10. september
Vi tager cyklerne og kører over to broer til busstoppestedet. Vi tager bussen ind til Tours centrum, det tager ½ time. Vi går først lidt tilfældigt rundt, og ser en kæmpestor katedral. Den er flot og har meget smukke glasmosaikker. Stemningen i kirken bliver dog forstyrret temmelig meget af en gruppe mennesker, der er i gang med nogle lydprøver, men det forhindrer os ikke i at tænde det sædvanlige lys.

På informationskontoret får vi et bykort, og på stationen får vi en køreplan til TGV toget til Paris. Så kan vi senere finde ud af om vi vil tage derind.

Vi bruger bykortet til at finde den gamle bydel. På vejen kommer vi forbi en stor forretningsgade med fantastiske blomsterarrangementer og nogle flotte springvand, men de fleste forretninger har lukket, fordi det er mandag.

Vi går igennem den gamle bydel med snævre gyder, gamle bindingsværkshuse og hyggelige restauranter. Der er mange mennesker på torvene og på fortovsrestauranterne. Vejret er dejligt og folk nyder det. Der er mange unge mennesker. Tours er en stor uddannelsesby. Vi spiser frokost på torvet inden vi udforsker resten af bydelen. Der er palmetræer mange steder.

Der er en stor torvehal, og vi går hen for at se om der sker noget spændende, men torvet er også lukket i dag.

Efter fire timers bytur tager vi bussen hjem til cyklerne og tager kage med hjem fra den lokale bager.

11. september
Vejret er godt, og vi sidder og ser på en blå fugl (isfugl?), mens vi spiser morgenmad.

Vi slapper af og nyder solen indtil Bent om eftermiddagen tænder for fjernsynet for at se cykelløb, og vi bliver nu øjenvidner til den frygtelige tragedie i USA. World Trade Center bliver med kort mellemrum ramt af to passagerfly, der flyver direkte ind i hver sit tårn. Der er kæmpeeksplosioner og brand og efter en times tid styrter først det ene tårn og siden det andet tårn sammen. Det er umuligt at holde tårerne tilbage, da tårnene styrter sammen, og vi tænker på alle de mennesker, som bliver smadret. Daglig arbejder 50.000 mennesker i World Trade Center og det er umuligt at vide, hvor mange der er omkommet under tragedien.

Også Pentagon bliver ramt af et fly, og et fly styrter ned i Pensylvania. Det bliver hurtigt klart at det må være en frygtelig terroraktion. Det er forfærdeligt at se omfanget af tragedien. Vi følger med på tv resten af dagen, vi kan se katastrofen på flere kanaler.

Vi er omgivet af franskmænd, og kan ikke rigtigt snakke med nogen, men fortæller "campingfatter" om katastrofen. Han har travlt, men kommer senere tilbage og skal snakke. Han har også fulgt med på radio og tv og er selvfølgelig også rystet.

Vi har jo i Nordirland mærket hvad daglig frygt gør ved mennesker, og hvis man ikke kan være sikker noget sted i verden, hvad sker der så med menneskers livssyn og handlinger?? Det er så chokerende, at man ikke kan fatte det. Vi føler os hjælpeløse, men tænder et lys i medfølelse og sender en mail til vores venner i Florida.

12. september
Så har vi også prøvet det franske sundhedsvæsen!! Det fungerer meget godt.

Susan har fået en slem gang blærebetændelse, så vi får "campingfatter" til at ringe til den lokale læge. Det er umuligt at få en tid der, de første dage, så han ringer til S.O.S (lægevagten).

Efter en times tid kommer lægen og han er meget flink og grundig (og taler heldigvis rimeligt engelsk). Det koster 300 kr., som skal betales med det samme, men man får pengene retur fra sygesikringen. Vi får en recept og må cykle til apoteket for at hente medicin.

Solbadning er forbudt i dag p.g.a. pillerne, så vi slapper af indendørs, samler kræfter igen og følger med i USA-tragedien.

13. september
Susan er meget træt, så dagen bliver mest til afslapning og der bliver tid til en eftermiddagslur. Det passer meget godt med vejret, for det regner temmelig meget i dag.

14. september
Der er ikke nogen tørretumpler på campingpladsen, så vi fylder to poser og cykler på møntvaskeri. Det er dejligt at få vasket alt på en gang.

Om eftermiddagen cykler vi en tur på volden, der ligger mellem floden og campingpladsen. Der er flere roere på floden og flere steder sidder der folk og fisker. Nogle af dem har enormt lange fiskestænger, så lange, at de har støttepæle stillet op under dem, når de skal skifte madding. Nogle bruger orm andre småfisk. Vi ser en mand fange en stor blank fisk, men den slipper fra ham ved at hoppe op og slå en saltomotale og linen knækker.

Bent hiver guitaren frem og vi spiller og synger, så Bent kan vedligeholde den hårde hud på fingerspidserne.

15. september
Vi tager en tur med bussen ind til Tours igen. Det er overskyet og småkoldt, så vi tager en trøje på inden vi går.

Vi går ad hovedgaden op til floden, der er meget bred på dette sted. Vi ser en lille båd krydse floden, inden vi går videre til den gamle bydel. I den gamle bydel er forretninger og restauranter ved at åbne. Der er ikke så mange mennesker på gaden, men da vi kommer hen til torvet, er der masser af aktivitet. Folk kommer bærende med kurve med grøntsager, fisk og kød. Der er store flotte opstillinger med brød, grøntsager, og fisk.

Vi går videre gennem byen, der kommer efterhånden flere mennesker på gaden. Vi køber lidt madvarer og da vi kommer ud fra centret, ser vi at bussen holder ved stoppestedet, så vi løber for at nå den. Hjemme spiser vi sen frokost og Bent snakker med "campingfatter", som er i gang med at lave en tegning over campingpladsen. Det giver ham en masse problemer, så vi tilbyder at lave et udkast til ham. Vi scanner de kæmpestore tegninger ind og resten af dagen går med at lave en flot skematisk tegning over pladsen.

16. september
Dejligt vejr. "Campingfatter" får sin nye tegning og er vist ret godt tilfreds. Vi nyder solen, slapper af og skriver dagbog. Susan er nu helt frisk igen.