18. februar
Vi slapper lidt af efter den lange dag i går. Hele formiddagen regner det meget, men det klarer op midt på dagen. Susan går en tur til InterMarche og køber mad og Bent vasker sengetøj. Vi ser en af de flotte hærfugle.

Der bor næsten kun franskmænd på campingpladsen, men pigen i receptionen taler fantastisk godt engelsk. Der er nogle huse man kan leje på pladsen. De ser meget lækre ud. Pladsen her er meget rolig og tæt på indkøb og transport. Det tager 5 minutter at gå til toget, så vi kan komme til f.eks. Cannes, Nice eller Monaco. Vi har udsigt til beboelser i "baghaven" med flotte gule mimose-træer, som næsten er selvlysende i solen. De blomstrer på fuld kraft og er meget smukke og dufter pragtfuldt.

19. februar
I dag er det flot solskin og temperaturen når op på 16-18 grader. Det er varmt nok til at sidde ude i solen og læse. Om eftermiddagen går Susan en tur ned til havnen, vandet her på kysten er en helt vidunderlig blågrøn farve. Imens plejer Bent sin fod. Den er blevet overanstrengt i søndags, så nu gør det ondt igen.

Der sidder firben på de hvide mure og varmer sig i solen.

20. februar
Vi tager det tidlige tog til Nice og går ned gennem hovedgaden og ned til vandet. Nice virker som meget fasionabel by med flotte huse i pastelfarver med smedejerns altaner og masser af små lækre tøjbutikker og smykkeforretninger.

Vi kan stadig se resterne af udsmykningen fra karnevallet, som sluttede søndag aften. De store tribuner og festlige plakater er ved at blive taget ned.

Vi nøjes med en fire-timers tur for at skåne Bents fod, men vi går alligevel rundt i mindst 2½ time. Resten af tiden er sidder vi i toget, på Internetcafe og spiser frokost.

Det har været mest overskyet i dag, 16-18 grader, og det blæser om aftenen. Vi bor under et nøddetræ, så vi kan høre nødderne falde ned på taget når det blæser.

Det er en lidt sjov dag i dag - den 20.02.2002 (klokken 20.02). En dato som kan læses ens forfra og bagfra. Det hedder vist et palindrom tal og optræder meget sjældent. (Det føles nu ikke anderledes!!).

21. februar
Indtil frokost er det overskyet, men om eftermiddagen bliver det dejligt vejr og temperaturen når 19,5 grader i dag. Vi tager en lidt afslappet dag, og går en tur i solskinnet.

22. februar
Det er flot klart vejr, da vi vågner, men temperaturen har været nede på kun 3 grader i nat. Den koldeste nat vi har haft endnu. Dagtemperaturen når 16 grader, så vi tager jakkerne på og kører med toget til Monaco og Monte Carlo. En køretur på 45 minutter langs den franske Riviera med bjergene, der stiger stejlt næsten helt nede fra kysten. De små og store byer ligger drysset op ad bjergsiderne og ser ud som om de klamrer sig fast.

Vi skal tre etager op, før vi kan gå ud fra stationen og har straks en flot udsigt ned over Monaco. Vi tager buslinie 2 ned til havnen, hvor akvariet ligger. Det ligger i en meget flot bygning og auditoriet er helt utroligt med rokoko stole og nogle helt fantastiske lamper. På tagetagen kan man gå ud og se den flotte udsigt over hele byen. Første sal indeholder skeletter af havdyr, muslingeskaller og alt muligt andet, man kan finde i havet. Nedenunder findes selve akvariet med fisk og koraller i alle mulige farver. Meget flot.

Udenfor akvariet holder et lille turisttog, som er klar til at køre, så vi skynder os at hoppe om bord. Monaco er kun 2,2 kvadratkilometer, så vi får set det meste af landet og byen Monte Carlo på den 30 minutter lange tur. Vi ser havnen med de enorme lystbåde og det berømte kasino. Vi kører på den strækning, hvor Formel 1 løbet i Monte Carlo foregår og vi kommer op til paladset, hvor vi stiger af toget, for at se vagtskiftet. Vi går ind i katedralen, som ligner en ridderborg og bagefter op ad de små smalle gader.

