3. september
Det har regnet meget i nat, men vi står op til tørvejr.

I går aftes fik vi nye naboer, Joseph og Maria, begge døve og begge 77 år. Bent tog et billede af dem og deres nuttede lille bitte campingvogn. Bent printede billedet ud til dem med det samme. Det var de utroligt glade for, og vi snakkede lidt sammen. Maria kunne mundaflæse og oversatte så via tegnsprog til Joseph. De virker som meget søde mennesker, og lige inden vi skulle køre her til morgen, kom de ud af deres campingvogn, og skulle have et billede af os. Vi fik et knus, fingerkys og mange venlige hilsner med på vejen.

Vi kører til Folkstone, for at bytte vores gasflasker, en tur på ca. 200 km. Vi har overvejet af tage en overnatning på Black Horse farmen, men også snakket om, at vi kunne tage direkte til Frankrig. Beslutningen bliver truffet for os, for campingforhandleren, hvor vi skal have vores gamle gasflasker igen, holder lukket om mandagen!

Black Horse campingpladsen var den allerførste vi besøgte, da vi kom til England, så det er meget passende at afslutte vores Englandsbesøg her. Vi ankommer inden frokost og kan så slappe af resten af dagen. Om eftermiddagen regner det, og der bliver meget mørkt udenfor.

4. september
Det har regnet meget i nat, men nu er det tørvejr. Det blæser meget. Vi smider de få resterende madvarer ud, så vi ikke tager kød- eller mælk med til Frankrig.

Klokken 9 kører vi til campingforhandleren, for at få vores gasflasker tilbage. De kan godt huske os, og vi får skiftet flaskerne uden problemer.

Vi kører til Kanal Tunnelen, men de fortæller at prisen for en enkeltbillet til en autocamper om dagen er 299£ (ca. 3600 kr.) GISP, det er for vildt, så vi fortryder lynhurtigt. Vi har fået oplyst en pris på 160£ fra et rejsebureau, men det var hvis man rejste før klokken 7, eller efter 22. ØV. Billetdamen fortæller at det er billigere, hvis man i forvejen har bestilt billetter hos et rejsebureau eller via Internet.

Det lader vi os da ikke slå ud af, vi kører til Folkstone havn og vil høre prisen der. Vi finder godt nok færgehavnen og nogle store færgereklamer, men opsynsmanden siger, at der ikke sejler færger derfra!

Hurra!!! Videre til Dover. Vi ved da, at der sejler færger der! Lige inden vi kommer til færgen, ser vi et skilt med Informationskontor og "Discountfærgebilletter". Bent får hurtigt og elegant parkeret camperen på en busholdeplads, og så går vi ind og spørger om billetter. Nu lykkes det, vi får en billet til Seafrance for 94£ (1100 kr). Utrolig forskel.

Vi kører til færgen og venter en times tid. Inden vi kan køre om bord, skal vi køre over et disinfektionsdækken og vores cykler bliver sprøjtet med disinficerende middel på grund af risikoen for smitte af mund- og klovsyge.

Vi sejler klokken 12.15 og med 1½ times sejltid, er vi i land klokken 14.45 (1 times tidsforskel). Der er en del bølger, så det vipper lidt undervejs. Der er ingen, der spørger efter om vi har mælk og kød med!

Vi mærker med det samme at vi har skiftet land. Landskabet er helt anderledes end i England. Markerne er opdyrkede, der er majsmarker, solsikkemarker og beige-brune køer, ingen store vide arealer med får. I England bruges ofte stendiger, som afgrænsning mellem områder, mens der i Frankrig er naturhegn, med træer og buske.

Høsten er færdig, ruller af hø ligger klar på markerne. Vi møder ikke meget trafik og vejene er gode, derfor har vi det OK med at skulle betale for at køre på motorvejene. Vi kører mod Boulogne og finder et meget stort supermarked på vejen, hvor vi køber madvarer, så vi kan fylde køleskabet igen.

