Frankrig

3. juni
Sjovt nok skifter vejret lige så snart vi krydser grænsen til Frankrig, og solen begynder at skinne. Man opdager hurtigt, at landskabet nu er blevet mere bakket, med mere bevoksning og husene ser anderledes ud. Undervejs studerer vi campingbøgerne for at finde "den perfekte plads" og læser i vores visuelle guide om Frankrig. Området omkring Somme-floden beskrives som meget flot, og der er masser af campingpladser, så vi lægger kursen den vej.

Vi starter vores udforskning af Somme-området i byen Peronne. Området er smukt, med store vådområder, søer og selvfølgelig floden Somme. Byen Peronne er stor nok til både udflugter og indkøb. Vi finder 2 campingpladser, begge meget små, men vi synes ikke at de ledige pladser ser så gode ud. Området skråner en del og pladserne virker lidt kedelige. Vi så et campingskilt mere, og vil lige finde denne campingplads og give den en chance. Vi krydser et torv, hvor der står en vogn, hvorfra de sælger hamburgere, sandwich og andet. Det ser meget lækkert ud, køen tyder på at andre kan lide maden og det er jo frokosttid! Vi køber hamburgere og pommes frites. Vi får afprøvet vores franskkundskaber og det går faktisk rimeligt godt. I mellemtiden glemmer vi alt om den 3. caqmpingplads og følger i stedet Somme-floden, så godt vi kan og leder efter en anden plads i Le Hamlet. Vi finder også pladsen, laaangt ude på landet. Egentligt meget idyllisk og roligt, men selve pladsen ligner en rodebunke. Der er ombygning og der ser ikke indbydende ud. Vi har jo tid nok, så vi kører videre. I Abbeville kører vi mod centrum for at finde en tankstation. Det bør ikke være så svært, men de første to steder vi prøver, er begge udgået for diesel!!! Vi har til sidst ikke meget på tanken, men HURRA - vi har jo mulighed for at søge på nærmeste tankstation på vores GBS navigationssystem. Det virker. GPS'en finder straks en tankstation og leder os hurtigt hen til den. Smart!

Fra Abbeville kører vi sydvest og finder den plads i Moyenneville, som vi har kørt efter. Det er også godt ude på landet. Pladsen ligger i udkanten af en skov. Der er masser af træer på pladsen, og den ser idyllisk ud. Vi vælger at blive. Vi får selv lov til at udvælge vores plads, men det første sted vi forsøger, er jorden så blød, at vi næsten kører fast. Vi vælger en anden plads, og her går det fint. Vi pakker ud og sætter grillen op. Vi har en schnitzel, et par pølser og lidt skivebrød. Efter maden udforsker vi pladsen. ØV. ØV. Toiletter uden toiletbræt og beskidte baderum. Ulækkert.

For at sætte prikken over i-et opdager Bent også at vi er uden kommunikationsmulighed med omverdenen. Hverken parabol eller telefon virker. Der er absolut intet telefonsignal. Vi går en tur til en fiskesø, der ligger inde i skoven og når lidt højtlæsning fra vores historiebog inden vi trætte falder i søvn.

4. juni
Skønt. Vi sover pragtfuldt. Hører kun lidt hundeglam og en gås der skræpper op i løbet af natten, men ingen stormvejr! Vi vågner ved rigtig service. Vi har bestilt et baguette og 2 croissanter og de bliver leveret ved vognen. Perfekt!

Det kan dog ikke opveje vores dårlige oplevelser, så vi må på den igen i jagten på en perfekt plads. Vi følger motorvejen nordpå. Vi skal bare nå vores bestemmelsessted. Det er ikke i dag vi skal køre ad små hyggelige veje. Vejene i Frankrig er gode, så vi føler at det er OK, at vi skal betale for at køre på motorvejen.

Der bliver tid til et stop i Le Touquet-Paris-Plage. Der er en gratis-holdeplads for autocampere lige ud til floden og lystbådehavnen. Vi stiger ud og går en tur på havnen og skal lige ind og studere en hal, hvor de sælger fisk. Det ser spændende og lækkert ud, men vi køber ikke noget. Vi fortsætter imod Boulogne-S-Mer og finder en campingplads i Condette lige syd for byen. Det er ikke en vi har set i vores campingbog, men vi prøver lykken! Pladsen ser hyggelig ud. Træer omkranser pladsen og der er hække og buske mellem pladserne. Det virker indbydende og på kontoret får vi klaret kommunikationen ved at vi snakker fransk/engelsk og "campingfatter" mest taler fransk. Det går fint. Vi forstår hinanden. Vi må selv finde en plads, men han anbefaler nr. 18, som er rolig og ligger godt. Det synes vi også, så vi parkerer, ruller markisen ud og sætter læhegn op. Det blæser lidt fra øst, men solen skinner. Bent finder stole og bord, men Susan laver frokost. Det tager efterhånden ikke lang tid at gøre klar. Vi har fundet ud af at fordele arbejdsopgaverne godt.

Så snart vi har læ er vejret pragtfuldt. Solskin og varme. Vi kan skifte til T-shirt og shorts igen. Efter eftermiddagspause med en god bog i solen cykler vi en tur. Først rundt på pladsen, for at finde ud af hvor alt er. Der er to bade- og toiletbygninger, og denne gang ser det lækkert og rent ud. Pyha! Der er også vaskemaskine, og et lille motionsrum med motionscykler. Nå, vi foretrækker vores almindelige cykler, og cykler videre ud og udforsker byen. Vi finder busstoppested og indkøbsmuligheder, så er vi forberedt til i morgen, når pinsen er slut. Køleskabet trænger til lidt opfyldning. Vi cykler igennem en mindre park, og et villakvarter med nogle fantastisk store flotte villaer, ja nærmest palæer. Et velholdt og rigt kvarter.

