hinanden, og man kan føle frustrationen hos Manchester tilskuerne. Det er ikke kun for sjov!!

Da der er spillet 45 minutter af anden halvleg, er stillingen stadig 1-0. Der er 4 minutters tillægstid og 2 minutter før der fløjtes af, scorer Manchester United til 1-1 på et kludemål. Schmeichel har ikke en chance. Manchester tilhængerne går helt amok, og der må en del kontrollører til at holde dem ude fra banen. Ærgeligt.

Vi går hen til stationen, der er stadig masser af politi på strækningen. Der holder et tog og venter, så vi løber det sidste stykke og når at komme med. Vi står af på New Street station, men vores tog hjem kører fra Moor Street station, så vi må løbe derover, der er kun 10 minutter til toget kører. På grund af byggeri er vejen spærret og vi spørger om vej, men bliver vist en forkert vej, så vi når ikke toget. Der er en hel time til næste tog, så nu er vi pludselig i god tid! Vi er hjemme ved halvsekstiden. Cyklerne står der heldigvis endnu. Det har været en lang og god dag.