4.
februar
Vi kommer snart til at mangle vand, så vi vælger at
fylde bilens vandtank op. Man kan kun hente drikkevand fra to vandhaner
og de ligger helt nede i den anden ende af campingpladsen. Vi har
heldigvis en 15 liter vanddunk, som kan stå på cykelbagagebæreren,
så det er bare at gå i gang. Susan cykler frem og tilbage
og Bent hælder vandet på. 100 liter er meget vand! Til
gengæld er opmuntringen fra naboerne stor. De hepper lystigt!
Bagefter
skal vi have hældt affaldsvandet ud, og det foregår
på næsten samme måde. Op i en spand og så
gå til nærmeste tømningssted og hælde det
ud. Det er lige til at få varmen af, men det er måske
også fordi det er 20 grader og solskin.
Om
eftermiddagen cykler vi en tur ind til byen. Vi handler og går
på Internetcafe, så bankkontoen kan stemmes af.
5.
februar
Klokken 9 mødes vi med mange andre uden for campingpladsen.
To busser bliver fyldt op med campister og vi kører ind til
Valencia - en tur der tager ca 1½ time.
Vi
bliver sat af på en central plads i Valencia og nu har vi
resten af dagen på egen hånd i det flotte vejr. Vi skal
være tilbage ved bussen igen klokken 18.
Vi
går først hen til tyrefægterarenaen og den store
Nord togstation. Tyrefægterarenaen kan vi ikke komme ind i,
men vi går ind i den flot udsmykkede stationsbygning.
Vi
køber et bykort og går tilbage mod centrum. Heldigvis
ligger de fleste seværdigheder inden for en rimelig afstand.
Vi støder flere gange på nogle af de andre fra campingpladsen,
som også traver rundt i byen. Bent humper stadig lidt, men
det går faktisk rimeligt godt med at gå på foden.
Vi prøver at tage lidt hensyn, men alligevel går vi
temmelig langt.
Vi
går op mod Katedralen og ser ind i en kirke på vejen.
På pladsen foran katedralen ser vi en tur-bus og benytter
chancen for at hvile fødderne lidt. Vi får et godt
indtryk af Valencia på den 1½ time lange rundtur. Det
er en livlig by med mange flotte, imponerende bygninger og mange
grønne områder, som giver luft. I udkanten af byen
har man bygget et stort science center med 3-d biograf og et sted,
hvor man kan se under vandet. Vi nåede ikke at besøge
centret, men det så flot og interessant ud.
Efter
busturen går vi over og ser katedralen, den er flot, men vi
har set mange flottere på vores tur. Vi går hen til
den meget store markedsbygning, hvor markedet er ved at klinge af.
Der er frugt, grønt, kød og fisk til den helt store
guldmedalje. Vi fortsætter ind til pladsen foran rådhuset
og tager en taxa til El Corte Ingles, et stort indkøbscenter.
Vi mangler noget papir til visitkort, og det finder vi her.
I
centret ligger en amerikansk restaurant, hvor vi spiser frokost.
Menukortet er kun på spansk, og der er fyldt op med unge mennesker.
Der er meget støj, men egentlig en hyggelig stemning og en
hurtig betjening.
Nu
har vi prøvet bus og taxa, så vi tager metroen tilbage
til centrum. Det er nemt nok.
Der
er over en time til vi skal med bussen hjem, så vi går
ind på en Internetcafe og læser mails og bagefter kan
vi lige nå en øl. Vi stiger om bord i bussen lidt før
aftalt tid, men bussen bliver "smidt væk" af politiet,
så det bliver lidt forvirret at finde en ny holdeplads og
få de resterende folk derover. Vi venter i tyve minutter på
fire par, som ikke er dukket op, men det viser sig at de bare sidder
i den anden bus, så nu kan vi endelig køre. Folk er
trætte og det bliver mørkt, mens vi kører hjem,
men humøret er godt.
Ved
midnatstid kommer der en lille regnbyge og om natten kommer der
nogle meget kraftige vindstød. Godt at Bent har taget markisen
ind.
6.
februar
Bent laver nye visitkort, mens Susan cykler ind til byen. Hun tror
at det er markedsdag, men det viser sig at det først er i
morgen. Nå, så kan man altid tage noget drikkevand og
lidt mad med hjem.
Det
blæser stadig, men på en speciel måde. Ind imellem
er det helt vindstille, men så kommer der pludselig nogle
enormt stærke vindstød, som får alt til at blafre.
7.
februar
Vi har ikke sovet godt på grund af larmen fra stormvejret.
Det lyder næsten som om et eksprestog kommer drønende
ned fra bjergene og vi kan høre lyden længe før
et stormstød rammer bilen og får den til at dirre.