Lidt mere læsning og sol bliver det til inden den sene aftensmad. Bent ser Pearl-Harbour film, mens jeg skriver dagbog. Vinden har lagt sig helt nu. Solen skinner stadig og fuglene synger. Alting er herligt. Her vil vi gerne blive i nogle dage, og få sjælen med. Det er blevet til mange skiftende opholdssteder i løbet af de seneste dage. 5. juni
Vi nyder at starte dagen med et lækkert varmt bad og spiser morgenmad. Vejret er skønt. Her er stille på pladsen. Mange af beboerne er taget hjem, fordi pinsen er slut. Deres campingvogne står her endnu. Det er nok folk, der kommer tilbage hver weekend.

Vi hygger os lidt udenfor og følger en meget nysgerrig fugl, som kommer helt tæt på. Den vil nok gerne have brødkrummerne. Vi cykler ind til nærmeste supermarked, Shopi og køber lidt pålæg og paté. Vi er udendørs hele dagen. Susan nyder solen og læser en god bog. Bent måler gasbeholdningen. Vi vil gerne have fulde gasflasker, når vi tager til England. Vi kender ikke gassituationen derovre. Derefter tømmer Bent toilettanken, så alt er fint og klart igen. Cyklerne bliver serviceret og så er det tid til frokost, hvor vi spiser vores sidste rugbrød.

Afslappende eftermiddag. Bent leger med computeren og Susan læser. Efter aftensmad cykler vi en tur for at checke bustiderne til Boulogne i morgen. Vi befinder os 12 km syd for byen. Vi cykler videre og forsøger at finde det slot, som skulle være i nærheden. Det lykkes os ikke at finde det, men da vi kommer hjem og checker på kortet, kan vi se at vi har været tæt på.

6. juni
Bent ringer til sin mor, for at ønske tillykke med fødselsdagen. På campingpladsens kontor spørger vi om hjælp til at komme til Boulogne-Sur-Mer og de hjælper os med en køreplan, men har vist ikke helt styr på at læse den.

Vi får besked på at der er to stop i byen, og for at nå den næste bus, skal vi gå ud i den anden ende af byen, så vi begiver os optimistiske af sted. Det er lidt overskyet, men ellers godt vejr. Vi kan ikke finde stoppestedet, men spørger en mand om hjælp. Han ved ikke hvor stoppestedet er, men tilbyder at hente en person, der kan tale engelsk. Lidt senere kommer han ud igen, og fortæller at vi måske kan få hjælp på pubben overfor.

I mellemtiden har Bent fundet et stoppested, men det er ikke det rigtige, så vi må ind på pubben. Vi får samme svar som vi plejer, ingen taler engelsk, så vi må klare os med franske gloser, blandet med engelsk og tegnsprog, som vi plejer. Bussen kører slet ikke mere i dag, men indehaveren tilbyder at ringe efter en taxi til os, så vi nyder en øl/vand, mens vi venter. Snakken går lystigt mellem indehaveren og de øvrige 3 gæster på pubben imens, på meget hurtigt fransk, så vi forstår ikke så meget.

5-10 minutter senere kommer taxien. Der er intet taximærke på den, det er en almindelig lille varevogn og en ung mand i slagterkittel sidder bag rettet. Det viser sig at der er 2 slags taxier, den rigtige slags og så disse andre, som primært kører skolebørn til skole, ældrekørsel og meget andet. Chaufføren taler pænt engelsk, så vi får lidt informationer på turen ind til Boulogne-Sur-Mer.

Vi vælger at blive sat af ud for Nauticca, et akvarium og nautisk center, som vi har læst om i vores rejsebog. På hele rundturen, var masser af små akvarier blandet med plancher og informationer og hele tiden lydeffekter/musik i baggrunden - ikke ophidsende. Det var en rimelig kedelig oplevelse. Vi sammenlignede selvfølgelig med vores besøg i zoo i Arnhem, og den oplevelse er svær at matche.

Vi traver langs en park og igennem byen for at finde ind til centrum med den gamle bydel. Vi står for foden af en kæmpelang og stejl bakke. På toppen ligger den gamle bydel, så det er bare at komme i gang. Den er sej. Der er lang vej op, og hvor er der stejlt. Oppe på toppen, kan vi nyde udsigten over byen, og nu står vi lige ved siden af den gamle bymur med 4 porte ind til byen. Vi går ind, og straks forsvinder trafikstøjen pga. de tykke bymure. Vi har fået varmen, og det er blevet frokost tid, så vi må ind på en pub og have en lille øl og et flûte med skinke og ost. Hvor er her mange turister. Vi møder både en engelsk og en tysk skoleklasse ud over alle de "almindelige" turister.

Vi søger hen til domkirken, men alle døre er låst. Vi er (igen) kommet midt i frokostlukningen, så vi går en tur rundt på toppen af bymuren i stedet for. Pragtfuld udsigt. Bagefter er det så ned af bakke. Vi går lidt rundt og nyder stemningen, kigger lidt på forretninger og bliver så enige om at finde bussen hjem igen. Nu er vi helt "lamme" i fødderne. De har været på hårdt arbejde i dag, godt at vi har været fornuftige og tage traveskoene på.

