19. november
Efter nogle dejlige dage i Lissabon, er vi nu klar til at se sydkysten. Vi kører ad de små veje langs kysten, så selvom dagens strækning kun bliver på 310 km, tager det, det meste af dagen. På nogle få strækninger bliver det i bogstaveligste stand "en rystende oplevelse", men de fleste af vejene er OK. Selv om vi kører ad kystvejen, er det ikke meget vand vi får at se. Havet er skjult bag klitterne.

Vi laver et stop i Sines, som har været vigtig for bygningen af Storebæltsbroen. Byens dybvandshavn kan modtage verdens største skibe, og blev derfor valgt da de 166 gigantiske brosektioner til Østbroen skulle svejses sammen. Ellers er byen ikke spændende med olierør, raffinaderier og industri.

Vi kører gennem høje bakker med store skove og meget snoede veje. Alt er grønt omkring os, her er der ingen efterårsfarver, og på et tidspunkt føler vi det lige som at køre i Nordsjælland en varm sommerdag.

På en bakketop med udsigt over skovene og en lille sø, spiser vi frokost i dejligt solskinsvejr. Vi ser en hel mark med storke, der leder efter mad.

Vi når frem til Sagres ved 17-18 tiden. Der er ikke ret mange "beboere" på campingpladsen, så vi har fred og ro. Bad og toiletter er ikke noget at råbe hurra for. Pladsen ligger i en skov med høje træer, og om aftenen er der bælgmørkt. Vi er heldige, der er vindstille, men normalt blæser det meget her i det flade land ved kysten.

20. november
Det er flot, klart og solrigt vejr, da vi kører ud til "verdens ende". Ja - sådan føles det at stå ude ved fyret på den sydvestligste del af Europa. Fyret er kraftigt, kan ses 90 km ude til søs! Udsigten er fænomenal, med høje klipper og vand så langt øjet rækker. På toppen af en af klipperne, står folk og fisker. Det må være nogle specielt lange fiskeliner de bruger her!

Selvom vi er ude i øde landskab, er der alligevel nogle smarte portugisere som har slået små boder op ved siden af parkeringspladsen. De sælger forfriskninger og varme trøjer - smart nok, for det blæser her ude på klipperne. Bent falder for en lækker trøje. Den bliver rar at have på en kold aften.

Vi kører videre mod øst langs kysten, som snart ændrer udseende til lange sandstrande og små havne. Her er en flot skorsten vist et statussymbol, for vi ser masser af forskellige skorstene med flotte filigranudskæringer og forskellige farver og faconer. Skorstenen skal ikke ligne naboens, så det er et sjovt syn, når 10-15 skorstene står på tagene ved siden af hinanden. Mange byer skæmmes af nybyggeri, store kolosser til turisterne. Det er ikke kønt og tager en del af charmen.

Vi ser pludselig en flaskegasforhandler (Repsol), og kører ind og snakker med dem. De kan ikke fylde vores gasflasker, men laver en løsning med en ny regulator som passer til portugisiske og spanske flasker. Vi får også en portugisisk gasflaske og alt bliver testet bagefter så sikkerheden er i orden. Løsningen koster os 300 kr.

Vi leder efter en god campingplads, men langs Algarvekysten oplever vi at mange pladser er helt fyldt op eller næsten, så vi kun kan få en dårlig plads. Det ser ud til at mange bliver på campingpladserne i lang tid. Folk har planter, hegn og skrammel stående på "deres" lille område. Folk bor tæt og campingpladserne ligner "Klondyke" - ikke lige vores "kop te".

I Fuzeta har vi fået anbefalet en plads. Den ser ikke bedre ud end de andre, men det er blevet sent og vi er trætte. De har enkelte ledige pladser, så vi "klemmer os ind" mellem to træer og lige op til hegnet med vejen bagved. Pladsen er skrå, så vi må prøve et par gange, før det lykkes os at få camperen nogenlunde i water. Der er kun tre brusebade til de mange folk på pladsen, og toiletterne ligger i den modsatte ende af pladsen, men det koster også kun 60 kr. pr. nat.

Vi kan mærke at vi er kommet en del sydligere. Solen skinner og det er sommervejr, 20 grader. Vi finder shorts og t-shirts frem igen. Dejligt!

21. november
Der har været for meget støj i nat, fra vejen, der ligger et par meter fra vores camper og fra genboens hunde. Det gider vi ikke, vi fortsætter!

Bent har fået et tip om et sted, hvor vi kan få vores tyske gasflasker fyldt, så vi kører ad en masse små veje i en times tid, men finder ikke stedet. Til gengæld får vi set lidt af "baglandet", med små hyggelige landsbyer og roligt tempo.

Vi kører forbi en masse appelsin- og citronplantager. I mange haver står der også appelsintræer. Det ser festligt ud med alle de farvestrålende frugter, som næsten er klar til at blive plukket.

Vi forsøger os på flere forskellige campingpladser i Algarve, men de er sjuskede og næsten fyldte, så der er kun dårlige parceller at vælge imellem. Vi fortsætter til Spanien!

I Isla Cristina finder vi endelig en ordentlig plads. Halvdyr, men rolig og tiltalende. Her finder vi ro, og tager en tiltrængt slapper-aften.

22. november
Det er i dag præcis 6 måneder siden vi afleverede nøglerne til vores hus i Ishøj, forlod Danmark og startede vores eventyr. Kilometertælleren står på 13.561 km.

Vejret er skønt, sol og 21 grader i dag. Vi slapper af, læser, nyder solen og vasker tøj. Bent får tilbudt en tur ind til byen med naboen, og får en lille rundvisning. En lille hyggelig by med de nødvendige forretninger.

Pladsen ligger i en pinjeskov på en halvø, og om sommeren kan man leje kanoer og vandcykler og lære at sejle.

Der render tre katte rundt på pladsen, og de er svære at skræmme væk. Naboen har to hunde, men det er kattene ligeglade med.

23. november
I dag nåede temperaturen 22 grader. Det er stadig skyfrit og vindstille. Vi kan se både skovskader, rødhalse, sommerfugle og guldsmede her på campingpladsen.

Bents ryg er ved at være i orden igen, så vi går en tur til stranden, som ligger 150 meter fra pladsen. Der er en dejlig sandstrand med flotte muslingeskaller og vi ser nogle drageflyvere, men der er ikke nogle, der bader.

24. november
Nu er der en måned til jul, og vi har fået flere forespørgsler om vores planer. Vi kommer ikke til Danmark i julen, men prøver at finde en lille hyggelig campingplads, hvor vi kan være i lidt længere tid.

Vi cykler en tur ind til den lille by Isla Catrina, med små hvide huse i centrum, men med store nybyggerier til turisterne i udkanten af byen. Vi cykler igennem byen og ned til den store marina, og langs kysten. Byen virker lidt kedelig, men der er mennesker på gaderne og der er åbenbart sport i at køre rundt i sin bil og tude i hornet. Der er kun cykelsti enkelte steder, og man skal være meget opmærksom, for folk vader bare ud foran en.

25. november
Afslapningsdag. Bent spiller guitar og Susan læser i solen. Det bliver lidt (dejligt) ensformigt, men vejret har været godt hele ugen med sol og 20-22 grader. Vi har det dejligt.