Det er en omvæltning at skulle køre i højre side af vejen igen. Susan starter med at sige "vi skal helt rundt i rundkørslen", når vi skal fra første gang til højre, og en enkelt gang forsøger Bent at køre ud og starte i venstre side. Alligevel går det hurtigt med at vænne sig til højrekørsel igen.

Vi er trætte og det er blevet senere end vi havde regnet med, så vi kører til Condette og tager en overnatning på den plads, hvor vi har været før. Det er helt hyggeligt at komme hertil igen, de kan godt huske os.

5. september
Det er skyfrit og fint vejr. Vi følger vores plan om at komme sydligere, så vi kører mod Alabasterkysten. Den første del af strækningen kender vi i forvejen, så vi tager motorvejen for at komme lidt hurtigere af sted.

Vi holder en pause I Etretat ved Alabasterkysten, og går ud til havet gennem den lille by med bindingsværkhusene. Ude ved kysten blæser det meget, og der er store bølger. Vi kom for at se de store kalkklipper. Den ene ligner en elefant, som står med snabelen i vandet. Flot syn.

Bagefter kører vi videre til Le Havre og spiser frokost. Der er en meget stor lystbådehavn og vi ser et kæmpestort containerskib lægge fra kaj.

Vi har læst om en ny flot bro fra Le Havre til Honfleur, Pont de Normandie, så vi kører en lille omvej for at komme over den. Den er flot, og meget høj på midten. Da vi er kommet over broen kører vi østpå mod Andelys.

I Andelys har vi svært ved at finde campingpladsen, så vi kører igennem byen, som ser meget hyggelig ud. Der ligger en borg på toppen af klippen højt over byen. Vi spørger om vej, og finder campingpladsen 10-15 km uden for byen i en park. Da vi kommer derud, ser vi masser af husvogne, men ingen campingvogne, men vi er alligevel kommet til det rigtige sted. Det er blevet halvsent, så vi tager en overnatning.

Vi finder os ikke helt tilrette på pladsen. Der er ret fredeligt, men det er underligt at bo mellem alle de faste husvogne, ligesom at bo med en autocamper i et sommerhusområde. Vi er for langt fra byen til at cykle, og der er ingen busser i nærheden. Bad og toiletter er heller ikke for indbydende, så en nat må være nok.

6. september
Det regner og vi forlader pladsen klokken 8.30. Vi bestilte morgenbrød i går, så det tager vi med på vejen. Vi kører sydpå af motorvejen, men det regner så meget at det er svært at se ordentligt, så vi finder en rasteplads, hvor vi holder pause og spiser morgenmad, indtil det værste regnvejr er overstået.

Vi fortsætter i silende regn, kører forbi Paris og mod Vendome. Lidt før Vendome holder regnvejret op og vi finder nemt campingpladsen. Den ligger i østkanten af byen, ved siden af et sportsanlæg. Der er ikke langt til centrum, og byen ser hyggelig ud.

Campingfatter snakker heldigvis engelsk. Det gør alting lidt lettere. Vi havde tænkt os at blive her i 7-10-14 dage, men vi får at vide at pladsen lukker for vinderen om to dage. Vi finder selv en plads på græsmarken. Det er ikke som de engelske græsplæner, som bliver slået hele tiden, og næsten ligner golfbaner. Pladsen ligger lige ved Loire-floden, som også løber igennem byen.

Efter frokost cykler vi ind til byen, på vejen ser vi en stor flot katolsk kirke med et kæmpetårn og masser af udskæringer. Traditionen tro, går vi ind for at tænde et lys og tænke på venner og familie i Danmark. Der er masser af flotte farvestrålende glasmalerier og små sidegange med forskellige helgener.

Vi fortsætter ind til byen, stiller cyklerne og udforsker byen til fods. Vi drikker en capucino på en fortovscafe, mens vi ser på menneskemylderet på torvet. Det er en hyggelig by, med gamle huse i bycentrum og gågader. Der er masser af blomsterpyntede broer og store blomsterudsmykninger. Floden snor sig gennem byen og giver lidt ekstra stemning. Vi finder biblioteket, men vi kan ikke få lov at bruge Internetmaskinerne, men ved en masse tegnsprog, får vi tegnet vejen til en Internetcafe.

