5.
november
Det
har været voldsomt regnvejr og tordenvejr i nat, og vi kunne
se lynene ud over kløften. Hver gang, der kom et lyn tæt
på, så slukkede lamperne på campingpladsen, og
tændte igen et efter et.
Det
er lidt køligt og skyet i dag. Vi tager en tur ind til byen,
alle flamlænderne er med bussen, så der er trængsel.
Vi går rundt i byen i et par timer, men hele hovedgaden er
afspærret af politi, så vi køber friskt brød
og kører hjem og spiser frokost. Vi finder senere ud af at
politifolkene tilhører antiterrorkorpset, så måske
har der været en bombetrussel. Vi er jo i Baskerland.
Efter
en hvilepause er vi friske til endnu en tur, vi vil gerne se byen
med lys på. Klokken 17.30 tager vi bussen ind igen og går
flere kilometer for at finde et posthus, så vi kan sende en
cd med vores fotos til Danmark.
Vi
slentrer over to broer og nyder stemningen, det er omkring 14 grader
varmt. Der er masser af mennesker og aktivitet. Forretningerne har
åbent til klokken 20. Vi finder et lille sted og spiser aftensmad
der, inden vi fortsætter ned til strandpromenaden. Bent overrasker
en gruppe motionister med sin blitz. De laver aerobic på stranden
og brokker sig lidt. Da de ser at vi er turister, slapper de af
igen og Bent får et par billeder af byen med lys på.
Det er en dejlig tur, skønt at gå i det gode vejr,
men køligt nok til at vi har jakker på i aften.
6.
november
Alle
"træf-campisterne" fra Flandern forlader San Sebastian
i dag, og det gør vi også. Vi kører først
langs kysten til Bilbao. Man skulle tro at en kyststrækning
er flad, men dette stykke er rent bjerglandskab. Vi kører
på den mest snoede motorvej vi endnu har været ude for,
og det meste af tiden kører vi enten over skyerne eller igennem
dem. Vi kører gennem mindst tre tunneler, der er gravet igennem
bjergene. Det er rimeligt dyrt at køre på motorvej.
Denne strækning på omkring 100 km. betaler vi 80 kr.
for.
Bilbao
er en by med utroligt meget industri og røg, så vi
kører bare igennem og fortsætter sydpå. Bjergene
fortsætter, men nu bliver motorvejen bedre og solen vinder
over skyerne, så det bliver klart og solrigt vejr. Motorvejen
fortsætter kun til Burgos, derefter kører vi på
gratis, men (næsten) ligeså gode veje. Kort efter Burgos,
holder vi frokostpause på en rasteplads i 934 meters
højde!
Det
er et smukt og afvekslende landskab vi kører igennem. Først
er bjergene dækket af nåletræer, men efterhånden
som vi når længere sydpå, bliver landskabet mere
tørt og bjergene mere bare. Vi fortsætter opad og sætter
i dag hele turens højderekord ved at køre i 1460
meters højde! (målt på GPS'en med 4 meters
nøjagtighed). Vi ser nogle store rovfugle kredse over bjergene,
men er ikke tæt nok på, til at se om det er gribbe?
Vi
fortsætter til Madrid, som er kæmpestor (3 millioner
indbyggere) men har kun en meget dårlig kørebeskrivelse
til campingpladsen, så det tager os tre forsøg ud af
forskellige motorveje, før det lykkes os at finde pladsen.
Den ligger syd for byen. Den er dyr og ikke noget at råbe
hurra for, men hvis vi vil se Madrid, er den tættest på.
Da
vi kører ind i Madrid, ser vi en hel lille by af papkasser
og andet skrammel. Man skulle tro at det var en losseplads, men
der bor mennesker under usle forhold. Til gengæld står
der store biler uden for de fleste af papkassehusene!
Det
har været en lang køretur i dag, 528 km., så
da vi endelig når frem ved halv-sekstiden er vi trætte
og sultne, men klarer alligevel at gå en kort aftenstur. Vi
går forbi en lille bar og kigger indenfor, men der er så
meget tobaksrøg, at vi går igen.
