|
6.
juni
Bent ringer til sin mor, for at ønske tillykke med fødselsdagen.
På campingpladsens kontor spørger vi om hjælp
til at komme til Boulogne-Sur-Mer og de hjælper os med en
køreplan, men har vist ikke helt styr på at læse
den.
Vi
får besked på at der er to stop i byen, og for at nå
den næste bus, skal vi gå ud i den anden ende af byen,
så vi begiver os optimistiske af sted. Det er lidt overskyet,
men ellers godt vejr. Vi kan ikke finde stoppestedet, men spørger
en mand om hjælp. Han ved ikke hvor stoppestedet er, men tilbyder
at hente en person, der kan tale engelsk. Lidt senere kommer han
ud igen, og fortæller at vi måske kan få hjælp
på pubben overfor.
I mellemtiden
har Bent fundet et stoppested, men det er ikke det rigtige, så
vi må ind på pubben. Vi får samme svar som vi
plejer, ingen taler engelsk, så vi må klare os med franske
gloser, blandet med engelsk og tegnsprog, som vi plejer. Bussen
kører slet ikke mere i dag, men indehaveren tilbyder at ringe
efter en taxi til os, så vi nyder en øl/vand, mens
vi venter. Snakken går lystigt mellem indehaveren og de øvrige
3 gæster på pubben imens, på meget hurtigt fransk,
så vi forstår ikke så meget.
5-10
minutter senere kommer taxien. Der er intet taximærke på
den, det er en almindelig lille varevogn og en ung mand i slagterkittel
sidder bag rettet. Det viser sig at der er 2 slags taxier, den rigtige
slags og så disse andre, som primært kører skolebørn
til skole, ældrekørsel og meget andet. Chaufføren
taler pænt engelsk, så vi får lidt informationer
på turen ind til Boulogne-Sur-Mer.
Vi
vælger at blive sat af ud for Nauticca, et akvarium og nautisk
center, som vi har læst om i vores rejsebog.
På hele rundturen, var masser af små akvarier blandet
med plancher og informationer og hele tiden lydeffekter/musik i
baggrunden - ikke ophidsende. Det
var en rimelig
kedelig oplevelse. Vi sammenlignede selvfølgelig med vores
besøg i zoo i Arnhem, og den oplevelse er svær at matche.
Vi
traver langs en park og igennem byen for at finde ind til centrum
med den gamle bydel. Vi står for foden af en kæmpelang
og stejl bakke. På toppen ligger den gamle bydel, så
det er bare at komme i gang. Den er sej. Der er lang vej op, og
hvor er der stejlt. Oppe
på toppen, kan vi nyde udsigten over byen, og nu står
vi lige ved siden af den gamle bymur med 4 porte ind til byen. Vi
går ind, og straks forsvinder trafikstøjen pga. de
tykke bymure. Vi har fået varmen, og det er blevet frokost
tid, så vi må ind på en pub og have en lille øl
og et flûte med skinke og ost. Hvor er her mange turister.
Vi møder både en engelsk og en tysk skoleklasse ud
over alle de "almindelige" turister.
Vi
søger hen til domkirken, men alle døre er låst.
Vi er (igen) kommet midt i frokostlukningen, så vi går
en tur rundt på toppen af bymuren i stedet for. Pragtfuld
udsigt. Bagefter er det så ned af bakke. Vi går lidt
rundt og nyder stemningen, kigger lidt på forretninger og
bliver så enige om at finde bussen hjem igen. Nu er vi helt
"lamme" i fødderne. De har været på
hårdt arbejde i dag, godt at vi har været fornuftige
og tage traveskoene på.
Vi
finder først den almindelige busholdeplads, men her holder
"vores" bus ikke. En flink chauffør viser os videre
til en anden busholdeplads. Vi må trave videre igen. Vi må
lige igennem et indkøbscenter for at finde et toilet, og
så videre igen. Vi finder det rigtige stoppested, og spørger
for en sikkerheds skyld den unge mand som venter på bussen,
om vi er det rigtige sted. Han giver helt op, kan ikke forstå
os. En buschauffør har vi mere held med. Han ser vores køreplan
og fortæller at HURRA, vi er det rigtige sted, MEN der kører
ikke nogen bus før om aftenen igen. ØV. Så må
vi ud og gå igen, igen. Denne gang for at finde en taxiholdeplads.
Den er næsten der hvor vi startede gåturen, så
på den igen. Nu er det nemt at finde rundt, vi kender jo hele
byen efterhånden!, så det er ikke noget problem at finde
taxiholdepladsen. Der er bare ikke nogen taxier, så vi venter
tålmodigt til der dukker en op. Vi kører hjem til campingpladsen
og får endelig skoene af, fødderne op, og en kop kaffe.