Vi går ind i endnu en stor kirke, der lugter gammelt og fugtigt. Vi finder et lille supermarked og køber kalvesnitzler til aftensmad. Maden virker både billigere og mere indbydende end i England. Vi cykler hjem og hygger os resten af dagen.

7. september
Det er skyfrit og græsset er vådt af dug, da vi står op. Vi cykler ind til byen og stiller cyklerne. Det er store markedsdag, så torvet, alle sidegaderne og en kæmpestor overdækket markedshal er alle optaget af forskellige boder. Der er tøj, smykker, grøntsager, frugt, fisk, blomster og nipsgenstande i en farverig blanding, og man kan mærke duften af fisk, krydderier og blomster. Der er masser af mennesker på gaden, og det myldrer med liv.

Vi går igennem alle markedsgaderne og kigger på de forskellige ting og suger indtrykkene til os. Vi møder næsten kun lokalbefokningen, der er ikke mange turister.

Vi går tværs igennem byen i det gode vejr, og ud på den anden side, hvor vi har fået fortalt at der ligger en Internet-cafe. Vi køber lidt klistermærker hos en boghandel til vores postkort, og finder Internet-cafeen. Vi checker bankkontoen og Bent får en kop god kaffe imens. Det kræver lidt koncentration at arbejde med et fransk tastatur. Nu har vi lige vænnet os til et engelsk tastatur, men det franske er endnu værre. A, M og flere andre taster sidder på helt forkerte steder, så vi må læse korrektur en ekstra gang.

Vi går tilbage gennem gågaden og ser noget lækkert tøj. Vi går ind i en herreforretning og det lykkes at spørge efter de rigtige bukser i hele sætninger på fransk. Ekspedienten forstår os og kommer med de rigtige bukser. Han stiller et par spørgsmål og det lykkes at svare og småsnakke med ham på fransk. Hurra, det føles næsten lige som at bestå en eksamen. Vi køber bukserne og ekspedienten lover at de vil lægge dem op, så vi kan hente dem senere på dagen. Han kan ikke finde ud af at trække pengene på vores Dankort, så efter flere forgæves forsøg, forbarmer vi os over ham og betaler kontant.

Forretningerne begynder at middagslukke, så vi køber frisk brød og cykler hjem og spiser frokost. Vi finder stolene frem og sidder ude og nyder solen, mens vi kigger på nye mulige campingpladser. Vi vælger en plads i Tours, og har et par alternativer klar.

Sent på eftermiddagen cykler Susan ind til byen igen, for at hente bukserne og ose lidt. Det bliver til en ny T-shirt og et par andre småting. Hjemme igen kan Bent fortælle at han har fået en invitation til en drink hos campingfatter sammen med et skotsk par, der også bor på campingpladsen klokken 19.

Vi spiser og tager lidt pænere tøj på inden vi går "i byen". Det bliver en meget hyggelig aften, men temmelig urolig. Der kommer hele tiden nogle og stiller spørgsmål til ejeren og nye campister vil have en plads. Vi bliver tilbudt vin, brød, pølse og ost. Samtalen foregår mest på engelsk, men også tysk og fransk. Det bliver en hyggelig aften, men..

Vi får en forklaring på, hvorfor pladsen allerede lukker nu. Ved siden af campingpladsen ligger et stort idrætsanlæg og en lille park, med store græsplæner. På græsplænen, der støder lige op til campingpladsen, bor der en flok sigøjnere. I sidste weekend har de holdt stor fest og barnedåb. Flere familier var samlet til festen med i alt 70-90 sigøjnere. Mange af dem krævede gratis strøm, vand og bad på campingpladsen, og "campingfatter", kunne ikke gøre andet end at trække på skuldrene. Han var også bange for at tilkalde politiet, regnede ikke med at de kunne afhjælpe situationen.