Vi finder først den almindelige busholdeplads, men her holder "vores" bus ikke. En flink chauffør viser os videre til en anden busholdeplads. Vi må trave videre igen. Vi må lige igennem et indkøbscenter for at finde et toilet, og så videre igen. Vi finder det rigtige stoppested, og spørger for en sikkerheds skyld den unge mand som venter på bussen, om vi er det rigtige sted. Han giver helt op, kan ikke forstå os. En buschauffør har vi mere held med. Han ser vores køreplan og fortæller at HURRA, vi er det rigtige sted, MEN der kører ikke nogen bus før om aftenen igen. ØV. Så må vi ud og gå igen, igen. Denne gang for at finde en taxiholdeplads. Den er næsten der hvor vi startede gåturen, så på den igen. Nu er det nemt at finde rundt, vi kender jo hele byen efterhånden!, så det er ikke noget problem at finde taxiholdepladsen. Der er bare ikke nogen taxier, så vi venter tålmodigt til der dukker en op. Vi kører hjem til campingpladsen og får endelig skoene af, fødderne op, og en kop kaffe.

Efter denne tiltrængte pause bruger vi resten af dagen på tøjvask, madindkøb og afslapning. Vi skal selvfølgelig også lige have alle vores digitale fotos ind på computeren igen, så vi kan nyde dem. Det er et godt redskab til at huske alle dagens indtryk.

7. juni
Vi pakker alting sammen og flytter læsejlet lidt, så vi kan komme ud og køre en tur. Først kører vi bilen op til campingpladsens "serviceplads" og hælder nyt vand på tanken og tømmer spildevand ud. "Campingfatter" kommer lige forbi og ser om han kan hjælpe med noget og skal så lige nyde synet af sådan en fin ny vogn "lavet af gode materialer" som han sagde.

Vi kommer snart til at mangle gas, så han viser os hvor der ligger en stor campingforretning, måske kan de hjælpe?

Vi kører mod Boulogne-Sur-Mer og følger pænt tegningen med retningsangivelser, men finder ikke butikken, så vi fortsætter nordpå op langs kysten. Der er et mindesmærke over 2. verdenskrig og kyststrækningen er på vores kort markeret som seværdig, så det må være en tur værd. Der er store højdeforskelle undervejs. Vi kører nogle steder helt nede i højde med havoverfladen og snart befinder vi os højt oppe på klitterne med pragtfuld udsigt over havet. Ja - det er en smuk tur. Vi kører tværs gennem en lille badeby og kommer så til et sted, hvor vi kan parkere oppe på klitterne, så vi kan komme ud og kigge på vandet. Det blæser lidt, så der er store dramatiske bølger og frisk vind i håret. Skønt.

Vi kører videre nordpå til Cap Gris-Nez, hvor vi parkerer og går en tur højt oppe på klinterne, så vi kan se direkte over på Dovers hvide klipper. Meget flot i solen. Frokosten nyder vi med udsigten over vandet. Vi kører mod sydøst for at følge den smukke rute på hjemvejen, men det bliver næsten for idyllisk. Vejen bliver smallere og smallere og vi overvejer at vende om, men vi vælger at fortsætte. Og i det øjeblik jeg tænker at "her kommer forhåbentlig ikke modkørende, her ude på landet", så kommer en stor mælketankbil kørende imod os. Begge biler må godt ud i rabatten, men det går fint.

Alle steder møder vi mindesmærker over 2. verdenskrig. Bunkere, gravsteder for britiske og australske soldater og opsatte mindesmærker. Det må have præget menneskerne her omkring!

Vi spørger efter gas på en tankstation, men de kan ikke hjælpe.

På hjemvejen finder vi alligevel campingforretningen og de finder en som kan lidt engelsk. Han kan dog ikke hjælpe os med gassituationen. De franske flasker er anderledes og han kender ikke nogen steder, hvor vi kan få vores flasker fyldt op. Vi køber et bånd til at holde vores markise nede på plads når det blæser, så det ikke "hopper" så meget. Vi har set mange med fortelte, som bruger sådan et bånd, og det ser effektivt ud.

Vi har hjemmefra købt parabolantenne og receiver, for at kunne følge med i danske nyheder, men vi har ikke kunnet se DR1 og DR2, siden vi forlod Danmark. TV3 og 3+ kunne vi se i Tyskland, men ikke derefter, så vi savner lidt nyheder. HW Electronic i Frederiksværk har været flink til at hjælpe os med en løsning. Han mener at det er receiveren, der er problemet og sender en ny receiver ned til os sammen med et Canal Digitalkort. Vi lover at blive på denne campingplads indtil pakken når frem.

8. juni
Vejret i dag er formidabelt. Solskin, varme og enkelte skyer. Vi begynder at få lidt farve. Vi kan også godt mærke at vi er udendørs meget mere end vi plejer. Til gengæld går vi tidligt i seng. Vi bliver trætte at al den motion og friske luft.

Bent falder i snak med et par englændere på campingpladsen. Han vil høre om der er bedre chance for gaspåfyldning i England, men deres flasker er også anderledes. De er flinke og låner os deres campingguide. Måske kan vi finde flere oplysninger der.

Det bliver en dag med sol, læsning og afslapning.

9. juni
Vi har nu tømt den ene gasflaske. Da Bent skulle lave kaffe, var der ikke mere gas, så han måtte ud og bytte gasflaske.

Vi har på nogle opslag på campingpladsen og i supermarkedet set, at der er bygget sandskulpturer på stranden i Hardelot. Det må være en cykeltur værd! Vi pakker en taske med fotografiapparat, vand og håndklæder og så er vi parat. Vi cykler igennem skoven det meste af vejen, så selv om solen skinner er der køligt mellem træerne.