7.
november
Vi
har sovet godt i 620 meters højde! Vi tager bus og metro
ind til Madrid centrum. Det tager 45 minutter, og man skal ikke
regne med bustiderne! Vi starter på Sol pladsen, hvor der
er utroligt mange mennesker og flere politibiler (salatfade).
Vi går gennem gågaderne til Plaza Callao og videre til
Plaza Mayor, en kæmpestor kvadratisk plads med majestætiske
huse omkring. Vi går gennem en af de store buer og ud til
katedralen San Isidro. Vi træder ind i katedralen tids nok
til at høre afslutningen på dagens messe. Der er mange
mennesker i katedralen, som lever med i bønnerne og går
rundt til de forskellige hellige figurer og beder videre.
Vi
går tilbage mod Sol pladsen og stopper på vejen for
at få en spansk sandwich. Lidt af en oplevelse, for vi ser
en kunde sidde og spise og imens smide 8-10 papirservietter på
gulvet. Det er åbenbart meget naturligt, for en anden smider
en tændt cigaret på gulvet, og ingen blinker. Det er
også meget naturligt at man ryger under måltidet. De
færreste spisesteder er opdelt i ryger og ikkeryger afsnit
- og mange spaniolere ryger!
Uanset
hvor vi er i byen, er der masser af politi. Bent spørger
en af dem om det er normalt og han nikker. Flere gader bliver afspærret
af politi, mens vi ser det, måske skal der være en demonstration,
eller statsbesøg?
Der
er mange store flotte bygninger, men de drukner nærmest i
den overvældende traffik. Selv om det er midt på dagen,
er der trafikpropper og lange bilkøer overalt. Efter et besøg
i et stormagasin, tager vi en busrundtur, men størstedelen
af tiden holder vi i kø og monumenterne er dækket af
trafik. Vi slutter turen på Plaza Espana, og tager metro og
bus tilbage til campingpladsen, så vi er hjemme klokken 17.
Hvis
man er vild med museer, må Madrid være en lille perle,
men vi når dem ikke på dette besøg.
8.
november
Det
tager en time at køre ud af Madrid igennem den tunge morgentrafik.
Godt at man ikke skal den vej hver dag. Vejret er flot, skyfrit
og solskin.
Klokken
13 ankommer vi til Merida og bruger resten af dagen til at slappe
af og nyde det pragtfulde vejr. Temperaturen når 27 grader
og det er næsten for varmt til at sidde udendørs!!!
Campingpladsen
er den eneste vi har fundet mellem Madrid og Portugal, som holder
helårsåbent. Det viser sig også på prisen.
Vi giver over 100 kr. for en overnatning her langt uden for sæsonen
(og ude på landet).
Nu
er vi kommet så langt sydpå, at vi ikke længere
kan modtage det danske tv-signal, så nu må vi nøjes
med de udenlanske programmer på Astra-satelitten samt de lokale
tv-kanaler.
9.
november
Campingpladsen
lever ikke helt op til vores forventninger, så vi
forlader Merida, men kører først gennem byen for at
se den gamle (ødelagte) viadukt og den gamle romerske bro.
Det er skyfrit, men kun 6,5 grader da vi står op. Det bliver
dog hurtigt varmere og temperaturen når op på 21 grader
senere på dagen. Det blæser temmelig meget og vinden
rusker godt i bilen mens vi kører.
Vi
kører gennem temmelig tyndt befolkede områder med store
olivenlunde. Flere steder ser vi store storkereder, og i en af rederne
står en stork. Mon ikke den burde være på vej
mere sydpå nu? På et tidspunkt bliver vi overhalet af
15 motorcykelbetjente, som nok er ude på træningstur.
Vi
kører over grænsen til Portugal, men bemærker
det kun fordi skiltningen bliver anderledes. Der er stadig masser
af oliventræer, men nu ser vi også nogle nye træer,
som vi ikke har set før, nemlig korkeg. Kork er en meget
stor eksportvare i Portugal, som er verdens førende korkproducent.
