25.
marts
Vi kører en tur med Orla og Conny til fem vinbyer i omegnen;
Seguret, Sablet, Gigondas, Vacqueyras og Beaumes-de-Venise. Der
er mange store vinmarker og vi kører forbi flere vin-huse.
Byerne er små og romantiske. I Gigondas går vi ind i
et vinhus og køber fem liter rødvin i en plasticdunk.
Det skal prøves, mens vi er i dette gode vinområde.
Vi prøvesmager selvfølgelig vinen først og
betaler ca. halv pris i forhold til, hvis vi havde købt samme
vin på flasker. Det er en meget sjov proces. Man køber
vinen næsten lige som man får benzin på en tankstation.
Den bliver hældt via en slange fra et stort reservoir og bliver
vejet på en stor vægt. Når man køber vinen
på denne måde betaler man ikke afgift.
Fra
Beaumes-de-Venise kører vi mod nordøst gennem Suzette.
Vi har Dentelle bjergene på vores venstre side under køreturen
og vi kommer op i 734 meters højde, så vi har en fantastisk
udsigt over vinmarker, bjerge og skove. En rovfugl kredser over
markerne. Det er en smuk tur.
Vi
ser otte jetjagere, som flyver i formation og på et tidspunkt
ser vi dem lave røde, hvide og blå røgfaner
efter flyene. Senere på eftermiddagen ser vi dem igen over
campingpladsen.
Tulipanerne
blomstrer, det blæser stadig lidt og vi har 16 grader.
26.
marts
Så har vi for første gang på turen oplevet nattefrost.
Temperaturen har været nede på -1,4 grader i nat, og
det er klart og solrigt.
Det
er markedsdag i byen i dag, og vi går op og oplever det hele.
Der er boder med alt hvad man kan forestille sig; provencestoffer,
tøj, kyllinger, fisk og grøntsager. Masser af forskellige
lyde og dufte af krydderier. Der er mange mennesker i byen og vi
hører danske stemmer flere gange. Vi går rundt i byen
i næsten to timer.
Om
eftermiddagen går vi en tur til Super-U og køber ind.
Vi
er inviteret til middag hos Orla og Conny og nyder aftenen i deres
fortelt sammen med Verner og Kirsten, venner fra Danmark, som i
dag er ankommet fra Ærø.
27.
marts
Vi kører en tur med Orla og Conny til Nyons. Vejret er klart
og solrigt. Det har været frost i nat -1,1 grader, men det
bliver hurtigt varmere og temperaturen når over 18 grader.
I
Nyons går vi en tur gennem byen. Det er en hyggelig by med
gamle middelalderhuse og snævre gader. Lidt af udsigten er
dog forstyrret af et tivoli, som er ved at opstille alle deres vogne
på torvet. I udkanten af byen går vi langs floden med
meget klart grønligt vand og kan nyde udsigten til højdedragene
i baggrunden.
Bagefter
kører vi til et vineri og køber rødvin og fortsætter
en meget smuk tur over bjergene. Der er flot udsigt ned over dalene
og byerne på klippesiderne og lavendelmarker, vinmarker og
frugttræer danner flotte farveskift i landskabet. I Valreas
køber vi ind før hjemturen.
Verner
og Kirsten inviterer på kaffe og vi sidder ude og nyder det
gode vejr.
28.
marts
Bent og Orla kører en tur til Beaumes-de-Venise og Gigondas
og køber mere vin.
Allerede
tidligt er temperaturen oppe over 10 grader og vi kan sidder ude
i solen i shorts og t-shirt. Det er sjovt hvor forskelligt temperaturer
opfattes. Her kan man sidde ude og nyde solen bare det er over 10
grader, fordi det er vindstille og der er så meget power på
solen. Om eftermiddagen når temperaturen op på 18,5
grader og vi nyder det gode vejr.
Vi
tager en indkøbstur om eftermiddagen for at købe ind
til frokosten, men ellers er det nyde-dag i dag!
Campingpladsen
er ved at være godt fyldt op og vi hører dansk snak
flere gange når vi går tur i byen eller køber
ind. Det er helt uvant for os. Der er åbenbart en del danskere
i dette område.
29.
marts
Orla og Conny har inviteret til påskefrokost, men vi når
at gå en tur ind til byen først.
Det
er en hyggelig dansk frokost med øl, snaps, sild og mørbradbøffer,
så det gør godt med en lang gåtur bagefter.
Vi
kigger på de videre planer for turen. Vi vil gerne op i området
omkring Geneve.
30.
marts
Vi går en tur og ser at der er gammel-ragelse-marked på
torvet. Tingene
er nu ikke meget værd, selv om priserne er høje nok.
Vi
køber de sidste småting inden forretningerne holder
påskelukket. Her er det kun helligdag søndag og mandag.
Det
er solskin indtil ved firetiden og temperaturen når 19,5 grader.
"Vores" kirsebærtræ blomstrer stadig og er
en flot baggrund for vores camper.
31.
marts
Verner og Kirsten har inviteret til påskefrokost med øl,
snaps og fiskeretter. Hyggeligt i det pragtfulde vejr.
Solen
skinner og temperaturen når op på 21 grader.
Vi
slapper af og nyder det.
|