Italien

18. februar
Vi slapper lidt af efter den lange dag i går. Hele formiddagen regner det meget, men det klarer op midt på dagen. Susan går en tur til InterMarche og køber mad og Bent vasker sengetøj. Vi ser en af de flotte hærfugle.

Der bor næsten kun franskmænd på campingpladsen, men pigen i receptionen taler fantastisk godt engelsk. Der er nogle huse man kan leje på pladsen. De ser meget lækre ud. Pladsen her er meget rolig og tæt på indkøb og transport. Det tager 5 minutter at gå til toget, så vi kan komme til f.eks. Cannes, Nice eller Monaco. Vi har udsigt til beboelser i "baghaven" med flotte gule mimose-træer, som næsten er selvlysende i solen. De blomstrer på fuld kraft og er meget smukke og dufter pragtfuldt.

19. februar
I dag er det flot solskin og temperaturen når op på 16-18 grader. Det er varmt nok til at sidde ude i solen og læse. Om eftermiddagen går Susan en tur ned til havnen, vandet her på kysten er en helt vidunderlig blågrøn farve. Imens plejer Bent sin fod. Den er blevet overanstrengt i søndags, så nu gør det ondt igen.

Der sidder firben på de hvide mure og varmer sig i solen.

20. februar
Vi tager det tidlige tog til Nice og går ned gennem hovedgaden og ned til vandet. Nice virker som meget fasionabel by med flotte huse i pastelfarver med smedejerns altaner og masser af små lækre tøjbutikker og smykkeforretninger.

Vi kan stadig se resterne af udsmykningen fra karnevallet, som sluttede søndag aften. De store tribuner og festlige plakater er ved at blive taget ned.

Vi nøjes med en fire-timers tur for at skåne Bents fod, men vi går alligevel rundt i mindst 2½ time. Resten af tiden er sidder vi i toget, på Internetcafe og spiser frokost.

Det har været mest overskyet i dag, 16-18 grader, og det blæser om aftenen. Vi bor under et nøddetræ, så vi kan høre nødderne falde ned på taget når det blæser.

Det er en lidt sjov dag i dag - den 20.02.2002 (klokken 20.02). En dato som kan læses ens forfra og bagfra. Det hedder vist et palindrom tal og optræder meget sjældent. (Det føles nu ikke anderledes!!).

21. februar
Indtil frokost er det overskyet, men om eftermiddagen bliver det dejligt vejr og temperaturen når 19,5 grader i dag. Vi tager en lidt afslappet dag, og går en tur i solskinnet.

22. februar
Det er flot klart vejr, da vi vågner, men temperaturen har været nede på kun 3 grader i nat. Den koldeste nat vi har haft endnu. Dagtemperaturen når 16 grader, så vi tager jakkerne på og kører med toget til Monaco og Monte Carlo. En køretur på 45 minutter langs den franske Riviera med bjergene, der stiger stejlt næsten helt nede fra kysten. De små og store byer ligger drysset op ad bjergsiderne og ser ud som om de klamrer sig fast.

Vi skal tre etager op, før vi kan gå ud fra stationen og har straks en flot udsigt ned over Monaco. Vi tager buslinie 2 ned til havnen, hvor akvariet ligger. Det ligger i en meget flot bygning og auditoriet er helt utroligt med rokoko stole og nogle helt fantastiske lamper. På tagetagen kan man gå ud og se den flotte udsigt over hele byen. Første sal indeholder skeletter af havdyr, muslingeskaller og alt muligt andet, man kan finde i havet. Nedenunder findes selve akvariet med fisk og koraller i alle mulige farver. Meget flot.

Udenfor akvariet holder et lille turisttog, som er klar til at køre, så vi skynder os at hoppe om bord. Monaco er kun 2,2 kvadratkilometer, så vi får set det meste af landet og byen Monte Carlo på den 30 minutter lange tur. Vi ser havnen med de enorme lystbåde og det berømte kasino. Vi kører på den strækning, hvor Formel 1 løbet i Monte Carlo foregår og vi kommer op til paladset, hvor vi stiger af toget, for at se vagtskiftet. Vi går ind i katedralen, som ligner en ridderborg og bagefter op ad de små smalle gader.