På
trods af at vi ingen portugisiske penge har, vælger vi alligevel
at tage chancen og benytte betalings-motorvejen. Vi håber
at finde en pengeautomat, eller at vi kan betale med Visa-kortet.
Da vi kører hen til betalingslugen viser det sig at de kun
tager imod kontanter, så vi hiver vores spanske penge frem.
Pigen bag lugen er meget smilende og hjælpsom, men skal både
se legitimation (Bent giver hende campingpasset!) og hente en overordnet
før vi bliver lukket igennem bommen. Vi får dog pænt
portugisiske penge retur, svarende til 22 danske kr.
Vi
finder den lille spændende by, Evora med en åben campingplads,
og også her møder vi store smil og venlige mennesker,
som endda taler meget pænt engelsk. Pigen bag disken fortæller
os, at vi har "vundet en time", urene skal stilles en
time tilbage mens vi er i Portugal.
Nu
kommer der pludselig en del skyer på himlen, men de forsvinder
igen. Efter de lange køredage tager chaufføren et
tiltrængt hvil, mens Susan traver en tur ind og kigger lidt
på byen (og henter penge). Byen
ser spændende ud. Den gamle bydel er omkranset af en stor
bymur, og indenfor ligger hvide huse, brostensbelagte gader, et
stort torv, og en gammel kirke. Der er hængt juleudsmykning
op over gaderne. Meget diskret og svært at se om dagen, men
det er sikkert flot om aftenen, med lys i. Sjovt nok har vi overhovedet
ikke set antydning af juleting på vores tur gennem Spanien.
Vi
har, for anden dag i træk, problemer med at hente og sende
mail og må ringe op til Bordeaux, før det lykkes at
komme igennem.
10.
november
For
at se lidt mere af omegnen, tager vi bussen ind til byen. Alle husene
er hvide med røde tage. En smuk, hyggelig by med den ældste
bydel gemt inde bag en stor forsvarsmur. Roser og bourgonvillaer
blomstrer endnu og appelsintræerne står flot med masser
af appelsiner på. Det blæser kraftigt og det er koldt.
Temperaturen kommer ikke meget over 15 grader i dag, men solen skinner.
På
torvet står mændene i små grupper og løser
"verdenssituationen". Vi går igennem de smalle,
brostensbelagte stræder, og ind i den flotte katedral. Vi
går forbi det romerske tempel og hen til en stor terrasse,
hvor man kan se langt ud over Alentejo-sletten. De folk vi møder,
går og fryser, flere er pakket ind i huer, halstørklæder
og store trøjer. Det er usædvanligt med så koldt
vejr her på denne årstid.
En
stor kirke med Atlas-figurer på toppen er lavet om til hotel,
og vi går lige ind og kigger i de flotte omgivelser. I "Sao
Francisco" kirken, træder vi ind midt i gudstjenesten,
så vi står pænt i baggrunden og venter på
at den bliver færdig, før vi går videre. Vi har
læst at der skal være et "knogle-kapel", men
det er lukket og flere andre turister går forgæves.
Da
vi kørte ind med bussen, så vi at der var marked i
den anden ende af byen, og der går vi hen og køber
lidt grøntsager og brød. Grøntsagerne er så
lækre her, friske, flotte og billige. Efter nogle timer, går
vi tilbage til campingpladsen. Det tager 30 minutter at gå
fra centrum til campingpladsen.
Bent
bliver medlem af pladsens campingklub. De mener at han godt kan
ligne en pensionist, så han får medlemsskabet gratis.
Det giver os 10% rabat på flere forskellige campingpladser
i Portugal.
11.
november
For
første gang er temperaturen nået ned på 0 grader
i nat, men vi har ingen problemer med at holde varmen med vores
lille el-ovn. Da vi står op skinner solen fra en skyfri himmel,
og det bliver hurtigt varmere.
Bent
har hold i ryggen, så vi tager det lidt roligt i dag.
Selvom
temperaturen i skyggen kun kommer op på 14 grader, er det
dejligt at sidde ude og læse en bog i solen.
|