11. februar
Vi laver dagbogen for sidste uge færdig og lægger siderne på nettet. Lidt forsinket fordi vi var sent til karneval i går og gerne ville have billederne med. Vi laver en collage af billederne til karnevallet og giver de tre engelske par et billede hver. To af parrene var for syge til at tage til karnevallet.

Om eftermiddagen kører Susan ind til byen og køber frisk brød til aftensmaden, mens Bent begynder at pakke sammen. Tågen begynder at rulle ind fra havet og luftfugtigheden stiger mærkbart.

Mary kommer og afleverer de campingbøger hun har lånt og har en lille gave med, en champignon af drejet træ, som Geoff har lavet. Meget flot og rar at røre ved.

12. februar
Vi pakker det sidste sammen og tager afsked med de tre engelske par, Geoff & Mary, Ray & Carol, Poul & Pam. Vi fylder vand på bilen inden vi kører nordpå.

Det er temmelig tåget da vi starter, men ved ti-tiden trænger solen igennem og tågen letter. Strækningen fra Benicasim til Barcelona er en af de kønnere, som vi har oplevet i Spanien. Mandeltræernes blomstring er på det højeste og vi ser også mange olivenlunde og appelsinplantager.

Da vi kommer længere nordpå ser vi, for første gang i lang tid, store skovstrækninger og store områder med vinstokke.

Vi køber madvarer inden vi finder campingpladsen, som ligger i udkanten af den lille by El Masnou, 15 km. nord for Barcelona. Vi har udsigt over havet og lystbådehavnen og togstationen er ti minutters gang fra campingpladsen, så betyder det mindre at toiletterne er uden toiletsæde og pladsen er meget dyr. Vi skal ikke være her så længe.

Et svensker, Martin, som bor på campingpladsen, byder os velkommen. Han har set at vi er fra Danmark og nyder at snakke skandinavisk igen.

Sent på eftermiddagen går Susan en tur på en times tid, ned til stranden, forbi lystbådehavnen og stationen og tilbage ad hovedgaden.

13. februar
Temperaturen har været 9,5 grader i nat. Det er meget godt, vi er da kommet en del nordligere. Dagtemperaturen når 19 grader.

Vi går til togstationen og tager toget til Barcelona centrum. Det tager ca. 20 minutter at køre derind. Vi kommer op fra toget midt på den centrale plads i Barcelona. Vi går lidt rundt på pladsen og tager så med guide-bussen rundt til de forskellige seværdigheder. Mange steder i byen ser eller hører vi grønne papegøjer.

Barcelona er en stor by med mange flotte bygninger. Heriblandt nogle af arkitekten Gaudis helt specielle Modernisme byggerier, f.eks katedralen, som er helt fantastisk. Der er nogle grønne åndehuller, parker, zoologisk have og et dejligt område omkring den gamle havn.

Vi står af bussen for at se den spanske landsby med 116 huse fra hele Spanien, som er bygget til verdensudstillingen i 1929. Der er (for) mange turister, men det er spændende at gå ind i alle de små forretninger og se hvordan forskellige kunsthåndværk bliver lavet. Vi går rundt i en times tid og tager bussen videre rundt i byen.

I den gamle del af byen står vi af bussen igen og går forbi den gotiske kirke. Vi får endelig en frokostsandwich ved tre-tiden før vi fortsætter gennem de små gader op til Ramblaen, en stor forretningsgade med gøglere og små boder, der sælger fugle (bl.a. papegøjer, ællinger og agerhøns) og kaninunger. Et meget hyggeligt sted til en slentretur.

Vi tager toget tilbage og slapper af resten af dagen. Vi har gået for meget i dag. Bent har smerter i foden igen, så vi bliver enige om at en dag i Barcelona er nok i denne omgang.