I løbet af lørdagen var der flere gange optræk til ballade, de forskellige familier var i karambolage med hinanden. Om aftenen kulminerede uroen i et skuddrama. Der var masser at tomult og trusler med våben og campinggæsterne hørte flere skud blev affyret. Fire sigøjnere blev såret af skud, så ambulancer og politi blev tilkaldt og fire blev arresteret, men ikke uden problemer. Politiet var kraftigt i undertal. Det har gjort flere af de faste gæster nervøse, så de er flyttet og ejerne har valgt af lukke pladsen nu og "tvinge" sigøjnerne væk. Vi kan mærke at angsten sidder dybt i de personer, som har overværet dramaet, og nu fortæller historien. De gæster, som ikke har overværet episoden, kommer og skælder ud, de kan ikke forstå at campingpladsen lukker. De får ingen forklaring. "Campingfatter" ønsker ikke historien ud, vi får den først fortalt efter et par glas vin! Historien er alligevel kommet i avisen i dag, så "campingfatter" regner nu med at pladsens rygte er ødelagt.

Godt at det ikke er sket, mens vi bor her, nu er der kun et par sigøjnere tilbage.

8. september
Det er blæsevejr, men tørt. Der er lukket for de fleste indgange til baderummene, men vi kan godt komme ind. Der er hverken lys eller varmt vand, så det bliver en hurtig og kold "fornøjelse". Det er vist på tide at komme videre! Vi pakker sammen og da vi er klar til at køre er kontoret lukket endnu (de har nok nydt hyggeaftenen i går). Vi kan ikke komme til at betale, men giver nogle penge til skotterne, som lover at afregne for os.

Vi har fået en adresse på en campingforhandler i nærheden, så vi kører derud for at se om de kan hjælpe med vores gasproblem. Vi har fået en introduktionsskrivelse med på fransk, men det bliver ikke nødvendigt. Ekspedienten Veronica kan noget engelsk. Chefen Daniel bliver tilkaldt og de får forklaret vores problem. Først ser de meget skeptiske ud og siger at det kan nok ikke lade sig gøre, men da Bent viser vores engelske løsning, er de med på at prøve.

En fransk flaske og regulator og en håndværker bliver hentet og så bliver der arbejdet på sagen. Det tager ikke lang tid, så er alt på plads og vi har fået en ny fransk 13 kg flaske. Alt bliver testet igennem, så sikkerheden er i orden. De virker meget professionelle. Vi skal "købe en kontrakt" på gasflasken, det betyder at vi skal betale et depositum på 220 Franc, som vi får tilbage, når vi afleverer flasken igen hos en gasforhandler. Det lettede! Dejligt at have fundet en løsning, men irriterende at det skal være så svært. De kan standardisere alt andet i EU, hvorfor ikke campinggas???? Nu har vi tre forskellige omformere og to slags gasflasker!

Vi fortsæter mod sydvest, vi vil til Tours. Vi kører en omvej, så vi kan følge den flotte rute langs Loire-floden. På dette sted er floden meget bred, men ikke særlig dyb. Vi ser flere steder græsmarker, hvor flokke af sigøjnere har slået sig ned med deres hvide kassevogne og store campingvogne. Ikke på autoriserede pladser, men ofte, hvor der er adgang til vand. Der er åbenbart mange sigøjnere i området.

Campingpladsen ligger på en lille halvø midt i floden. Vi skal over en bro og så er vi i et roligt og dejligt område med store træer og floden på begge sider. Der er et dige ud til floden, så vi kan ikke se den direkte fra vores plads. "Campingfatter" taler lidt engelsk, og vi finder os hurtigt til rette. Bad og toiletter er OK (bedre end på forrige plads).

Vi går op til kontoret om eftermiddagen for at aflevere et foto, og mens vi står der og snakker, kommer der et dansk par i en autocamper. Det er det første danske par vi har mødt på vores tur. Vi snakker lidt, men vi fornemmer at de har brug for fred og ro, så vi trækker os hurtigt tilbage.

Vi har god udsigt over pladsen og kan sidde og følge med i hvor mange der kommer og går. Her er fredeligt og rart. Vi bor i udkanten af Tours, der er 5 km til centrum. Tours er en ret stor by og der er TGV-tog herfra til Paris.