8.
oktober
Vejret
er stadig fint, og vi cykler en tur. Vi skal en tur på posthuset
og kører igennem dele af byen, hvor vi ikke har været
før. Bagefter cykler vi videre til "InterMarche"
et supermarked, og der møder vi Orla og Conny, lille by!!
Efter
frokost prøver vi campingpladsens svimmingpool. Vandet er
koldt, men forfriskende.
Resten
af dagen går med hygge og afslapning.
9.
oktober
Susan står tidligt op og benytter lejligheden til at cykle
til bageren og købe varm baquette og croissanter.
Orla
og Conny kører os til Pond du Gard, en meget stor og 2000
år gammel viadukt, som romerne har brugt til at skaffe vand
til deres soldater.
Det
er et fantastisk flot syn, og der er selvfølgelig en del
turister i området. Vi kan høre både engelsk,
fransk, tysk, hollandsk og dansk!
Der
kommer en regnbyge mens vi står på viadukten, men vi
kan stille os i næsten tørvejr under en af viaduktens
buer. Vi har glemt regntøjet fordi vi har været så
forvænt med godt vejr.
Efter
regnbygen klatrer vi helt op på skråningen over viadukten
og er så højt oppe, at vi kan kigge ned på den,
og på floden, der løber under viadukten. Flot.
Rundturen
fortsætter til Avignon, hvor vi holder en pause, så
vi kan se Pavepaladset,
Rhonefloden og broen fra sangen "Sur le pond Avignon".
Det er et flot sted, og Avignon virker som en hyggelig by. Der er
god fart på vandet i floden.
Det
er en dejlig køretur, og vi nyder at blive præsenteret
for nogle af områdets seværdigheder.
Efter
frokost cykler vi en tur ind til byen.
Sent
på aftenen kommer der en heftig regnbyge.
10.
oktober
Susan
når at komme med på "hundeluftermorgenturen"
og hygger sig over Hera (Orla og Connys hund), som er helt "ekset",
da hun får øje på et egern i et træ, men
går lige forbi en kat på et biltag uden at opdage katten.
Der
er en del egern i de høje træer, som omgiver campingpladsen.
De franske egern er mindre end de danske og mørkere brune.
Det er festligt at sidde og studere dem og nyde solen imens.
Der
er marked i byen, så vi cykler ind og stiller cyklerne og
går så byen igennem og kigger på markedsboderne.
Vi kan se at flere af boderne er gengangere fra markedet i Carpentras,
så sælgerne kører åbenbart rundt fra marked
til marked i området. Vi køber kun lidt krydderier,
men det er stadig en rar oplevelse at gå rundt og se på
farver og dufte de fremmedartede krydderier. Vi kan se en kæmpe-paella
blive tilberedt, og der er mange forskellige indtryk.
Resten
af dagen nyder vi bare det gode vejr.
11.
oktober
En varm, solrig, skyfri og vindstille dag med 27 graders varme.
Vi
har bestilt en cd'rom til vores GPS med kort over Spanien, men den
er ikke kommet frem med posten, så vi cykler en tur på
posthuset for at efterlyse pakken. Det er ikke nemt! På
posthuset kender de ikke noget til pakken, så vi bliver henvist
til en anden bygning, hvor pakkeposten har til huse. Der er kun
én ekspedient og hun forsøger at finde pakken, mens
køen bliver længere og længere. Hun kommer tilbage
et par gange og siger at den ikke er fundet, men vi er vedholdende
og hun forsøger et par gange mere, men uden held. Til sidst
kommer postmesteren selv frem og fortæller os, at vi må
komme tilbage "i morgen", så vi kører frustrerede
fra posthuset igen.
Vi
cykler en tur gennem byen og køber en lille gave i en meget
farverig og velduftende forretning!
Det
er for varmt til yderligere motion!.
12.
oktober
Endnu en varm, solrig, skyfri og vindstille dag med 27 graders varme.
Vi
får post! Den cd som vi efterlyste i går, er kommet
frem nu. Herligt.
Vi
bliver inviteret på køretur med Orla og Conny en tur
gennem den 24 km lange bjergkæde Les Alpilles, "De Små
Alper", der ligger i nærheden.
Alpillerne
består af kalkklipper og man kan på lang afstand se
de hvide klippetoppe stikke op mellem den grønne bevoksning.