Vi opdager hurtigt skilte, der viser vej, så der er ingen problemer med at finde det. Det er næsten også bare at følge vejen ned ad bakken mod vandet. Gad vist om det bliver en hård hjemtur op igen? Vi bliver overhalet af flere cykelryttere. Mon de træner til Tour de France?

Cykelturen går fint og vi kan nu på afstand se sandskulpturerne. Vi stiller cyklerne og går indenfor. Det koster 25 F at komme ind. Der er mange flotte skulpturer, tænk at de kan lave alle de spinkle detaljer i sand! Skulpturen, der har vundet førstepræmien er et dramatisk scenarie fra revolutionen, hvor en vogn trukket af heste er på vej op over en stejl skrænt. Vognen er næsten væltet, men nogle mænd skubber bagpå, mens andre forsøger at støtte det store læs, der er på vognen. Hestene er næsten gået i knæ og kusken svinger fortvivlet med pisken. Utroligt at det kan laves i sand.

En skulptur med et udsnit fra eventyret "Ræven og Ravnen" er også seværdig. Bogens sider ligger bladet op og man kan se en stor pennefjer ligge klar. Flotte detaljer. Der er også en skulptur lavet af en dansker, så Dannebro vejer stolt ved siden af. Denne skulptur kan dog ikke helt måle sig med de andre. Den er lidt mere primitiv i udformningen.

Bent har taget en masse billeder, men pludselig protesterer kameraet. Det sidste billede vil den ikke gemme, og kommer hele tiden med en fejlmeddelelse. Der er ikke andet at gøre end at pakke kameraet sammen, og se om vi kan redde billederne over på computeren.

Vi cykler igennem den lille badeby ned til vandet. Der ligger store etagebygninger lige ud til vandet. De må have en fantastisk udsigt! Stranden er bred. Der er måske 500 meter ud til vandet. Ren sandstrand. Det ser lækkert ud, og alligevel er der kun en håndfuld mennesker på stranden. Primært børnefamilier, der leger og spiller bold med børnene. Vandet er stadig for koldt til at være tillokkende, men godt ser det ud. Vi smider trøjerne og sidder lidt på en bænk og nyder solen, før vi fortsætter hjemad. Vi må være kommet i lidt bedre form. Selv om hjemturen er op ad bakke det meste af vejen, så går det fint. Vi får cyklet over 10 km.

Bent forsøger at redde billederne fra kameraet, men uden held. Han må formatere kortet, så vi mister alle billederne fra kyst-turen og sandskulpturerne. Synd, men det lærer os at flytte billederne fra kameraet til computeren lidt oftere.

Vi henter nye vandforsyninger i "Shopi" og nyder resten af dagen udenfor i solen. Det vand vi har på tanken smager af klor og jern. BVADR! Det er ikke vores tankt, det er galt med, sådan smager vandet på denne campingplads.

10. juni
Det er temmelig overskyet da vi vågner, men først ser det ud til at klare op. Der kommer lidt blå himmel, men så trækker det hele sammen igen og der kommer en masse regn. Midt på dagen er der en pause i regnvejret, så vi skynder os at tage vores lange bukser og trøjer på.

Nu skal vi finde Chateau Hardelot, som campingpladsen er opkaldt efter. Vi går gennem villakvarteret, gennem skoven, langs en sø og så er det der, slottet. Der er låst, så vi kan ikke gå helt hen til slottet. Vi følger stien udenfor langs ringmuren, der omgiver slottet. Det er et gammelt slot. Vist nok fra 1557. Det ser ubeboet ud og er ikke særlig velholdt. Lidt synd, for det kunne være smadder flot, men det er nok dyrt at vedligeholde. Der er lanser og våbenskjold langs stien, som om der har været afholdt ridder-turneringer her. Man kan næsten fornemme stemningen af folk, der er samlet i festligt lag, lugten af røg fra bålene, lydene af lanser og skjold, der støder sammen og jubel og gisp fra tilskuerne.

Efter næsten 1 times gåtur har vi fortjent frokosten, og i det øjeblik vi træder indenfor begynder det at sjask-regne igen. Godt timet!

Det fortsætter med at regne det meste af dagen, så vi opdaterer dagbog, laver hjemmeside og kigger på Englandskort og campingpladser i England for at være klar til næste etape.

4. september
Vi mærker med det samme at vi er kommet til Frankrig. Landskabet er helt anderledes end i England. Markerne er opdyrkede, der er majsmarker, solsikkemarker og beige-brune køer, ingen store vide arealer med får. I England bruges ofte stendiger, som afgrænsning mellem områder, mens der i Frankrig er naturhegn, med træer og buske.

Høsten er færdig, ruller af hø ligger klar på markerne. Vi møder ikke meget trafik og vejene er gode, derfor har vi det OK med at skulle betale for at køre på motorvejene. Vi kører mod Boulogne og finder et meget stort supermarked på vejen, hvor vi køber madvarer, så vi kan fylde køleskabet igen.

Det er en omvæltning at skulle køre i højre side af vejen igen. Susan starter med at sige "vi skal helt rundt i rundkørslen", når vi skal fra første gang til højre, og en enkelt gang forsøger Bent at køre ud og starte i venstre side. Alligevel går det hurtigt med at vænne sig til højrekørsel igen.

Vi er trætte og det er blevet senere end vi havde regnet med, så vi kører til Condette og tager en overnatning på den plads, hvor vi har været før. Det er helt hyggeligt at komme hertil igen, de kan godt huske os.

5. september
Det er skyfrit og fint vejr. Vi følger vores plan om at komme sydligere, så vi kører mod Alabasterkysten. Den første del af strækningen kender vi i forvejen, så vi tager motorvejen for at komme lidt hurtigere af sted.