Hele byen oser af penge. Mange af bilerne er store, dyre modeller. Pelsene bliver "luftet", der er mange eksklusive forretninger og næsten en politimand på hvert hjørne. Byen med de mange højhuse, ligger meget smukt på skråningen ned af bjerget og ned til havnen. Den virker meget ren og tiltalende. En by vi gerne vil vende tilbage til.

Vi tager bussen tilbage til stationen og derfra med toget hjem. Det bliver en tur med forhindringer, for togene er forsinket så vi må af og skifte tog i Nice.

23. februar
I dejligt klart solskinsvejr kører vi mod Italien. Vi kører ad motorvejen oppe gennem bjergene, og vi kører igennem utallige tunneller. Mange af dem er flere kilometer lange. Der er en flot udsigt ned over Riveraen med det blågrønne vand. I dalene ligger der små byer. Når man kigger ud over de skovklædte bjergsider, lyser den gule farve fra de mange blomstrende mimose-træer godt op. Ved den fransk-italienske grænse bliver vi standset og en politimand vil se vores pas og spørger hvor vi kommer fra. Det er første gang på hele turen at vi er blevet stoppet ved en grænse.

Omkring San Remo, ser vi mange drivhuse - ikke særligt kønt. Det må have været et utroligt arbejde at bygge motorvejen med alle de lange viadukter og tunneller. Vi tæller tunnellerne, men holder op med at tælle, efter at vi har kørt igennem de første 100!!! Der er ikke så meget trafik og vejene er gode, men især omkring Genova bliver vejen meget snoet og kræver stor opmærksomhed.

Vi drejer fra motorvejen og kører af de snoede bjergveje næsten til Deiva Marina, hvor der ligger en campingplads midt i den grønne fyrreskov ved siden af en å. Der er ikke mange på campingpladsen, men den er næsten fyldt op med fastligger-campingvogne og hytter. Her er meget stille, men faciliteterne er ikke ophidsende. Kun et ordentligt toilet!!.

24. februar
Det er skyfrit og solskin, da vi kører fra Deiva Marina. Vi må vente på at "campingmutter" kommer klokken 9.45 før vi kan betale og få vores campingpas tilbage. Fra campingpladsen er der godt 3 kilometer til byen, hvor man kan tage et tog til Cinque Terre, 5 byer der ligger på skråningerne ned mod havet. Det skulle være et skønt område, men stejlt og man skal være god til at gå, så vi venter med at udforske det til en anden gang, hvor Bents fod er helt på toppen.

Vi kører mod Pisa og har hele tiden bjerge indenfor synsvidde. I Pisa kører vi hen til "Det skæve tårn". I nærheden er en stor parkeringsplads, hvor man kan stille bilen og køre med bussen hen til tårnet. Vi er i tvivl om sikkerheden på parkeringspladsen, så vi vil ikke gå fra bilen. Bent kører så tæt hen til tårnet, som vi kan komme, og vi kan gå ind fra "bagvejen" og se det berømte tårn. Vi skiftes til at gå hen og se tårnet, så der hele tiden er opsyn med camperen.

Det skæve tårn i Pisa er mindst lige så fantastisk, som vi har forestillet os. Det hælder temmelig meget, og det er muligt at komme helt op til toppen. Det er et flot syn, og vi er glade for at vi tog denne lille omvej. Campingpladsen i Pisa er lukket, så vi fortsætter til Firenze. Pisa ser ud til at være en flot og hyggelig by med gamle maleriske huse nede ved Arno-floden, som løber tværs gennem byen.

I Firenze kommer vores GPS til gavn, da vi skal finde campingpladsen (Michelangelo). Campingpladsen er meget dyr og parcellerne er temmelig skrå, men udsigten ud over Firenze by er flot, især hen på aften hvor solstrålerne fra den nedgående sol, skinner på tagene.

