29. oktober
Bent cykler til bageren efter morgenbrød!!

Vi falder i snak med amerikanerne igen og udveksler oplysninger om autocampere, gasløsninger, campingbøger og smukke steder i Spanien.

Om eftermiddagen kommer amerikanerne forbi med de lånte bøger og vi inviterer dem indenfor. Det ender med at vi sidder og snakker til klokken 23 om aftenen (uden at få aftensmad). Vi deler to flasker god rødvin og har alle mulige emner "på bordet" fra 11. september til kærlighed. Det viser sig at amerikanerne, Allan og Barbara har rejst rundt om Amerika og senere til Europa med deres båd igennem syv år, og nu bruger de autocamperen til at opleve mere af Europa, mens båden venter på dem i Barcelona.

30. oktober
Vi pakker sammen og kører vestpå, efter at vi har fået farvelknus af amerikanerne. Vejret er fantastisk - høj sol og varme. Temperaturen når op på 29 grader i skyggen i løbet af dagen.

Vores vand- og maddepoter er ved at være tomme, så da vi ser et stort indkøbscenter benytter vi chancen for at handle undervejs. Vores første mål i dag er "en dynge sand". Nærmere bestemt Europas største sandklit, en tre kilometer lang vandreklit "Dune du Pilat", syd for Arcachon. Sandklitten er 500 meter bred og 115 meter høj.

Vi parkerer camperen ved et udsigtspunkt, og går ned af en masse trapper til stranden. Vi følger stranden, for vi kan se sandklitten i det fjerne. Et imponerende syn. Det er godt nok en stor "sandkasse"! Vi klatrer et stykke op. Det er hårdt i det løse sand, man synker langt ned for hvert skridt og samtidig er det meget varmt. Bent sætter sig i sandet og passer på skoene, for det er nemmest at gå på bare fødder i sandet, mens Susan langsomt kæmper sig op til toppen. Højden på sandklitten ændrer sig hele tiden, afhængig af vejr og vind - og jeg garanterer for, at den er mere end 115 meter høj i dag!!

Deprimerende at se unger løbe i sandet (mest nedad), mens jeg må holde pauser ind imellem for at få vejret. Godt at have Bent som pejlepunkt, selvom han på et tidspunkt er så langt væk, at han kun kan ses fordi han vifter med armene. Det er heldigvis nemmere at gå ned igen, og så kommer belønningen; først en fantastisk udsigt og så en soppetur i Atlanterhavet. Skønt.

Vi kører lidt videre og finder en åben campingplads, som ligger ved foden af "bagsiden" af sandklitten. Her ser så skønt ud, at vi vælger at slå os ned. Vi har sandklitten på den ene side og meget høje fyrretræer rundt om os. Campingpladsen "Le Foret" er meget stor, og har udlejning af hytter. De lukker 4. november, og der er ikke mange mennesker. Der er en minigolfbane og en stor swimmingpool på campingpladsen, og bad og toiletter er OK.

"Campingfatter" fortæller at tre mennesker er omkommet i løbet af sommeren, i kampen om at forcere sandklitten i høj varme!

31. oktober
I dag er det lidt blæsende og "kun" 22 grader. Vi går en tur forbi sandklitten og gennem skoven som omgiver campingpladsen. Det er en kæmpestor campingplads, vist nok med 540 pladser.

Telefonforbindelsen er utroligt dårligt, vi har svært ved at hente mails, men vi ser i fjernsynet at Poul Nyrup udskriver valg til den 20. november, så nu skal vi til at finde ud af hvordan man stemmer fra udlandet!

Susan går en "aftenstur", for at komme op på toppen af sandklitten og se solnedgangen. Fra denne side er sandbunken meget stejlere, men et sted er der lagt nogle stiger på sandet som man kan gå på. Det gør opstigningen meget lettere, men jeg gør den fejl at kigge tilbage efter to trediedele af opstigningen, og så vinder højdeskrækken! Der er godt nok langt ned og jeg kan ikke fortsætte, knæene "ryster", og jeg må bogstaveligt kravle baglæns ned af stigen på alle fire - et skridt af gangen. ØV. Synd at ingen ser det, for det har sikkert set sjovt ud!

1. november
Flot og klart vejr fra morgenstunden, men ikke helt så varmt i dag. Vi pakker sammen og kører sydpå mod Spanien.

Vi kører igennem kæmpemæssige skove af fyrretræer med bunddække af bregner. Området her (Landes) er gammelt vådområde, som langsomt er blevet indvundet ved at plante fyrretræer til at holde på sandjorden. Fyrretræet har samtidig været en god økonomisk gevinst for området, og vi ser mange store flotte villaer.

Vi kører ikke på motorvej i dag, vi vil se "det hele". Efterhånden ændrer landskabet sig og bliver mere bakket. Samtidig ændres byggestilen, nu er her flest hvide huse med røde skodder. Vi nærmer os Pyrænæerne og den spanske grænse. Vi nyder de mange efterårsfarver, de mangefarvede bregner og næstenrøde træer. Et sted ser vi en stor flot Bourgonvilla med massevis af lilla blomster.