Vi holder en pause I Etretat ved Alabasterkysten, og går ud til havet gennem den lille by med bindingsværkhusene. Ude ved kysten blæser det meget, og der er store bølger. Vi kom for at se de store kalkklipper. Den ene ligner en elefant, som står med snabelen i vandet. Flot syn.

Bagefter kører vi videre til Le Havre og spiser frokost. Der er en meget stor lystbådehavn og vi ser et kæmpestort containerskib lægge fra kaj.

Vi har læst om en ny flot bro fra Le Havre til Honfleur, Pont de Normandie, så vi kører en lille omvej for at komme over den. Den er flot, og meget høj på midten. Da vi er kommet over broen kører vi østpå mod Andelys.

I Andelys har vi svært ved at finde campingpladsen, så vi kører igennem byen, som ser meget hyggelig ud. Der ligger en borg på toppen af klippen højt over byen. Vi spørger om vej, og finder campingpladsen 10-15 km uden for byen i en park. Da vi kommer derud, ser vi masser af husvogne, men ingen campingvogne, men vi er alligevel kommet til det rigtige sted. Det er blevet halvsent, så vi tager en overnatning.

Vi finder os ikke helt tilrette på pladsen. Der er ret fredeligt, men det er underligt at bo mellem alle de faste husvogne, ligesom at bo med en autocamper i et sommerhusområde. Vi er for langt fra byen til at cykle, og der er ingen busser i nærheden. Bad og toiletter er heller ikke for indbydende, så en nat må være nok.

6. september
Det regner og vi forlader pladsen klokken 8.30. Vi bestilte morgenbrød i går, så det tager vi med på vejen. Vi kører sydpå af motorvejen, men det regner så meget at det er svært at se ordentligt, så vi finder en rasteplads, hvor vi holder pause og spiser morgenmad, indtil det værste regnvejr er overstået.

Vi fortsætter i silende regn, kører forbi Paris og mod Vendome. Lidt før Vendome holder regnvejret op og vi finder nemt campingpladsen. Den ligger i østkanten af byen, ved siden af et sportsanlæg. Der er ikke langt til centrum, og byen ser hyggelig ud.

Campingfatter snakker heldigvis engelsk. Det gør alting lidt lettere. Vi havde tænkt os at blive her i 7-10-14 dage, men vi får at vide at pladsen lukker for vinderen om to dage. Vi finder selv en plads på græsmarken. Det er ikke som de engelske græsplæner, som bliver slået hele tiden, og næsten ligner golfbaner. Pladsen ligger lige ved Loire-floden, som også løber igennem byen.

Efter frokost cykler vi ind til byen, på vejen ser vi en stor flot katolsk kirke med et kæmpetårn og masser af udskæringer. Traditionen tro, går vi ind for at tænde et lys og tænke på venner og familie i Danmark. Der er masser af flotte farvestrålende glasmalerier og små sidegange med forskellige helgener.

Vi fortsætter ind til byen, stiller cyklerne og udforsker byen til fods. Vi drikker en capucino på en fortovscafe, mens vi ser på menneskemylderet på torvet. Det er en hyggelig by, med gamle huse i bycentrum og gågader. Der er masser af blomsterpyntede broer og store blomsterudsmykninger. Floden snor sig gennem byen og giver lidt ekstra stemning. Vi finder biblioteket, men vi kan ikke få lov at bruge Internetmaskinerne, men ved en masse tegnsprog, får vi tegnet vejen til en Internetcafe.

Vi går ind i endnu en stor kirke, der lugter gammelt og fugtigt. Vi finder et lille supermarked og køber kalvesnitzler til aftensmad. Maden virker både billigere og mere indbydende end i England. Vi cykler hjem og hygger os resten af dagen.

7. september
Det er skyfrit og græsset er vådt af dug, da vi står op. Vi cykler ind til byen og stiller cyklerne. Det er store markedsdag, så torvet, alle sidegaderne og en kæmpestor overdækket markedshal er alle optaget af forskellige boder. Der er tøj, smykker, grøntsager, frugt, fisk, blomster og nipsgenstande i en farverig blanding, og man kan mærke duften af fisk, krydderier og blomster. Der er masser af mennesker på gaden, og det myldrer med liv.

Vi går igennem alle markedsgaderne og kigger på de forskellige ting og suger indtrykkene til os. Vi møder næsten kun lokalbefokningen, der er ikke mange turister.

Vi går tværs igennem byen i det gode vejr, og ud på den anden side, hvor vi har fået fortalt at der ligger en Internet-cafe. Vi køber lidt klistermærker hos en boghandel til vores postkort, og finder Internet-cafeen. Vi checker bankkontoen og Bent får en kop god kaffe imens. Det kræver lidt koncentration at arbejde med et fransk tastatur. Nu har vi lige vænnet os til et engelsk tastatur, men det franske er endnu værre. A, M og flere andre taster sidder på helt forkerte steder, så vi må læse korrektur en ekstra gang.

Vi går tilbage gennem gågaden og ser noget lækkert tøj. Vi går ind i en herreforretning og det lykkes at spørge efter de rigtige bukser i hele sætninger på fransk. Ekspedienten forstår os og kommer med de rigtige bukser. Han stiller et par spørgsmål og det lykkes at svare og småsnakke med ham på fransk. Hurra, det føles næsten lige som at bestå en eksamen. Vi køber bukserne og ekspedienten lover at de vil lægge dem op, så vi kan hente dem senere på dagen. Han kan ikke finde ud af at trække pengene på vores Dankort, så efter flere forgæves forsøg, forbarmer vi os over ham og betaler kontant.

