8. juli
Det regner meget mens vi pakker sammen og gør os klar til at køre.

Vi skal ikke køre ret langt, kun 32 km til Debenham, hvor Peter og Marianne er på ferie i et lånt hus. Vi har hørt meget om stedet og glæder os til nu endelig at se det.

Det er de helt små veje vi er ude på. Det er godt at vi har lagt ruten ind på GPS'en, for et par steder er det svært at se skiltene. Undervejs holder regnen op og det bliver helt pænt vejr igen.

Peter og Marianne står ude og vinker til os, da vi nærmer os. Peter flytter sin bil, så vi kan komme til at holde lige foran huset, og så kan vi få et knus. Dejligt at mødes igen.

Kaffen står klar. Vi har meddelt via SMS, da vi var 5 km fra huset. Huset er meget gammelt. Det er hyggeligt og stemningsfuldt med bindingsværk, skrå vægge og gulve. Udsigten kan ikke være bedre. Man kan se direkte over på den flotte gamle stenkirke lige overfor.

Vi går en tur alle sammen. Vi skal lige se kirken og det lokale fænomen, en "ford". Det er en å, som forlader sit naturlige løb, og i stedet løber over en vej, og så lidt længere henne finder den tilbage til sit naturlige element igen. Det betyder at vejen næsten altid er dækket af vand, som man så må køre igennem, hvis man skal forbi. Gangstien er heldigvis lagt lidt højere, så vi ikke får våde fødder!

Da vi går lige forbi ejendomsmægleren, skal vi se hvad et lille hus koster herude på landet. Det er ikke billigt, ca. en million for et meget lille, ældre hus.

Vi går over til købmanden og køber ind til aftensmad, frokosten klarer vi ved lidt sammenskud. Peter og Marianne har ellers fortalt at vi skal prøve de lokale fish og chips, men fiskehandleren har lukket i dag.

Det bliver en rigtig hyggelig snakkedag. Vi har mere behov for bare at være sammen og snakke og hygge os, end at skulle ud og se området. Vi får også kigget på de videre planer. Vi vil til Peak District, og får fundet den bedste campingplads i området. Vi bliver inviteret til at sove i huset, så vi ikke skal sove i autocamperen, der er parkeret meget skråt. Det tilbud tager vi glade imod. Snakken går lystigt, og da vi får et glas rødvin til aftensmaden, får vi da også løst det meste af "verdenssituationen" efter middagen. Det er en dejlig dag.

9. juli
Bent og jeg står først op, så vi når at dække bord og købe avis og brød inden Peter og Marianne kommer ned. Vi gør klar til at køre videre, for turen til Peak District er på over 300 km, så vi vil gerne tidligt af sted. Peter og Marianne taler om at køre til Ipswich og prøve "vores" bibliotek.

Det er pragtfuldt kørevejr i dag. Lidt skyer og ikke alt for varmt, men tørvejr. Vi har lagt ruten, så vi kører mest muligt på motorvej. I dag skal vi "flytte os". Da vi når forbi Cambridge og kører nordover kan vi mærke en forandring i landskabet. Der bliver mere bakket og vi ser får på skråningerne i stedet for køer. Vi kører forbi et atomkraftværk, de har nogle stykker af dem herovre.

For at se mest muligt af Peak District, som er et stort naturområde på størrelse med Lolland, kører vi ind i området sydfra. Vi ser et skilt til "The heights of Abraham" med et billede af en tovbane. Det ligger lige på vores rute, så vi følger skiltene og parkerer i den lille by Matlock Bath, som ligger ved floden.

Vi kan se tovbanen på lang afstand, men først da vi kommer helt tæt på, kan vi se hvor stejlt det egentlig går op. Det er utroligt, men der ligger huse op af bjergsiden. Vi finder stationen, hvor man kan stige ombord og opdager at billetten også gælder til udforskning af 2 grotter oppe på toppen.

Der er heldigvis ikke tid til betænkning, for en lille topersoners gondol, kommer kørende hen mod os, så vi kan stige ombord. Turen op tager kun 7 minutter, og midtvejs holder tovbanen stille, så man kan fotografere.

Jeg (Susan) lider af højdeskræk, så det er en hård tur. Hvorfor finder jeg altid de seværdigheder, hvor jeg skal overskride mine grænser for at komme på toppen? Undervejs op i gondolen fortryder jeg mindst 100 gange, men det er jo svært at stige af. Jeg er sikker på at al den sved jeg har på panden kun er der på grund af det varme vejr??? Bent lover at sidde stille, så gondolen ikke bevæger sig for meget. Der er langt ned, og på midten hænger vi så stille og kan nyde udsigten. (hvis man kan tale om at nyde, når man er totalt stiv af skræk). Godt at vide at det kun er 7 minutters tur.