Hele byen oser af penge. Mange af bilerne er store, dyre modeller. Pelsene bliver "luftet", der er mange eksklusive forretninger og næsten en politimand på hvert hjørne. Byen med de mange højhuse, ligger meget smukt på skråningen ned af bjerget og ned til havnen. Den virker meget ren og tiltalende. En by vi gerne vil vende tilbage til.

Vi tager bussen tilbage til stationen og derfra med toget hjem. Det bliver en tur med forhindringer, for togene er forsinket så vi må af og skifte tog i Nice.

23. februar
I dejligt klart solskinsvejr kører vi mod Italien. Vi kører ad motorvejen oppe gennem bjergene, og vi kører igennem utallige tunneller. Mange af dem er flere kilometer lange. Der er en flot udsigt ned over Riveraen med det blågrønne vand. I dalene ligger der små byer. Når man kigger ud over de skovklædte bjergsider, lyser den gule farve fra de mange blomstrende mimose-træer godt op. Ved den fransk-italienske grænse bliver vi standset og en politimand vil se vores pas og spørger hvor vi kommer fra. Det er første gang på hele turen at vi er blevet stoppet ved en grænse.

Omkring San Remo, ser vi mange drivhuse - ikke særligt kønt. Det må have været et utroligt arbejde at bygge motorvejen med alle de lange viadukter og tunneller. Vi tæller tunnellerne, men holder op med at tælle, efter at vi har kørt igennem de første 100!!! Der er ikke så meget trafik og vejene er gode, men især omkring Genova bliver vejen meget snoet og kræver stor opmærksomhed.

Vi drejer fra motorvejen og kører af de snoede bjergveje næsten til Deiva Marina, hvor der ligger en campingplads midt i den grønne fyrreskov ved siden af en å. Der er ikke mange på campingpladsen, men den er næsten fyldt op med fastligger-campingvogne og hytter. Her er meget stille, men faciliteterne er ikke ophidsende. Kun et ordentligt toilet!!.

24. februar
Det er skyfrit og solskin, da vi kører fra Deiva Marina. Vi må vente på at "campingmutter" kommer klokken 9.45 før vi kan betale og få vores campingpas tilbage. Fra campingpladsen er der godt 3 kilometer til byen, hvor man kan tage et tog til Cinque Terre, 5 byer der ligger på skråningerne ned mod havet. Det skulle være et skønt område, men stejlt og man skal være god til at gå, så vi venter med at udforske det til en anden gang, hvor Bents fod er helt på toppen.

Vi kører mod Pisa og har hele tiden bjerge indenfor synsvidde. I Pisa kører vi hen til "Det skæve tårn". I nærheden er en stor parkeringsplads, hvor man kan stille bilen og køre med bussen hen til tårnet. Vi er i tvivl om sikkerheden på parkeringspladsen, så vi vil ikke gå fra bilen. Bent kører så tæt hen til tårnet, som vi kan komme, og vi kan gå ind fra "bagvejen" og se det berømte tårn. Vi skiftes til at gå hen og se tårnet, så der hele tiden er opsyn med camperen.

Det skæve tårn i Pisa er mindst lige så fantastisk, som vi har forestillet os. Det hælder temmelig meget, og det er muligt at komme helt op til toppen. Det er et flot syn, og vi er glade for at vi tog denne lille omvej. Campingpladsen i Pisa er lukket, så vi fortsætter til Firenze. Pisa ser ud til at være en flot og hyggelig by med gamle maleriske huse nede ved Arno-floden, som løber tværs gennem byen.

I Firenze kommer vores GPS til gavn, da vi skal finde campingpladsen (Michelangelo). Campingpladsen er meget dyr og parcellerne er temmelig skrå, men udsigten ud over Firenze by er flot, især hen på aften hvor solstrålerne fra den nedgående sol, skinner på tagene.