Forretningerne begynder at middagslukke, så vi køber frisk brød og cykler hjem og spiser frokost. Vi finder stolene frem og sidder ude og nyder solen, mens vi kigger på nye mulige campingpladser. Vi vælger en plads i Tours, og har et par alternativer klar.

Sent på eftermiddagen cykler Susan ind til byen igen, for at hente bukserne og ose lidt. Det bliver til en ny T-shirt og et par andre småting. Hjemme igen kan Bent fortælle at han har fået en invitation til en drink hos campingfatter sammen med et skotsk par, der også bor på campingpladsen klokken 19.

Vi spiser og tager lidt pænere tøj på inden vi går "i byen". Det bliver en meget hyggelig aften, men temmelig urolig. Der kommer hele tiden nogle og stiller spørgsmål til ejeren og nye campister vil have en plads. Vi bliver tilbudt vin, brød, pølse og ost. Samtalen foregår mest på engelsk, men også tysk og fransk. Det bliver en hyggelig aften, men..

Vi får en forklaring på, hvorfor pladsen allerede lukker nu. Ved siden af campingpladsen ligger et stort idrætsanlæg og en lille park, med store græsplæner. På græsplænen, der støder lige op til campingpladsen, bor der en flok sigøjnere. I sidste weekend har de holdt stor fest og barnedåb. Flere familier var samlet til festen med i alt 70-90 sigøjnere. Mange af dem krævede gratis strøm, vand og bad på campingpladsen, og "campingfatter", kunne ikke gøre andet end at trække på skuldrene. Han var også bange for at tilkalde politiet, regnede ikke med at de kunne afhjælpe situationen.

I løbet af lørdagen var der flere gange optræk til ballade, de forskellige familier var i karambolage med hinanden. Om aftenen kulminerede uroen i et skuddrama. Der var masser at tomult og trusler med våben og campinggæsterne hørte flere skud blev affyret. Fire sigøjnere blev såret af skud, så ambulancer og politi blev tilkaldt og fire blev arresteret, men ikke uden problemer. Politiet var kraftigt i undertal. Det har gjort flere af de faste gæster nervøse, så de er flyttet og ejerne har valgt af lukke pladsen nu og "tvinge" sigøjnerne væk. Vi kan mærke at angsten sidder dybt i de personer, som har overværet dramaet, og nu fortæller historien. De gæster, som ikke har overværet episoden, kommer og skælder ud, de kan ikke forstå at campingpladsen lukker. De får ingen forklaring. "Campingfatter" ønsker ikke historien ud, vi får den først fortalt efter et par glas vin! Historien er alligevel kommet i avisen i dag, så "campingfatter" regner nu med at pladsens rygte er ødelagt.

Godt at det ikke er sket, mens vi bor her, nu er der kun et par sigøjnere tilbage.

8. september
Det er blæsevejr, men tørt. Der er lukket for de fleste indgange til baderummene, men vi kan godt komme ind. Der er hverken lys eller varmt vand, så det bliver en hurtig og kold "fornøjelse". Det er vist på tide at komme videre! Vi pakker sammen og da vi er klar til at køre er kontoret lukket endnu (de har nok nydt hyggeaftenen i går). Vi kan ikke komme til at betale, men giver nogle penge til skotterne, som lover at afregne for os.

Vi har fået en adresse på en campingforhandler i nærheden, så vi kører derud for at se om de kan hjælpe med vores gasproblem. Vi har fået en introduktionsskrivelse med på fransk, men det bliver ikke nødvendigt. Ekspedienten Veronica kan noget engelsk. Chefen Daniel bliver tilkaldt og de får forklaret vores problem. Først ser de meget skeptiske ud og siger at det kan nok ikke lade sig gøre, men da Bent viser vores engelske løsning, er de med på at prøve.

En fransk flaske og regulator og en håndværker bliver hentet og så bliver der arbejdet på sagen. Det tager ikke lang tid, så er alt på plads og vi har fået en ny fransk 13 kg flaske. Alt bliver testet igennem, så sikkerheden er i orden. De virker meget professionelle. Vi skal "købe en kontrakt" på gasflasken, det betyder at vi skal betale et depositum på 220 Franc, som vi får tilbage, når vi afleverer flasken igen hos en gasforhandler. Det lettede! Dejligt at have fundet en løsning, men irriterende at det skal være så svært. De kan standardisere alt andet i EU, hvorfor ikke campinggas???? Nu har vi tre forskellige omformere og to slags gasflasker!

Vi fortsæter mod sydvest, vi vil til Tours. Vi kører en omvej, så vi kan følge den flotte rute langs Loire-floden. På dette sted er floden meget bred, men ikke særlig dyb. Vi ser flere steder græsmarker, hvor flokke af sigøjnere har slået sig ned med deres hvide kassevogne og store campingvogne. Ikke på autoriserede pladser, men ofte, hvor der er adgang til vand. Der er åbenbart mange sigøjnere i området.

Campingpladsen ligger på en lille halvø midt i floden. Vi skal over en bro og så er vi i et roligt og dejligt område med store træer og floden på begge sider. Der er et dige ud til floden, så vi kan ikke se den direkte fra vores plads. "Campingfatter" taler lidt engelsk, og vi finder os hurtigt til rette. Bad og toiletter er OK (bedre end på forrige plads).

Vi går op til kontoret om eftermiddagen for at aflevere et foto, og mens vi står der og snakker, kommer der et dansk par i en autocamper. Det er det første danske par vi har mødt på vores tur. Vi snakker lidt, men vi fornemmer at de har brug for fred og ro, så vi trækker os hurtigt tilbage.