Efter
denne tiltrængte pause bruger vi resten af dagen på
tøjvask, madindkøb og afslapning. Vi skal selvfølgelig
også lige have alle vores digitale fotos ind på computeren
igen, så vi kan nyde dem. Det er et godt redskab til at huske
alle dagens indtryk.
7.
juni
Vi pakker alting sammen og flytter læsejlet lidt, så
vi kan komme ud og køre en tur. Først kører
vi bilen op til campingpladsens "serviceplads" og hælder
nyt vand på tanken og tømmer spildevand ud. "Campingfatter"
kommer lige forbi og ser om han kan hjælpe med noget og skal
så lige nyde synet af sådan en fin ny vogn "lavet
af gode materialer" som han sagde.
Vi
kommer snart til at mangle gas, så han viser os hvor der ligger
en stor campingforretning, måske kan de hjælpe?
Vi
kører mod Boulogne-Sur-Mer og følger pænt tegningen
med retningsangivelser, men finder ikke butikken, så vi fortsætter
nordpå op langs kysten. Der er et mindesmærke over 2.
verdenskrig og kyststrækningen er på vores kort markeret
som seværdig, så det må være en tur værd.
Der er store højdeforskelle undervejs. Vi kører nogle
steder helt nede i højde med havoverfladen og snart befinder
vi os højt oppe på klitterne med pragtfuld udsigt over
havet. Ja - det er en smuk tur. Vi kører tværs gennem
en lille badeby og kommer så til et sted, hvor vi kan parkere
oppe på klitterne, så vi kan komme ud og kigge på
vandet. Det blæser lidt, så der er store dramatiske
bølger og frisk vind i håret. Skønt.
Vi
kører videre nordpå til Cap Gris-Nez, hvor vi parkerer
og går en tur højt oppe på klinterne, så
vi kan se direkte over på Dovers hvide klipper. Meget flot
i solen. Frokosten nyder vi med udsigten over vandet. Vi kører
mod sydøst for at følge den smukke rute på hjemvejen,
men det bliver næsten for idyllisk. Vejen bliver smallere
og smallere og vi overvejer at vende om, men vi vælger at
fortsætte. Og i det øjeblik jeg tænker at "her
kommer forhåbentlig ikke modkørende, her ude på
landet", så kommer en stor mælketankbil kørende
imod os. Begge biler må godt ud i rabatten, men det går
fint.
Alle steder møder
vi mindesmærker over 2. verdenskrig. Bunkere, gravsteder for
britiske og australske soldater og opsatte mindesmærker. Det
må have præget menneskerne her omkring!
Vi
spørger efter gas på en tankstation, men de kan ikke
hjælpe.
På
hjemvejen finder vi alligevel campingforretningen og de finder en
som kan lidt engelsk. Han kan dog ikke hjælpe os med gassituationen.
De franske flasker er anderledes og han kender ikke nogen steder,
hvor vi kan få vores flasker fyldt op. Vi køber et
bånd til at holde vores markise nede på plads når
det blæser, så det ikke "hopper" så
meget. Vi har set mange med fortelte, som bruger sådan et
bånd, og det ser effektivt ud.
Vi
har hjemmefra købt parabolantenne og receiver, for at kunne
følge med i danske nyheder, men vi har ikke kunnet se DR1
og DR2, siden vi forlod Danmark. TV3 og 3+ kunne vi se i Tyskland,
men ikke derefter, så vi savner lidt nyheder. HW Electronic
i Frederiksværk har været flink til at hjælpe
os med en løsning. Han mener at det er receiveren, der er
problemet og sender en ny receiver ned til os sammen med et Canal
Digitalkort. Vi lover at blive på denne campingplads indtil
pakken når frem.
8.
juni
Vejret i dag er formidabelt. Solskin, varme og enkelte skyer. Vi
begynder at få lidt farve. Vi kan også godt mærke
at vi er udendørs meget mere end vi plejer. Til gengæld
går vi tidligt i seng. Vi bliver trætte at al den motion
og friske luft.
Bent
falder i snak med et par englændere på campingpladsen.
Han vil høre om der er bedre chance for gaspåfyldning
i England, men deres flasker er også anderledes. De er flinke
og låner os deres campingguide. Måske kan vi finde flere
oplysninger der.
Det
bliver en dag med sol, læsning og afslapning
9.
juni
Vi
har nu tømt den ene gasflaske. Da Bent skulle lave kaffe,
var der ikke mere gas, så han måtte ud og bytte gasflaske.
Vi
har på nogle opslag på campingpladsen og i supermarkedet
set, at der er bygget sandskulpturer på stranden i Hardelot.