25. februar
I nat havde vi vores koldeste nat hidtil, 1½ plusgrad. Der er kun 2 ampere strøm på campingpladsen, så vi kan ikke koge vand i el-kedlen og vi kan ikke tænde for varmeblæseren. Vi må bruge gas i stedet.

Der er busstoppested lige udenfor campingpladsen. Med bussen kører vi ind til Firenze centrum og stiger af foran togstationen. Vi går ind på stationen og køber et bykort og en engelsk Toscana-guide. Vi har ingen guidebøger med om Italien. Under stationen er et helt indkøbscenter og en Internetcafe, så vi checker lige bankkontoen og nogle hjemmesider, før vi fortsætter rundt i byen.

Firenze er en smuk og meget malerisk by, med små smalle stræder, store luftige pladser med masser af skulpturer, en flot domkirke (den fjerde største i verden) med fantastiske loftsmalerier og floden med de mange broer.

Der er gamle, orangefarvede huse med farvede skodder og kirker med vandret grønne og hvide striber og tårne, som kan ses på lang afstand. Vi krydser Veccio-broen, en gammel bro med huse ovenpå. I de fleste af husene er der guldsmedeforretninger og her er mange mennesker.

Vi spiser frokost i Firenze inden vi tager bussen hjem. Vi stiger af et stoppested efter campingpladsen, for at se udsigten fra Michelangelo pladsen. Den ligger ligesom campingpladsen på et højdedrag over byen og der er en fantastisk panoramaudsigt over hele Firenze.

Det er småkoldt i dag, 14-16 grader, og mest overskyet. Om eftermiddagen kommer der en lille regnbyge. Der er meget larm på campingpladsen fra maskiner, som de bruger til at vedligeholde pladsen og fra kirkeklokker. Der er ingen indkøbsmuligheder og pladsen er meget dyr, så vi kører videre i morgen, selv om vi har fået et meget positivt indtryk af byen.

26. februar
Det småregner mens vi pakker sammen og på den første del af køreturen er det meget tåget. I det øjeblik vi forlader Toscana og kører ind i Emilia-Romagna området letter tågen og solen titter ned gennem skyerne. Nu kan vi nyde udsigten, mens vi kører igennem de skovklædte bjerge.

Hos en Spar-købmand køber vi ind, inden vi finder campingpladsen i Ferrara, som ligger meget stille lidt uden for byen. Campingpladsen er næsten tom, der er kun en anden beboet autocamper. Pladsen er skøn, fredelig, gode toilet- og badeforhold. Det ser ud til at være nemt at cykle ind til byen. Lige hvad vi trænger til nu. Nu mangler vi bare lidt sol, det har kun været 16 grader i dag.

27. februar
Det har været 8 grader i nat. Vi cykler en tur til togstationen og køber to billetter til toget til Venedig i morgen. Bagefter cykler vi ind til Ferrara, som er helt omringet af en bymur, og store grønne områder. Byen har en hyggelig bymidte med gamle orange og røde huse med mange små butikker. Vi går ind i en pompøs katedral og et "fort" med vindebro og vand i voldgraven. Vores lille cykeltur blev på 8 km.

Det er dejligt at være et sted, der er egnet for cyklister. Her er cykelstier og vi møder mange andre cyklister i byen.

Det går meget godt med at klare sig sprogmæssigt i Italien. Folk er meget flinke til at forstå vores engelsk/italiensk/tegnsprog. På campingpladserne har de talt rimeligt godt engelsk. De mennesker vi har mødt har været meget hjælpsomme og venlige.

28. februar
Så er det den sidste vinterdag ifølge kalenderen. Foråret er på vej, men her er det stadig køligt og diset. Det er også den sidste dag at man kan bruge Lire, som betalingsmiddel i Italien. Fra i morgen skal alle bruge Euro.

Vi tager toget til Venedig, en tur på 1 time og tyve minutter. Vi stiger ud på Venedig station og tager "vandbussen", linie 82, til området foran Marcus pladsen. Vi går en tur i de små gader, over broerne og til Marcus pladsen. Souvenir-sælgerne er lidt svære at komme forbi. De er ret ivrige. Det er sjovt at være i Venedig og se alle de ting, man har set i film og tv-udsendelser. Bent har været her en gang før, så han er vores guide i dag.