Susan
cykler ind til markedet, men det er ret kedeligt. Der er kun få
boder med grøntsager og blæsevejret giver støvskyer.
Plasticposer og papkasser blæser omkring på markedspladsen.
Bent
spiller musik sammen med naboen, som har sin mundharmonika med.
Hen
på eftermiddagen stilner blæsten af og det er dejligt
varmt, 21,5 grader og solskin, så vi sidder selvfølgelig
ude og nyder livet.
8.
februar
Dagen er perfekt til afslapning og solbadning, men vi får
da lavet lidt. Bent vasker tøj mens Susan cykler til Internetcafeen,
for at sende et par billeder til en journalist, Katrine,
som vi mødte i Torre del Mar. Katrine har skrevet en artikel
om os, men mangler et par billeder til at illustrere den.
9.
februar
Vi cykler ud på den anden side af byen, hvor der ligger en
campingforhandler. Han har ikke helt åbnet endnu, men åbner
da pænt døren for os alligevel. Forretningen er mørk,
og der er ret rodet. Det tager os ikke mange minutter at finde ud
af, at vi ikke finder noget lækkert tilbehør her!
Vi
cykler tilbage forbi de flot blomstrende mandeltræer og overvejer
at få en rundtur på "Bodegaen", hvor de laver
vin. Da vi kører op foran bodegaen, bliver vi overhalet af
måske 150 motorcyklister, som med politieskorte kører
op foran bodegaen. Det ser flot ud og larmer godt, men vi beslutter
at vente med vores rundtur til der er mere fred og ro.
I
stedet cykler vi over og køber lidt ind. Blandt andet køber
vi ind til stegt lever med bløde løg, det har vi ikke
fået i lang tid. Ved
en god blandet landhandel stopper vi for at finde en tragt til vandpåfyldning.
Vi måtte nemlig låne en af naboerne i mandags. Bent
finder en lille tragt, den må vi nøjes med.
I
den fine solskinsvejr, kan vi slappe af efter cykelturen, og vi
får snakket en del med Poul, en af englænderne.
Der
er gratis mad på campingpladsens restaurant om lørdagen,
men i sidste uge var det sardiner og i dag er det paella. Det er
ikke vores livretter, så vi vælger at spise hjemme og
se melodigrandprix.
10.
februar
Vi vasker
camperen selv om vi får nogle venlige råd fra naboerne
om at "det må man ikke". Man kan vaske bilen på
en særlig vaskeplads, men det er svært at få bilen
ud under de lave grene på træerne, så vi ignorerer
de gode råd. Vi nyder solen og det varmeste vejr, mens vi
har været på denne plads - 23 grader.
Klokken
16 mødes vi med 45 andre fra campingpladsen og kører
i bus til Vinaros, hvor der er karneval i dag. Ved karnevallet fejrer
man vinterens afslutning og sommerens komme. Vi ankommer i god tid
inden karnevallet starter klokken 18, så vi kan se optogene
varme op og gøre klar. På lang afstand kan vi høre
bassen fra de mange kæmpestore højttalere.
Vi
har fået pladser på nogle klapstole, så vi kan
se optogene fra første parket. Folk er meget flot udklædt
i farvestrålende og fantasifulde kostumer med masser af fjer
og pailletter. Der er virkelig gjort meget ud af kostumerne. Det
minder om karnevallet fra Rio, men måske lidt mere påklædte
i den kølige aften.
I
tre timer ser vi utallige optog. Foran hvert optog er en gruppe
dansere og efter dem følger en flot pyntet vogn med en eller
flere "dronninger". På vognen har hvert eneste optog
deres eget kæmpe musikanlæg med op til 12 enorme højttalere
og hvert optog spiller deres egen melodi. Det er utroligt at kun
nogle få af chaufførerne kører med høreværn,
for musikken er så høj at vi ikke kun kan høre
den, men også føle den.
Mange
af vognene har indbygget "bar", hvorfra de udskænker
drikkevarer til de tørstige dansere og enkelte tilskuere.
Danserne prøver at få nogle af tilskuerne med ud af
danse og mange gange lykkes det. Der er plads til alle i optogene
uanset alder, størrelse og fysisk formåen. Folk ser
ud til at hygge sig og have det sjovt, selvom det ikke er alle optog
der er lige organiserede. Flere gange må vi vente i op til
20 minutter på at "trafikpropper" bliver løst,
men folk danser glade rundt på stedet imens.
Klokken
22 er vi hjemme igen i stjerneklart mildt vejr helt "bedøvede"
af de mange indtryk og den høje musik - og sultne. Vi spiser
sen aftensmad og ser tv-avis, mens vi fordøjer dagens indtryk.
|