Vi har to campingpladser "i kikkerten" i dag. Den første ligger et kedeligt sted, og den anden finder vi aldrig. Vi er nu kun 30 km fra den spanske grænse, så vi vælger at fortsætte til San Sebastian. Vi lægger ikke mærke til selve grænsen, men opdager straks at vi er i Spanien ved de ændrede vejskilte.

I San Sebastian stopper vi ved strandvejen for at hente nogle penge, og vi kan stå og nyde surferne, som har store flotte bølger og blågrønt vejr at muntre sig med. Det er helligdag i Spanien i dag (Allehelgens dag), så der er masser af mennesker på strandpromenaden, som er imponerende. Byen ligger i en halvbue ud til bugten, og virker både smuk og hyggelig. Vi har lyst til at stoppe og nyde synet, men det er blevet sent på eftermiddagen og vi vil gerne finde campingpladsen.

Vi ser et forbjerg, som rejser sig højt over byen, og det viser sig at campingpladsen ligger deroppe med en fantastisk udsigt over bjergene og byen. Campingpladsen "Igueldo" er helårsåben, koster 86 kr. og bad og toiletter er pæne. Der går en bus fra campingpladsen ned til byen hver time.

Det bliver tidligt og pludseligt mørkt, allerede ved sekstiden.

2. november
Klokken 9.30 tager vi bussen ned til byen. Det tager knap en halv time, og undervejs er der en livlig (og højlydt) snakken fra de spanske passagerer. Det er ned ad bakke hele vejen og der er en smuk udsigt. På de små huse kan vi se at bourganvillaerne blomstrer endnu med mange små lilla blomster. Forretningerne åbner først klokken 10, og holder frokostlukket mellem 13 og 16. San Sebastian er en spændende og livlig by. Der er mange mennesker på gaderne og en livlig aktivitet af lastbiler, der skal levere varer til forretningerne.

Vi går langs havnen hvor der ligger mange små og store fiskerbåde, forbi kvinderne som sidder og reparerer fiskegarn og ud til akvariet. Hele vejen har vi en fabelagtig udsigt over bugten. Vi besøger akvariet som er en blanding af fiskehistorie og moderne akvarie. Man kan på flere modeller se, hvordan fiskeri foregår og bagefter kan man fortsætte ind i en 360 grader tunnel, hvor man er omgivet af fisk til alle sider. Vi har hajer, rokker, skildpadder og mange andre fisk svømmende rundt om os (5000 i alt). Bagefter går vi op på første sal og ser det kæmpestore akvarie oppefra. En god oplevelse.

Vi fortsætter op gennem byen, som efterhånden er ved at være vågen. De fleste butikker er åbne nu. Vi ser en flot, flot kirke og må lige ind og kigge. Denne kirke er helt anderledes end dem vi så i England og Frankrig. Der bliver spillet musik og der er brugt guld som pynt på billeder og altertavle. Det virker lidt overvældende, men flot.

Der er små spisesteder og barer overalt, og det er spændende at gå og kigge på alle husene, hvor næsten hver eneste lejlighed har sin egen lille eller store altan. Der er små grønne oaser med korte mellemrum og man er aldrig langt væk fra vandet, når man går rundt i byen. Vi finder en Internetcafé og henter vores mail. Det er rimeligt billigt at gå på Internetcafe - 5 kr. for 10 minutter.

Vi går ind i markedshallerne, hvor der er travl omsætning af frugt, grønt, fisk og kød og efter at have gået rundt i byen, fortsætter vi ned til strandpromenaden og ser på palmetræerne, den flotte udsigt og alle menneskerne. Der er meget trafik og måske er det derfor at vi ser scootere mange steder.

3. november
Vi tager bussen ned til byen igen og går rundt og kigger på butikker, liv, mennesker og havet. Vi fortsætter over først en bro og senere tilbage over en anden bro, og kan se på de specielle gadelamper imens.

Når man går langs en af byens tre strande, kan man se et broget billede. Der er surfere, som render rundt med surfbrættet under armen, "voksne" mennesker, som sopper i strandkanten eller bader, en mængde børnefamilier og aktive motionister.

Efter fire timers tid er vi trætte i benene og tager bussen tilbage.

4. november
Med mellemrum kommer der flere og flere autocampere og campingvogne. En af campingejerne har en fjernbetjening, som har bruger til at manøvrere sin campingvogn på plads med. Det er smart! Vi finder senere ud af at der er "træf" for medlemmerne af en flamsk campingklub. Det meste af dagen står der 10-15 mennesker i små grupper udenfor og snakken går, så der er aktivitet på pladsen.

Vi skriver på en rejseartikel, finder billeder frem og vasker tøj. Bent servicerer camperen; fylder vand på, tømmer spildevand og tømmer toilet.

Det er lidt overskyet i dag og der kommer en meget kort regnbyge.

Vi kigger på guidebøger, og snakker planer. Vi overvejer at køre videre i morgen, men har endnu ikke truffet en beslutning.