Oppe på toppen er det skønt at stige ud og følge stien til et gammelt udsigtstårn. Det er muligt at følge en vindeltrappe op i tårnet, og så er der en helt skøn udsigt oppe fra toppen. Vi kan se en borg på modsatte side af dalen, floden der løber nede langs byen og de små byer på de andre bjergvægge. Meget flot. Lidt derfra er en indgang til grotten, hvor der er rundvisning klokken tre.

Vi venter et par minutter og kommer så ind i et rum, hvor vi først ser en film om grotternes tilblivelse. Det er i virkeligheden en gammel blymine, vi er på vej ned i. Vi bliver advaret om at selv om turen i minen kun er på et par kilometer, så kan det være en hård tur med de lave lofter og mange trappetrin. Og så er det tid for turen ned i minen. Vi går ned af en minegang, der er fugtigt og kun lidt lys, men der er håndtag på de mere stejle steder. Flere gang skal man dukke hovedet for at komme frem. Vi kommer ind i en stor grotte, og guiden fortæller om hvordan man med håndkraft har brudt blyet ud af minen. Hårdt arbejde, hvor man kun kunne regne med en levealder på 40 år. Mændene hakkede blyet ud, børn fra 7 års alderen skaffede det op til overfladen, hvor kvinderne havde det farlige arbejde med at vaske blyet. Det gav nemlig blyforgiftning. Det udvundne bly havde en renhed på 97%

Nogle af minegangene er mange kilometer lange, men er spærret af nu, af hensyn til sikkerheden. Vi ser et hul i loftet i den største grotte. Her blev de første turister hejst ned i tov oppefra, for at komme ned og udforske grotten. De havde et stearinlys med ned og hvis det gik ud måtte de kalde på en guide, som så skulle have ekstra betaling for at komme ned og redde dem. Godt at de har lavet nemmere adgang og belysning nu! Vi kommer forbi en underjordisk flod og bevæger os igennem flere gange og grotter, mens guiden fortæller om området. Det er en flot oplevelse, men grotterne er ikke så flotte som andre vi har set.

Vi kommer ud af minegangen, næsten helt oppe på toppen af bjerget, og kan så gå ned til tovbanen igen. Vi vælger den anden grotte fra, for klokken er nu 16, og vi har et stykke vej til campingpladsen. Vi kan se ned på parkeringspladsen oppe fra toppen. Autocamperen står der endnu. Turen ned med gondolen er heldigvis ikke så slem som opturen. Der er tid til at nyde udsigten.

Det er varmt da vi følger stien tilbage til bilen, så vi må lige have en sodavandsis i den lyserøde isbil. Vi kører mest nede i dalene, da vi følger kørevejledningen op til campingpladsen. Vejene er rimelig gode og ikke alt for stejle. Den største stigning/fald vi møder er 16%, og det klarer autocamperen uden problem.

Campingpladsen ligger i en "gryde" omgivet af græsklædte bjerge på alle sider. Meget smukt, stille og idyllisk. Der er kun pladser ledige indtil weekenden, så vi kan maksimum bo her i 4 dage. Vi finder en god plads. Der er kun få ledige, men vi finder et sted, hvor parabolen kan få et kig mellem træerne. Vi er trætte, men tager os alligevel sammen til at vaske både tøj og sengetøj. Der er et tørrerum, så vi kan spare en gang tørretumbler. Bent får byttet vores tomme gasflaske, så den er klar til næste gang. Vi sover rigtigt godt.

10. juli
Det er en af Caravanklubbens campingpladser med alle faciliteter i orden. Skønt at få bad i lækre baderum igen. Der kommer et par regnbyger, så vi sidder indendørs og opdaterer dagbogen imens.

Der er en pause i regnbygerne, og vi benytter chancen til at cykle ind til byen (Castleton). Vi stiller cyklerne på en parkeringsplads midt i byen og går en tur. Vi går igennem den lille by. Der er masser af souvenierbutikker, men ikke ret meget andet. De fleste af butikkerne sælger sten eller smykker af halvædelstenen "Blue John", som udgraves i minerne i området. Det er det eneste sted i verden at disse sten findes. De fines i mange farver, men de fleste sten er stribede i forskellige meget mørkeblå nuancer.

Der ligger fire grotter i området, og vi går op ad de stejle stier til den ene grotte. Vi når helt op til indgangen, men synes at to grottebesøg på to dage er i overkanten, så vi nøjes med den flotte udsigt over kløften og vandløbet. Der er et par lækre butikker med fritidstøj, og vi køber nye regnfrakker, tynde og lette, så de altid kan ligge i rygsækken, i stedet for den, der ikke virker mere.