Vi tager med elevatoren op i det 100 meter høje tårn på Markus pladsen. Vi stiger ud i 60 meters højde, hvor der er en fantastisk udsigt over Venedig, og snart efter går den kæmpestore klokke i tårnet, i gang med at slå, mens vi står to meter fra den. Klokken er tolv og Susan tæller mindst 80 klokkeslag. Vi kan mærke vibrationerne for hvert slag. Det hjælper ikke på Susans højdeskræk, hun har det bedre nede på jorden igen!

Der er heldigvis ikke så mange turister i dag, så Marcus pladsen er næsten tom. Vi går ind i paladset og ser de flotte guldudsmykninger. Bagefter traver vi rundt i byen og kigger på gondolerne, Sukkenes bro, Rialto broen og de smalle gader med de maleriske, men også beskadigede og slidte huse. Her kan man sikkert godt gå vild. Der er mange butikker med masker og flotte glasting.

Vi spiser frokost på en lille restaurant. Bent bestiller en stor øl, og det får han!! Der er vist en hel liter i glasset, så han kan ikke drikke det hele. Vi går rundt i nogle timer inden vi tager linie 1 tilbage til stationen. Denne gang via Kanal Grande, så vi rigtigt kan nyde stemningen på den 45 minutter lange sejltur, inden vi tager toget hjem.

1. marts
Vi cykler en tur ind til byen. På posthuset sender vi et par breve hjem og det skaber lidt postyr på posthuset. Ekspedienten kalder på sine kollegaer, for at de kan se vores flotte klistermærker på brevene. Dem er de vist ikke vant til her.

Sent på eftermiddagen får vi nye tyske naboer, Klemens og Gisela. Vi falder i snak med dem og bliver inviteret på et glas rødvin. Det ender med at vi snakker hele aftenen, og de bruger vores computer til at sende en mail til deres søn i Brasilien. Hyggelige mennesker, som benytter friheden til 14 dages italiensk sprogskole og derefter skal til Sicilien.

2. marts
Vi får besøg af vores tyske naboer og udveksler oplysninger om campingpladser og lærer hinanden bedre at kende. Bent tager et par billeder af dem og deres autocamper, så de kan få et nyt billede med på turen. Midt på dagen kører de videre sydpå.

Vi går en tur over til idrætsanlægget, hvor der er en rugbykamp i gang. Det er overskyet, men mildt. Campingfatter er ved at male lågen til campingpladsen, men han synes vist ikke at det er særligt sjovt arbejde. Susan får helt lyst til at overtage penslen, men styrer sig!!

Vi kigger på rutemuligheder og leder efter passende campingpladser. Der er ikke mange åbne pladser på vores rute, så valgmulighederne er ikke så store.

3. marts
Juhu, solen skinner og temperaturen når op på 21 grader.

Vi nyder det gode vejr og cykler en tur ind til byen.

4. marts
Vejret er flot, da vi kører fra Ferrara. Vi kører en omvej til Italiens østkyst, for at se så meget som muligt. Det område vi kører i minder lidt om Danmark, fladt og tæt på vandet. Vi er i et landligt område med blandet småindustri og frugtplantager. Vi følger vejen langs kysten til Adriaterhavet og Venedig-golfen, og kan se Venedig på afstand.

I Verona finder vi nemt campingpladsen. Da vi kommer er vi de eneste beboere på pladsen, men senere på dagen kommer der to andre campere. Pladsen er halvdyr, men ligger stille og roligt, det virker nærmest som om vi bor i en lille skov. Lige uden for campingpladsen holder bussen til Verona centrum.

5. marts
Vi køber busbilletter på campingpladsen inden vi går over til stoppestedet og tager bussen ind til Verona. Vi tror at vi skal af på endestationen, men vi opdager pludselig at vi er på vej ud af byen igen. Bent snakker med chaufføren og finder ud af at det nemmeste er, at vi tager med til endestationen og vender om. Nå, så får vi da set mere af byen!

