|
19.
juni
Så
er det blevet "Store vaskedag". Bent vasker sengetøj
og alt bliver rystet og nusset. Selv madrassen bliver hevet udenfor
og banket godt.
Vejret er dejligt, solskin og varmt.
Vi
sidder udenfor og kan se nogle kæmpestore kaniner i udkanten
af græsplænerne. De er godt nok store.
Ellers er der tid til afslapning og sent på eftermiddagen
cykler Susan en tur for at se mere af omegnen. Det bliver dog kun
til villakvarterer og en god gang høfeber.
20. juni
Vi cykler ind til stoppestedet, og tager bussen ind til byen. Vi
noterer os hvilke buslinier, der stopper her, så vi kan finde
den rigtige bus, når vi skal hjem.
Det bliver en god lang gåtur i byen. Vi står af ved
centrum og går ned af High Street, og ind gennem en smøge
og kommer ind i et aktivt, hyggeligt miljø med gamle huse,
forretninger og masser af mennesker. Vi finder et skilt, der peger
mod biblioteket. Vi må prøve at finde en Internetforbindelse.
Først går vi ind i en lille telefonshop, og spørger
om de kan teste vores telefon. Vi han nu ikke kunnet få Internetforbindelse
i flere dage, og er rimeligt frustrerede over vi ikke kan læse
mails. De kan ikke teste telefonen, men bekræfter at vores
telefonnumre og opsætninger ser korrekte ud (det er de også,
det har jo virket for et par dage siden). Vi kan ikke få nogen
forklaring på hvorfor opkaldet fejler, men bliver anbefalet
at bruge Vodafon som udbyder.
Nå
- vi finder biblioteket og HURRA, der er mulighed for at bruge en
Internet pc. Vi læser vores mails, sender selv et par stykket
og checker bankkontoen. Det er rart at kunne kommunikere igen.
Vi prøver om en Nokia forhandler kan hjælpe med vores
telefon, men han giver os bare et telefonnummer til Nokia. Han yder
ikke service på udenlandske telefoner!
Vi slentrer rundt i byen og spiser frokost (en sandwich) på
en pub. Bagefter går vi ned til borgen. Der ligger en dejlig
park udenom, så vi finder et roligt sted ved en lille sø
og hviler fødderne, mens solen varmer. Det ser ud til at
være et yndet udflugtssted og frokostpausested. Der er lige
som Kongens have, når solen skinner.
Vi går rundt om borgen, og går så videre for at
finde busstationen. Så skal vi bare finde en bus hjem. Bent
spørger om hjælp, og får som svar at "vores"
bus først kører om 45 minutter. Vi spørger
uforstående igen. Hvad med en af de andre busruter, men nej
- alle busserne er private, så hvis man har købt en
returbillet, så gælder den kun til den sammen buslinie.
SMART!
Det betyder at vi kan nå at handle lidt. Vi finder et supermarked
og køber kød og drikkevarer til et par dage. Bagefter
går vi tilbage og venter på bussen igen.
Cyklerne står heldigvis der hvor vi stillede dem, så
vi cykler hjem igen, laver en kop kaffe og slapper af.
21. juni
Vi tager ind til Colchester igen. Vi skal finde et posthus.
Nu føler vi at vi kender byen og har nemt ved at finde rundt.
Vi besøger lige biblioteket igen, så vi kan læse
vores mails. Kun 1 ny, så det klarer vi hurtigt.
Bagefter finder vi posthuset, får sendt en back-up cd af alle
vores billeder og dagbog hjem til Jette.
Det er egentligt dumt at købe postkort, når vi tager
så mange gode billeder selv. Vi leder derfor efter en butik,
hvor vi kan købe fotopapir i postkortstørrelse til
vores printer. Efter 2 forsøg lykkes det. Prisen er 7,95
£ ifølge prissedlen, men da en pakke står til
4,95 £, spørger vi lige en ekstra gang for en sikkerheds
skyld, og får besked på, at vi kan købe en pakke
til 1 £. Vi skynder os at købe to pakker, mens prisen
er god.
Vi trasker lidt rundt og kigger på de små forretninger.
Vi har tidligere set en lille rejseelkedel og beslutter os for at
købe den, så vi kan koge vand uden at bruge gas.
Vi er næsten nået udenfor byen igen, da vi ser en lille
specialforretning. Vi mangler et brød, så vi går
ind og kigger. Der er mange sjove ting. Vi køber nogle butterdejs-trekanter
med kylling, så kan vi prøve noget nyt til frokost
og så finder vi rigtigt fuldkornsrugbrød og en sennep,
der ser (næsten) rigtig ud.