Vi traver rundt i 3-4 timer, men da det begynder at regne igen kører vi tilbage og hygger os inden døre. Det er køligt og blæsende. Om aftenen kører Susan endnu en tur, men vejret er ikke blevet meget bedre. Om natten blæser det stadig og der kommer regnbyger nu og da.

11. juli
Vejret er uændret. Øv, vi må hellere finde de lange bukser frem igen. Vi har foreløbig kun betalt for 2 dage her og skal nu træffe et valg. Vi har ingen kontanter og den nærmeste bank/automat er 12 km væk. Vi mangler også mad, der er ingen fødevarebutikker i byen. Enten skal vi køre ind til en større by og vende tilbage, eller vi skal videre? Vi vil gerne vil se det genåbnede viking-museum i York, men det er meget besøgt så vi vil gerne nå det inden skoleferien starter. Det gør den fredag, så det bliver afgørende for vores valg.

Vi tager til York nu, HVIS vi kan få en plads. Vi pakker og får på campingpladsen hjælp til at bestille plads i York. Campingpladsen ligger midt i byen, så den er meget populær, men det lykkes at reservere en plads.

For at se så meget som muligt at Peak District kører vi først tværs over til den vestlige del af området og derefter igennem hele den nordlige del af naturparken fra vest til øst igen. Vi kører op forbi de kæmpe store vandreservoirer, der ligger som store søer i dalene. Det er et flot syn, med alle de grønne bjergsider rundt om. Vi kører ad "Snake Pass", som navnet antyder er det et snoet stykke landevej højt oppe. På det højeste sted kører vi i 520 meters højde, så der er masser af flotte udkig over vandløb, kløfter og enkelte steder små landsbyer på de stejle skråninger. En fantastisk køretur.

I en af vores guidebøger har vi læst om Humber-broen, en af de længste hængebroer i verden, og vi mener at den er en omvej værd, så vi kører til Kingston-Upon-Hull og over broen. Vandet står højt i floden, men det er helt gråt og mudret. Broen er da flot, men der skal trods alt noget til at imponere en dansker med hensyn til broer. Vi er godt vandt hjemmefra!

Vi følger kørevejledningen og finder nemt campingpladsen i York. Den ligger ganske rigtigt midt i byen, lige ved siden af Ouse-floden. Vejret bliver bedre nu, solen skinner, men det blæser stadig en del. Vi er trætte af de mange indtryk, så vi beslutter at slappe af resten af dagen, og så udforske York i morgen.

12. juli
Det regner, da vi står op, men efter morgenmaden klarer det lidt op. Vi tager trøjer på og regnjakkerne med i tasken, så kan vi klare de fleste vejrskift.

Vi går langs floden, over broen og ned langs floden på den anden side. Der går en masse gæs, og de er totalt ligeglade med at vi går lige forbi dem.

Efter 5-10 minutters gang, står vi i bymidten og følger skiltene til Vikingemuseet. Der er allerede en kø, så vi stiller os pænt op og venter på at komme ind.

Først kommer vi ind i et lille rum, en "tidsmaskine", hvor vi ved hjælp af en lille film, bliver ført tilbage i tiden til år 975. Derefter bliver vi ført ind i en vogn, der bliver dirigeret rundt via skinner i loftet. Mens vi sidder i vognen og kigger, bliver vi ledt igennem scenarier fra vikingetiden. Vi kan se, høre og lugte hvordan hverdagen har været for beboerne i York for så mange år siden. Lugtene understreger stemningen, især da vognen kører forbi en mand der er på toilettet, og han prutter lige da vi kører forbi, BVADR!

Alle ting der bliver vist på udstillingen er fundet på udgravninger foretaget i York og rundturen slutter af med at vise, hvordan udgravningen er foretaget. Efter turen er der mulighed for at studere flere af fundene nærmere. Alt sammen meget interessant, men kan overskues på forholdsvis kort tid.

Bagefter traver vi igennem York på kryds og tværs. Vi så den store imponerende katedral, gik ad de små gamle forretningsgader, og havde også lige det obligatoriske besøg på en Internetcafe, så vi kan holde øje med vores bankkonto.

York er en rar by. Der er masser at kigge på, en god blanding af gammelt og nyt. Der er nok mennesker til at det er spændende at iagttage, men ikke så mange at det er svært at komme omkring. Der er sorte, truende skyer over os, men vi klarer 4 timers travetur uden regn. Vi er ikke en gang ømme i fødderne, men der skal gemmes lidt oplevelser til de næste dage.