Vi
stiger ud og går en tur. Vi kan se ud over kløften
og over på Le Baux, et fæstningsværk fra det 10.
århundrede, som ligger på toppen af klippen ovre på
den anden side. Vi går ind mellem klipperne og ser at et sted
kan man komme ind i en kæmpestor hule i klipperne. Derinde
i den konstante temperatur og det dunkle mørke ligger en
stor vin"kælder" med store fade med vin. Herude
midt i naturen kan man så smage vin og købe et par
flasker med hjem!
Vi
fortsætter turen over langs Le Baux og kan nyde den fantastiske
udsigt.
Vi
kører videre til Glanum, en gammel romersk landsby, hvor
der foran står en gammel triumfbue og et mausolæum.
Fantastisk at se disse totusinde år gamle bygningsværker,
som stadig står som stolte minder om de romerske indbyggere.
Det er en god tur, som både giver en smag af historiens vingesus
og den smukke natur.
Om
aftenen har vi inviteret Conny og Orla på den lokale "galler"-restaurant
i anledning af Connys fødselsdag. Det bliver en dejlig aften
med skøn mad og festligt selskab. Hovedretten er "Bøf
Guardian", en fantastisk provencalsk gryderet med store, møre
stykker oksekød. Resten af måltidet lever op til samme
høje standard. Synd at man bliver så hurtigt mæt!!
Efter
maden går vi en lille tur gennem byen i den vidunderlige sommeraften.
Vi kan gå og nyde stemningen, mørket er faldet på
og vi kan se lysene indenfor og vi kan se de mange mennesker som
stadig sidder på de små restauranter og hygger sig med
maden. Vi går hjem til campingpladsen, hvor den lokale jazz-klub
holder musikaften, og nyder en godnatøl i naboteltet!
13.
oktober
Endnu en varm, solrig, skyfri og vindstille dag med 27 graders varme.
Susan cykler en tur til supermarkedet og handler lidt og cykler
bagefter en tur gennem byen og til Turistbureauet, for at se om
der er aktiviteter i byen i weekenden.
Bents
søn i Danmark har fødselsdag, så Bent ringer
hjem og siger tillykke. Dejligt at kunne samtale, som om man sad
hjemme i Danmark (bortset fra prisen). Netop sådan en dag
kommer savnet af begge sønner og venner og familie en ekstra
gang op til overfladen.
Så
er det godt at kunne spise lørdagsfrokost sammen med Orla
og Conny med sild og snaps, æggekage med bacon, juleøl
og honningmelon!
14.
oktober
Herligt vejr, 27 grader igen. Der er (heldigvis) lidt skyer i dag.
Vi
hører at Brian Nielsen har tabt kampen mod Tyson.
Orla
og Conny inviterer os på køretur sydpå - helt
til middelhavet. Vi kører først til Martique, en lille
by, der ligger ud til en kæmpestor sø. Når man
kigger ud over søen, tror man at det er et helt hav man kigger
på, og man er sikker på, at Martique er en havneby.
Martique,
som også kaldes "fuglenes spejl" er meget malerisk
med gamle gule, lyserøde og lyseblå huse, der spejler
sig i det stille vand.
Bagefter
kører vi videre til Carro, en lille ferieby helt ud til Middelhavet.
Vi finder
et par bænke i solen, og spiser vores madpakker, mens vi kan
sidde og nyde udsigten over en lille bugt, hvor franskmændene
bader og nyder solen og skibene sejler ud og ind til havnen. Vandet
er helt grønt og klart, og ser meget indbydende ud, men vi
har desværre ikke taget badetøjet med. En dukkert kunne
ellers være tiltrængt, for nu er det blevet meget varmt.
Vi
kan også se på bevoksningen at vi er kommet sydligere.
Her er palmer, kaktusser, blomstrende yoccaer (blomsterne ligner
kæmpe liljekonvaller) og især mange blågrønne
oliventræer.
Det
bliver en dejlig tur, og vi nyder de mange indtryk.
I
aften er vi inviteret på "afskedsmiddag" i naboteltet,
og det glæder vi os selvfølgelig til. Efter tre uger
sammen, forlader vi i morgen tidlig Orla og Conny for at køre
videre mod sydvest.
|