22. juni
Vi pakker sammen og imens vi går og pakker, kommer et par
englændere forbi og stiller et par spørgsmål
til Bent. De skal til Danmark i sommerferien i deres campingvogn,
og spørger om vi kender nogle gode steder i Danmark, og om
det er muligt at campere i nærheden af København? Vi
hjælper så godt vi kan og får en god snak med
dem om Danmark, England, ferie, færgeruter og camping. Det
var rart at få lidt tips og englænderne var glade for
at høre om Danmark. Vi anbefalede dem selvfølgelig
at prøve campingpladsen i Ishøj, så lad os se
om de prøver det. Vi byttede visitkort, og vi blev inviteret
til at komme forbi deres hus i Chester, hvis vi skulle den vej efter
sommeren.
Vores campingpas var ankommet til campingpladsen, så nu kunne
vi bevise vores medlemskab af den engelske caravanclub. Det var
rart. Det har vi forsøgt at få tilsendt på de
sidste 2 pladser. Nu lykkedes det heldigvis.
Bent vil gerne lidt ind i landet igen, så vi kører
mod en campingplads, lidt nordvest for Cambridge, der ifølge
beskrivelsen ligger utroligt skønt og roligt lige ud til
floden. Vi kører af landevejene, som vi plejer, for at se
mest muligt, og kan nyde det dejlige vejr imens.
Campingpladsen
ligger et stykke ude på landet, vi kører gennem en
lillebitte by og forbi en stor, flot vandmølle og er så
ved campingpladsen, helt nede ved floden. Virkelig en dejlig beliggenhed.
Vi når at køre hele campingpladsen igennem inden vi
finder opsynsmanden. Han fortæller os desværre at alt
er optaget.
Vi vidste godt at der var en risiko. Vi plejer ikke at skifte plads
om fredagen af samme årsag. Det er nemmest at finde ledige
pladser om mandagen, når de andre er taget hjem igen. Pladsen
var desuden meget lille.
Hvad nu? Skal vi finde en anden plads i nærheden, eller skal
vi køre videre nordpå til Peterborough? Vi prøver
først at finde en anden plads i nærheden. Ifølge
vores kort, skal der ligge fire pladser i nærheden af floden.
En optaget - tre tilbage. Vi prøver! Vi kører ind
til Huntingdon og lige over broen, og så er vi i Godmanchester.
Her ligger to pladser. Den ene ser temmelig slidt ud, så vi
prøver den anden. Den ligger ved siden af en lille havn og
beliggenheden er skøn, lige ned til floden.
En flink mand kommer og hjælper os til rette. Plads-ejerne
er først hjemme efter klokken 19, så manden hjælper
os og fortæller hvor vi kan finde en ledig plads. Vi bliver
ledt til en plads med direkte udsigt over floden og slår os
ned. Fint vejr og skøn udsigt.
Vi sidder
"på terassen" og kigger ud over floden. Det er rart
at sidde og følge med i trafikken. Der er lidt underholdning.
Et par både glider forbi og en kano, og ind imellem løber
en kanin hurtigt over græsplænen, så man kan bare
sidde og slappe af i solskinnet og læse lidt, når aktiviteten
daler på floden.
På sporene efter kaninerne, kunne vi nu godt have gættet,
at der må være mange. Der er kaninlorte over alt, men
de fleste er rimeligt tørre. Det er ikke så lækkert
- men udsigten er.
Ved syv-tiden kommer plads-ejerne og hilser på os. De kommer
med lidt brochurer og vi bliver budt velkommen. Prisen for pladsen
overrasker os lidt. Det er en lille plads, men de tager alligevel
11 £ (med strøm), lige så meget, som på
caravan-klubbens lækre plads.
Mens vi spiser kan vi se en lille familie navigere rundt i kajakker
udenfor. Forældrene lærer børnene at sejle kajakkerne,
og de lærer det hurtigt. Man får helt lyst til at prøve.
23. juni
Da vi står op, er der kommet vildt mange nye kaninlorte udenfor
vores autocamper. Vi synes nu alligevel at det bliver for meget
at jokke rundt i. Ikke særligt lækkert, når man
skal ind og ud af vognen hele tiden.
Vi er jo ikke bundet af noget, så vi vælger at se på
et andet sted. Vi kører derfor østpå ud mod
kysten.
I den engelske autocamperforenings bog, har vi læst om en
campingplads, der ligger på en hestevæddeløbsbane.
Det lyder lidt sjovt og lidt underligt, så vi vil lige checke
om det er rigtigt. Vi kan se landskabet ændre sig, da vi nærmer
os kysten. Det bliver fladt og der er køer på markerne.