Bent lægger mærke til at naboen får besøg af sit meget lille barnebarn, så han går over og snakker med dem og tilbyder at tage et billede af barnebarnet. Da han kort tid efter går ind og afleverer to store færdige billeder, bliver de meget glade og overraskede, og skal lige have en forklaring på, hvordan det kan gøres så hurtigt.

13. juli
Vi går langs floden ind til York. Det er overskyet, men tørvejr. Vi checker mail på Internetcafeen. Det er altid spændende og se om der er mail fra venner og familie i Danmark.

Bagefter går vi rundt i byen. Vi har efterhånden nemt ved at finde rundt, og det er sjældent at bykortet skal frem. York er ikke større end man kan overskue den, men så stor at man hele tiden kan opleve noget. Når man går rundt om et nyt hjørne opdager man tit en lille smal gyde, en gammel kirke eller et gammelt bindingsværkshus.

Vi går igennem byen og ender foran York Minster, som er den største gotiske domkirke nord for alperne og byens topseværdighed, med sine 128 blyindfattede ruder. I dag vil vi ind og se den. Da vi kommer indenfor står vi i et kæmpestort rum, det er lyst og venligt og virker enkelt, men også fantastisk overvældende. Vi går andægtigt rundt og beundrer de imponerende glasmalerier, med fantastiske farver, da vi pludselig hører en høj lyd; "BIB", "BIB". Pinligt - det er telefonen, som giver besked om en SMS, vi har glemt at slukke den. Vi skynder os at skrue ned for lyden og svare på SMS'en fra Peter og Marianne, inden vi nyder resten af rundturen. Overalt er der store kunstfærdige mindetavler. En storslået kirke.

Slentreturen igennem byen fortsætter, og vi kommer blandt andet forbi en forretning med julepynt, hvor juletræet står pyntet og klar! Efter 4 timer trænger vi til en pause, og går hjem igen.

14. juli
Denne gang tager vi cyklerne ind til byen, og parkerer dem ved en kirke, hvor vi ved at vi kan finde dem igen. Vejret er fint. Det er rimeligt varmt, solen skinner og der er et par småskyer.

Vi starter med at klatre op og se Cliffords Tower, som ligger på toppen af en høj. Man kan komme helt op på toppen af murene og gå, og deroppefra har man en glimrende udsigt over hele York by. Vi kunne dog ikke se vores vogn på campingpladsen, der var for mange træer i vejen! Bent fik heldigvis taget nogle flotte billeder, som kan nydes i ro og fred, når højdeskrækken er aftaget. Hvem lokkede os derop?

Man kan godt mærke at det er lørdag. Der er mange mennesker på gaden, og rundt om på byens torve og gader, har gøglere og musikanter travlt med at underholde publikum. Vi ser "Teletubbies" underholde de måbende unger, som imens får malet farvestrålende dyreansigter med teatersminke. På markedspladserne er en vrimmel af farvestrålende blomster, frugt og grøntsager, blandet med boder med souveniers og alskens skrammel. Alt sammen meget underholdende og med til at sætte farver på gadebilledet. Vi checker lige mail på Internetcafeen, der er kun en enkelt.

Efter 4 timers tur, cykler vi hjem. Vi har lige sat os med et krus kaffe, da dagens eneste regnbyge vælter ned.

Da det bliver tørvejr og solen viser sig igen, finder vi cyklerne frem igen. Vi vil se den nærliggende park, så vi cykler til højre langs floden og finder ud af hvor genialt campingpladsen egentlig er placeret. Går man til venstre er man lynhurtigt inde midt i byen. Går man til højre befinder man sig ude på landet ved flod og park og bruger man campingpladsens "bagdør", så er der kun få minutters gang til et lille supermarked og forskellige spisesteder. Perfekt beliggenhed.

Vi cykler hen til "Milleniumbroen", som er helt ny. Den er bygget på en speciel måde, med en meget flot bue. Bagefter kører vi igennem parken, hvor gæssene skræpper hysterisk af os, da vi forstyrrer deres fred og ro. Vi udforsker det nærliggende område og køber et par småting hos den lokale købmand.

Om aftenen er der er nogle helt fantastisk flotte skyformationer, hvor solen titter ned igennem et hul i skyerne.

15. juli
Det har regnet meget i nat, men da vi vågnede, var det tørvejr igen, men overskyet. Det bliver en praktisk dag i dag. Vi skal have vasket tøj, gjort rent, fyldt vand på bilen, tømme spildevand og tømme "lortespand". Kort sagt, vi sørger for at være køreklar i morgen tidlig. Vi skal også have fundet den næste campingplads.

Mange af vores naboer er ved at pakke sammen. De skal hjem i dag.