Kort tid efter at vi er kommet hjem kommer Martin forbi. Han har læst hele vores hjemmeside siden i går. En effektiv mand. Han kommer ind til en hyggelig snak, en rar mand, som har oplevet meget. Desværre er vi for trætte til den store selskabelighed. Det har været en lang og oplevelsesrig dag i dag.

14. februar
Det regner, da vi står op og Bent må ud og pakke de sidste ting sammen i regntøj. Det er helt underligt at se regn, det er længe siden vi har haft regn sidst. Vi betaler den alt for høje regning og kører mod Frankrig. Det klarer op ved ti-tiden, men det er køligt og blæsende. Vi render ellers mest rundt i t-shirt, men i dag må vi have de langærmede trøjer frem.

Vi krydser grænsen til Frankrig klokken 11.55 og vest for os er der sne på bjergene. Det ser flot ud i solskinnet. Vi har overvejet af køre til Andorra, men er blevet frarådet at køre dertil på denne årstid, med mindre vi har snekæder med (det har vi ikke). På en eller anden måde, kan vi straks se at vi nu er i Frankrig. Landskabet og husene er anderledes (hyggeligere?) end i Spanien.

Vi har læst at Europas største camping-center skulle ligge i Argeles-Plage. Vi fandt mange lukkede campingpladser, men ingen tilbehørsforretning. Måske mener de bare at der er mange campingpladser?

Vi kører efter en campingplads i Palau-del-Vidre, men den ser meget lukket ud og byen virker kedelig, så vi fortsætter. I et Carrefour-storcenter køber vi madvarer inden vi kører til campingpladsen i Barcares. Der er ikke mange gæster på campingpladsen. Den virker meget rolig og stille og hver plads har sit eget "sanitærhus" med toilet og bad. Det blæser meget og vi får en enkelt lille regnbyge mere om aftenen.

15. februar
Vi betaler for endnu en overnatning og finder ud af at bussen til Perpignan holder lige udenfor campingpladsen. Da vi har fået jakker på, spørger vi på kontoret om de har en køreplan og så viser det sig at der er to timer til næste bus. Nå, nu er vi køreklar, så vi bestiller en taxa i stedet for.

Taxachauføren skal sætte os af ved turistinformationen, men det gør han ikke, så vi må ud og gå. Det lykkedes os aldrig at finde det, trods masser af skilte. Det småregner, blæser og det er meget koldt (12 grader). Vi kan ikke huske hvornår vi sidst har haft det så koldt, men det er meget længe siden. Vi har set på vejrudsigten at vejret er koldt i hele Europa, så det er ikke kun fordi vi er kommet længere nordpå.

Vi ser en lille Italiensk restaurant, der ser hyggelig (og varm) ud, så vi går ind og spiser meget lækker pizza til frokost. Bagefter går vi gennem centrum, men det er lidt trist i det kolde vejr. Lidt synd for byen, for den er sikkert meget hyggelig. Vi finder busstationen, men der er 2 timer til bussen kører. Efter lang tid lykkes det os at få fat på en taxa til at køre hjem igen. Chaufføren fortæller os at alle de flotte gule blomstrende træer vi har set, er mimoser.

Resten af dagen bliver vi inde i varmen.

16. februar
Det har regnet i nat. Temperaturen har været ned til 6,5 grader.

Vi pakker sammen og kører klokken 9 nordpå. Igen i dag er vejret dårligt. Det er koldt (max 16 grader), det regner meget af dagen og det blæser. I det vejr kan vi ligeså godt køre nogle kilometer. Det er ikke vejr til udflugter eller flotte udsigter. Der er mange vinmarker på det første stykke af vejen.

Vi ser mange franske biler med ski på taget. Det virker umiddelbart lidt foruroligende. Enten venter de snevejr! - eller også er de på vej på skiferie eller weekend.

Vi kører tværs igennem Marseille, forbi den store havn og gennem en utrolig lang tunnel. Det er en stor by med meget industri.