Vi har god udsigt over pladsen og kan sidde og følge med i hvor mange der kommer og går. Her er fredeligt og rart. Vi bor i udkanten af Tours, der er 5 km til centrum. Tours er en ret stor by og der er TGV-tog herfra til Paris.

10. september
Vi tager cyklerne og kører over to broer til busstoppestedet. Vi tager bussen ind til Tours centrum, det tager ½ time. Vi går først lidt tilfældigt rundt, og ser en kæmpestor katedral. Den er flot og har meget smukke glasmosaikker. Stemningen i kirken bliver dog forstyrret temmelig meget af en gruppe mennesker, der er i gang med nogle lydprøver, men det forhindrer os ikke i at tænde det sædvanlige lys.

På informationskontoret får vi et bykort, og på stationen får vi en køreplan til TGV toget til Paris. Så kan vi senere finde ud af om vi vil tage derind.

Vi bruger bykortet til at finde den gamle bydel. På vejen kommer vi forbi en stor forretningsgade med fantastiske blomsterarrangementer og nogle flotte springvand, men de fleste forretninger har lukket, fordi det er mandag.

Vi går igennem den gamle bydel med snævre gyder, gamle bindingsværkshuse og hyggelige restauranter. Der er mange mennesker på torvene og på fortovsrestauranterne. Vejret er dejligt og folk nyder det. Der er mange unge mennesker. Tours er en stor uddannelsesby. Vi spiser frokost på torvet inden vi udforsker resten af bydelen. Der er palmetræer mange steder.

Der er en stor torvehal, og vi går hen for at se om der sker noget spændende, men torvet er også lukket i dag.

Efter fire timers bytur tager vi bussen hjem til cyklerne og tager kage med hjem fra den lokale bager.

11. september
Vejret er godt, og vi sidder og ser på en blå fugl (isfugl?), mens vi spiser morgenmad.

Vi slapper af og nyder solen indtil Bent om eftermiddagen tænder for fjernsynet for at se cykelløb, og vi bliver nu øjenvidner til den frygtelige tragedie i USA. World Trade Center bliver med kort mellemrum ramt af to passagerfly, der flyver direkte ind i hver sit tårn. Der er kæmpeeksplosioner og brand og efter en times tid styrter først det ene tårn og siden det andet tårn sammen. Det er umuligt at holde tårerne tilbage, da tårnene styrter sammen, og vi tænker på alle de mennesker, som bliver smadret. Daglig arbejder 50.000 mennesker i World Trade Center og det er umuligt at vide, hvor mange der er omkommet under tragedien.

Også Pentagon bliver ramt af et fly, og et fly styrter ned i Pensylvania. Det bliver hurtigt klart at det må være en frygtelig terroraktion. Det er forfærdeligt at se omfanget af tragedien. Vi følger med på tv resten af dagen, vi kan se katastrofen på flere kanaler.

Vi er omgivet af franskmænd, og kan ikke rigtigt snakke med nogen, men fortæller "campingfatter" om katastrofen. Han har travlt, men kommer senere tilbage og skal snakke. Han har også fulgt med på radio og tv og er selvfølgelig også rystet.

Vi har jo i Nordirland mærket hvad daglig frygt gør ved mennesker, og hvis man ikke kan være sikker noget sted i verden, hvad sker der så med menneskers livssyn og handlinger?? Det er så chokerende, at man ikke kan fatte det. Vi føler os hjælpeløse, men tænder et lys i medfølelse og sender en mail til vores venner i Florida.

12. september
Så har vi også prøvet det franske sundhedsvæsen!! Det fungerer meget godt.

Susan har fået en slem gang blærebetændelse, så vi får "campingfatter" til at ringe til den lokale læge. Det er umuligt at få en tid der, de første dage, så han ringer til S.O.S (lægevagten).

Efter en times tid kommer lægen og han er meget flink og grundig (og taler heldigvis rimeligt engelsk). Det koster 300 kr., som skal betales med det samme, men man får pengene retur fra sygesikringen. Vi får en recept og må cykle til apoteket for at hente medicin.

Solbadning er forbudt i dag p.g.a. pillerne, så vi slapper af indendørs, samler kræfter igen og følger med i USA-tragedien.

13. september
Susan er meget træt, så dagen bliver mest til afslapning og der bliver tid til en eftermiddagslur. Det passer meget godt med vejret, for det regner temmelig meget i dag.

14. september
Der er ikke nogen tørretumpler på campingpladsen, så vi fylder to poser og cykler på møntvaskeri. Det er dejligt at få vasket alt på en gang.

Om eftermiddagen cykler vi en tur på volden, der ligger mellem floden og campingpladsen. Der er flere roere på floden og flere steder sidder der folk og fisker. Nogle af dem har enormt lange fiskestænger, så lange, at de har støttepæle stillet op under dem, når de skal skifte madding. Nogle bruger orm andre småfisk. Vi ser en mand fange en stor blank fisk, men den slipper fra ham ved at hoppe op og slå en saltomotale og linen knækker.

Bent hiver guitaren frem og vi spiller og synger, så Bent kan vedligeholde den hårde hud på fingerspidserne.

15. september
Vi tager en tur med bussen ind til Tours igen. Det er overskyet og småkoldt, så vi tager en trøje på inden vi går.

Vi går ad hovedgaden op til floden, der er meget bred på dette sted. Vi ser en lille båd krydse floden, inden vi går videre til den gamle bydel. I den gamle bydel er forretninger og restauranter ved at åbne. Der er ikke så mange mennesker på gaden, men da vi kommer hen til torvet, er der masser af aktivitet. Folk kommer bærende med kurve med grøntsager, fisk og kød. Der er store flotte opstillinger med brød, grøntsager, og fisk.