Vi stiger af bussen og kigger på slottet og triumfbuen, som ligger lige ned til floden. Floden løber som en slange gennem byen (næsten ligesom i London) og der er flere broer.

Der er flere store flotte kirker i Verone og vi kigger ind i et par stykker, men de vil have penge for at vi kan få lov til at gå ind og det vil vi ikke betale. Vi går ind mod centrum, hvor Bent ser en frisør og går ind og bliver klippet. Ved et meget stort torv, ligger en gammel arena, som vi kigger ind i. Den er en flot ramme om operaforestillinger om sommeren.

På pladsen er der røde, gule og jordfarvede huse samt et springvand og masser af farvestrålende aurikler (forårsblomster).

Verona er en hyggelig, tiltalende by, som vi nyder at gå rundt i og kigge på alle de gamle huse med altaner og grønne skodder for vinduerne.

6. marts
Det regner og blæser meget, så Bent bliver temmelig våd, mens han pakker sammen udendørs. Han må skifte bukser inden vi kører vestpå.

Vi kører ad A4 mod Milano og Torino. Der er mange lastbiler. Før Milano er der specielt meget trafik og vi kører stangkørsel og køkørsel i en time, før vi er ude af Milano igen. Vi får god brug for vores GPS for at finde campingpladsen, Villa Rei, i Torino. Den ligger i den sydøstlige udkant af byen og vi må køre stejlt op ad en meget snoet vej, for at komme op på det bakkedrag hvor campingpladsen ligger. Der er en flot udsigt over byen, men det er meget diset i det våde vejr.

Der er middagslukket fra 13-15 og de vil ikke lukke os ind, da vi kommer klokken 14. Efter lidt forhandling får vi lov til at køre ind på pladsen alligevel, men vi må holde og vente ½ time før vi kan blive registreret og få en plads, så vi koger vand til kaffe på gasblusset imens vi venter. "Campingfatter" taler ikke engelsk, så vi klarer check-ind med en blanding af fransk og tegnsprog.

Vi bliver vist hen til en plads på en græsplæne og da vi vil vende bilen for at holde mere lige kører vi fast. Jorden er våd af den megen regn, og meget blød. Vi må vente på hjælp til at blive trukket løs igen. Med fire mands hjælp (campingfatter arbejder og tre andre kommenterer), så får vi lagt brædder under hjulene og kommer endelig fri. Græsplænen er ikke så køn bagefter, men vi fik jo besked på at holde der!!!

Vi bestiller mad på campingpladsens lille restaurant. Campingfatter går selv i køkkenet og fremtryller en helt speciel italiensk menu til os. Brød med hakkede tomater og krydderier, marineret peberfrugt med sardiner, melon med skinke, pasta med svampe og tomat samt kaffe og grappa + en dejlig flaske rødvin, så nu kan vi ikke rokke med ørerne. Vi bliver rigtigt forkælet. Vi er de eneste gæster i i restauranten. Camping-Familien sidder og spiser ved bordet ved siden af imens og Bent gør lykke med et par gode billeder.

7. marts
Vi pakker sammen og kører mod Frankrig. Det første stykke er temmelig tåget og der er meget trafik, men det varer ikke længe før det klarer op og trafikken bliver lettere, så vi rigtigt kan nyde udsigten.

På hele turen kan vi se bjerge i nærheden og på strækningen fra Torino til Grenoble er vi totalt omgivet af høje, høje bjerge med masser af sne. Vi kører en god del af turen i 1100-1300 meters højde, og først ser vi sne på bjergtoppene, men efterhånden som vi kommer højere op, ligger sneen tæt omkring os, men heldigvis er vejen tør og snefri. Vi kører igennem Frejus-tunnellen, som er 12.900 meter lang. Det er LAAANGT!!! Desuden er der et par "mindre" tunneller på 5-6.000 meter.

Det er både et imponerende og lidt frygtindgående syn med alle de høje bjerge. Det er en af de meget smukke køreture vi husker. Vi lægger mærke til at de fleste af passene er lukket, bl.a. Col de Madeleine, så der er nok en del sne deroppe.