Den campingplads vi leder efter i Six-Fours, syd for Toulon, er lidt svær at finde, men det lykkes efter et besøg på turistkontoret. Tilkørselsvejen er ret smal og campingpladsen er ikke ophidsende. Den er dyr (19 euro), men vi har kørt langt og vejret er dårligt, så vi tager en overnatning.

17. februar
Vi står heldigvis op til fint vejr, så vi pakker sammen og kører mod øst. Vi kører det første stykke på motorvejen langs Massiv de Maures, en bjergkæde dækket med træer. Lige før Frejus, drejer vi fra motorvejen og ned langs kysten. Det er en meget smuk strækning med røde klipper, blågrønt vand og i baggrunden kan vi se bjerge med sne på toppen. Det er også en smal og meget snoet vej og i begge retninger møder vi utroligt mange cykelryttere, der kører som om de ejer hele vejen, så det kræver stor koncentration fra chaufføren (Bent).

Vi fortsætter ad kystvejen forbi Cannes. Der er mange mennesker på vejen langs stranden. Det er som om alle mennesker er ude og nyde søndagen i det gode vejr. Der er meget trafik og det er besværligt at finde tilbage til motorvejen.

Vi finder endelig en af de campingpladser vi leder efter, Camping Parc des Maurettes. Vi finder en god plads i solen og går tilbage til kontoret og skriver os ind. Klokken er omkring 14.30 og da vi spørger om bus og togruter, fordi vi gerne vil til Citron-festivalen i Menton, får vi en brochure og kan se at det er sidste dag i dag. Guide-bogen siger at festivalen starter i midten af februar til starten af marts, men bogen er godt nok fra sidste år!

Vi finder os tilrette og kigger endnu en gang i køreplanen. Der kører et tog klokken 15.37 og festivalen lukker først klokken 19, så hvis vi skynder os, kan vi godt nå derud. Det vil være ærgerligt at miste denne mulighed, så vi bliver færdige og går ned til toget. Det tager 1 time at komme til Menton, der ligger tæt på den Italienske grænse.

På stationen kan vi ikke få billetautomaten til at acceptere vores Visa-kort og spørger nogle andre der venter på toget. De viser sig at være franskmænd, som bor i Canada, men nu er hjemme på ferie, så vi kan heldigvis snakke engelsk med dem. Automaten kan kun tage franske kort og der er ingen betjening, så vi må køre uden billet og håbe på at vi kan betale i toget. Vi når at snakke med canadierne og udveksle navne og adresser inden vi når til Nice, hvor de skal af og se på karneval. På togturen kommer vi forbi Nice og Monaco, som vi overvejer at besøge senere. Der kommer ikke nogen og checker billetter, så vi ender med at køre gratis!!

Vi står af toget i Menton og spørger om vej til citron-udstillingen. Det er heldigvis ret tæt på stationen, så vi kan gå dertil. Gaderne er fulde af mennesker. Der har lige været et optog, men det når vi ikke at se. Vi køber billet til udstillingen, som findes i en lille park. Med det samme kan vi se og dufte appelsiner og citroner. Temaet for dette års udstilling er Pinoccio, så alle de store opstillinger, som er lavet af citrus-frugter, har noget med historien om Pinoccio at gøre. Det er meget flot og heldigvis hele turen værd.

Vi køber billet til hjemturen og ser at hele perronen er fyldt med mennesker, der venter på samme tog. Toget er ti minutter forsinket og vi maser os ind sammen med alle de andre. Vi står som sild i tønde. Det er varmt og næsten ikke til at trække vejret. Vi håber at det bliver bedre på næste station, men det gør det ikke. Endnu flere forsøger at stige på. Rent kaos. Ganske få stationer inden vi skal af lykkes det os at få en siddeplads og Susan falder i snak med en franskmand og klarer en samtale på fransk!

Da vi står af toget er det bælgmørkt og vi er trætte. Vi nøjes med en kop te og et flute til aftensmad. Det har været en lang god dag!