Vi følger skiltene mod væddeløbsbanen i Great
Yarmouth, kører ind over banen og rigtigt - der er en campingplads
inde på midten af grønsværen. Det ser meget hyggeligt
ud, så det må vi prøve. At det samtidig er en
plads, der ligger meget tæt på stranden, gør
heller ikke noget.
Da vi skriver os ind, bliver vi gjort opmærksom på,
at der er løb mandag aften, og imens der er løb, kan
man ikke køre ind og ud fra campingpladsen, men man kan godt
gå. Vi får besked på, at vi kan komme og hente
billetter til løbet mandag formiddag. Det lyder da spændende,
det må vi prøve.
Vi finder selv en god plads at "bo", og stiller læhegnet
op. Det har vi ellers ikke brugt de seneste gange, men det blæser
lidt mere her ude ved vandet. Vejret er fint. Sol og lidt småskyer
ind imellem.
Vi cykler over til Spar-købmanden, som bor i villakvarteret
i nærheden. Der er ikke noget særligt stort udvalg,
så vi køber bare nogle småting.
Der er en stor bakke, som vi skal over, for at komme ned til vandet.
Den krydser vi og kan så se vand. Der er et stykke ud til
vandet, med klitter og sandstrand. Der er ikke så mange mennesker
selvom det er lørdag eftermiddag.
Vi cykler ind mod byen og snart efterløser det ene forlystelsessted
det andet. Først flere små søer og kanaler,
hvor man kan sejle i kano, robåd eller vandcykel. Derefter
var der et stort område med kunstigt græs, hvor alle
pensionisterne spille en slags udendørs bowling, hvor det
gælder om at komme nærmest en hvid kugle. De ser nu
ud til at have det temmelig hyggeligt.
En kæmpestor mole skyder ud i vandet med alle mulige forlystelser,
spillesteder og spisesteder. Det er meget større end Brighton,
vist det største i England. Der er badeland, hoppepuder og
legepladser for ungerne. Og skulle man få lyst til at gå
indendørs, er der biografer, bowlingbaner mv. Godt at vi
bor lidt længere ude af kysten, for her er nok ikke stille
om aftenen. Modsat kysten er der forretninger, spisesteder og hoteller.
Et rigtigt ferieland. Her inde er der masser af mennesker.
Vi får
en lille øl, på en pub i strandkanten og kan sidde
og betragte al mylderet, inden vi cykler tilbage til campingpladsen.
Det er tid til en kop kaffe og det er muligt at sidde ude i solen
og læse de turistbrochurer Susan har hentet i informationslokalet.
Det er Sankt Hans aften, så vi tænker lidt på
venner og familie i Danmark, mens vi spiser mørbradbøffer
og ris med ærter og champignoner. Bent tager opvasken, og
Susan skriver dagbog.
24. juni
Vi cykler lidt nordpå til en lille by, der hedder Caister.
Vi har læst, at der skal være karneval i byen, men kender
hverken sted eller tidspunkt. Vi cykler igennem byen og lægger
mærke til en lille campingplads, så vi skal lige ind
og kigge, men vores plads er rarere. Da vi kommer igennem byen,
er vi ude ved stranden. I strandkanten ligger en redningsbåd,
som besætningen er ved at spule ren.
Stranden
ser lækker ud, men der er ikke mange mennesker, selv om det
er søndag. Vi stiller cyklerne og går en tur på
stranden. På opslag rundt om, kan vi se reklamer for "vores"
væddeløbsbane og løbet mandag aften, men ikke
noget om karneval. Vi cykler en anden vej tilbage, og ser et bibliotek,
men det er lukket. Vi kunne ellers godt bruge en Internet-forbindelse.
Vi har stadig problemer med forbindelsen.
Caister virker som en lille, rolig by, men der er et stort supermarked
i udkanten af byen, og der er åbent, så vi køber
lidt frugt og grønt, men vi må tage hensyn til at vi
skal have alle varerne med på cyklen. Karneval fandt vi ikke,
men havde en god tur på et par timer.
Cykelforholdene
er ikke gode i England. Der er ikke mange cykelstier og man kører
mange steder i kanten af landevejene. Vi skulle igennem et par rundkørsler
og det ene sted, var det næsten umuligt at komme over med
en cykel på grund af den tætte og hurtigkørende
trafik.
Resten af dagen nyder vi solen udendørs og sidder og studerer
livet på campingpladsen. Naboerne har deres børn og
børnebørn på besøg, så der er liv
og glade dage. Bedsteforældrene ser trætte ud, da de
bliver alene igen.
|