Det må være en cykeltur værd! Vi pakker en taske
med fotografiapparat, vand og håndklæder og så
er vi parat. Vi cykler igennem skoven det meste af vejen, så
selv om solen skinner er der køligt mellem træerne.
Vi
opdager hurtigt skilte, der viser vej, så der er ingen problemer
med at finde det. Det er næsten også bare at følge
vejen ned ad bakken mod vandet. Gad vist om det bliver en hård
hjemtur op igen? Vi bliver overhalet af flere cykelryttere. Mon
de træner til Tour de France?
Cykelturen
går fint og vi kan nu på afstand se sandskulpturerne.
Vi stiller cyklerne og går indenfor. Det koster 25 F at komme
ind. Der er mange flotte skulpturer, tænk at de kan lave alle
de spinkle detaljer i sand! Skulpturen, der har vundet førstepræmien
er et dramatisk scenarie fra revolutionen, hvor en vogn trukket
af heste er på vej op over en stejl skrænt. Vognen er
næsten væltet, men nogle mænd skubber bagpå,
mens andre forsøger at støtte det store læs,
der er på vognen. Hestene er næsten gået i knæ
og kusken svinger fortvivlet med pisken. Utroligt at det kan laves
i sand.
En
skulptur med et udsnit fra eventyret "Ræven og Ravnen"
er også seværdig. Bogens sider ligger bladet op og man
kan se en stor pennefjer ligge klar. Flotte detaljer. Der er også
en skulptur lavet af en dansker, så Dannebro vejer stolt ved
siden af. Denne skulptur kan dog ikke helt måle sig med de
andre. Den er lidt mere primitiv i udformningen.
Bent
har taget en masse billeder, men pludselig protesterer kameraet.
Det sidste billede vil den ikke gemme, og kommer hele tiden med
en fejlmeddelelse. Der er ikke andet at gøre end at pakke
kameraet sammen, og se om vi kan redde billederne over på
computeren.
Vi
cykler igennem den lille badeby ned til vandet. Der ligger store
etagebygninger lige ud til vandet. De må have en fantastisk
udsigt! Stranden er bred. Der er måske 500 meter ud til vandet.
Ren sandstrand. Det ser lækkert ud, og alligevel er der kun
en håndfuld mennesker på stranden. Primært børnefamilier,
der leger og spiller bold med børnene. Vandet er stadig for
koldt til at være tillokkende, men godt ser det ud. Vi smider
trøjerne og sidder lidt på en bænk og nyder solen,
før vi fortsætter hjemad. Vi må være kommet
i lidt bedre form. Selv om hjemturen er op ad bakke det meste af
vejen, så går det fint. Vi får cyklet over 10
km.
Bent
forsøger at redde billederne fra kameraet, men uden held.
Han må formatere kortet, så vi mister alle billederne
fra kyst-turen og sandskulpturerne. Synd, men det lærer os
at flytte billederne fra kameraet til computeren lidt oftere.
Vi
henter nye vandforsyninger i "Shopi" og nyder resten af
dagen udenfor i solen. Det vand vi har på tanken smager af
klor og jern. BVADR! Det er ikke vores tankt, det er galt med, sådan
smager vandet på denne campingplads.
10.
juni
Det er temmelig overskyet da vi vågner, men først ser
det ud til at klare op. Der kommer lidt blå himmel, men så
trækker det hele sammen igen og der kommer en masse regn.
Midt på dagen er der en pause i regnvejret, så vi skynder
os at tage vores lange bukser og trøjer på.
Nu
skal vi finde Chateau Hardelot, som campingpladsen er opkaldt efter.
Vi går gennem villakvarteret, gennem skoven, langs en sø
og så er det der, slottet. Der er låst, så vi
kan ikke gå helt hen til slottet. Vi
følger stien udenfor langs ringmuren, der omgiver slottet.
Det er et gammelt slot. Vist nok fra 1557. Det ser ubeboet ud og
er ikke særlig velholdt. Lidt synd, for det kunne være
smadder flot, men det er nok dyrt at vedligeholde. Der er lanser
og våbenskjold langs stien, som om der har været afholdt
ridder-turneringer her. Man kan næsten fornemme stemningen
af folk, der er samlet i festligt lag, lugten af røg fra
bålene, lydene af lanser og skjold, der støder sammen
og jubel og gisp fra tilskuerne.
Efter
næsten 1 times gåtur har vi fortjent frokosten, og i
det øjeblik vi træder indenfor begynder det at sjask-regne
igen. Godt timet!
Det
fortsætter med at regne det meste af dagen, så vi opdaterer
dagbog, laver hjemmeside og kigger på Englandskort og campingpladser
i England for at være klar til næste etape.
|