Vi går videre gennem byen, der kommer efterhånden flere mennesker på gaden. Vi køber lidt madvarer og da vi kommer ud fra centret, ser vi at bussen holder ved stoppestedet, så vi løber for at nå den. Hjemme spiser vi sen frokost og Bent snakker med "campingfatter", som er i gang med at lave en tegning over campingpladsen. Det giver ham en masse problemer, så vi tilbyder at lave et udkast til ham. Vi scanner de kæmpestore tegninger ind og resten af dagen går med at lave en flot skematisk tegning over pladsen.

16. september
Dejligt vejr. "Campingfatter" får sin nye tegning og er vist ret godt tilfreds. Vi nyder solen, slapper af og skriver dagbog. Susan er nu helt frisk igen.

17. september
Vi kører fra Tours østpå mod Bourges. Inden vi kører får vi en lille gave fra "campingfatter" - en mulepose med to T-shirts og kuglepenne.

Vi kører langs floden næsten hele vejen, en smuk tur. Vi ser mange vinmarker, majsmarker og solsikkemarker. De fleste af solsikkerne er visne, men vi ser en flot gul mark, med masser af friske solsikker.

Vejret er fint, men vi kan mærke at efteråret er på vej. Træerne begynder at få brune nuancer, og alle marker er høstet.

Campingpladsen i Bourges er rar, der er roligt og fredeligt (og de taler engelsk). Bad og toiletter er lækrere end dem i Tours, og de bliver gjort rent hele tiden. Pladsen ligger i selve byen, 10-15 minutters gang fra bycentrum. De enkelte "parceller" er opdelt af hække, så man føler sig rimelig ugenert. Her er forholdsvis mange autocampere, og vi opdager at mange bruger pladsen som et-nats-stop på vejen mod nord eller syd.

Det begynder at regne meget, så efter en lille tur rundt på campingpladsen, hygger vi indendørs.

18. september
Det regner meget, og det har også regnet i nat. Da regnen bliver ved, tager vi vores regntøj på og går ind mod byen. Bourges er en rimelig stor by. Der er ikke mange mennesker på gaden, først da vi når ind til bycentrum er der liv på gaderne.

Som enhver fransk by med respekt for sig selv, har Bourges en flot kirke, en meget stor katedral, St-Etienne. Den er lidt mørk og dyster indenfor, men det kan være regnvejret, som gør det mørkere end normalt. Der er nogle meget smukke glasmosaikker, og vi tænder som sædvanlig et lys og tænker på venner og familie og New York.

På informationskontoret får vi et bykort og går ned gennem hovedgaden. Vi er blevet sultne og det er en god undskyldning for at komme i læ for regnvejret, Vi går ind på den lokale bistro og får grillet steak med pommes frites (uden sovs).

Vi går videre gennem byen, der er gamle bindingsværkshuse, men også mange huse i sten og sandsten. Vi køber foto-papir på tilbud, og nyder turen trods vejret.

Vores regnvejrstur blev til 2½ times gåtur, og vi har fået rigtig røde kinder, da vi nyder en kop varm kaffe i camperen.

Susan finder det puslespil frem, som vi fik med på turen af vores gode venner. Et puslespil med 1000 bittesmå brikker, 30*46 cm, så det kan ligge på vores bord. Smart. Det er dejligt at sidde og smånusse med i regnvejret.

19. september
Regnvejr (meget), så i dag tager vi den med ro indendørs. Susan har fået en maveforkølelse. Bent skifter strenge på sin guitar og Susan fortsætter med puslespillet.

Pludselig banker det på døren og der står to danskere udenfor. De er nysgerrige for at vide om der er sket mere i USA-tragedien. De har ikke hørt danske nyheder den seneste uge, så vi giver dem en opdatering. Det viser sig at de er på en måneds rejse i en campingvogn og har pakket vognen og er klar til at køre længere sydpå. Et hyggeligt møde med to rare danskere fra Ebeltoft.

20. september
Bent slapper af, mens Susan går en tur ind til centrum, og udforsker nogle af de områder, vi ikke har været i endnu. Der er små hyggelige torve med cafeer og skæve bindingsværkshuse. Dejligt bare at slentre rundt i det gode vejr uden at have en mål.

21. september
Vejret er godt, så vi cykler ind til Bourges centrum og stiller cyklerne. Vi går blandt andet i gennem gågaderne med bindingsværkshuse og snævre gyder. Susan køber nye bukser og Bent en ledning til sin guitar. Der er ikke meget aktivitet på gaderne, så vi cykler hjem og spiser frokost.

Vi har ingen aftensmad, så Susan forsøger at finde et supermarked efter nogle skilte vi har set. Det bliver en lang cykeltur op ad bakke, og da hun finder supermarkedet langt nede af flere små gader er det halvtomt. Der er næsten ingen varer på hylderne og ingen kunder, så det var en forgæves tur. På hjemvejen ser Susan et nyt skilt med supermarked og finder det ca. 1 kilometer på den anden side af campingpladsen. Her er der både varer og masser af mennesker.

Nu er der skaffet madvarer, men vi er trætte og går hånd i hånd hen til den transportable pizzavogn med stenovn, der står i nærheden af campingpladsen og køber pizza med hjem. Det er skønt med en frisk pizza, det har vi ikke fået i lang tid.

22. september
Flot vejr, sol og skyfrit det meste af dagen. Vi tager cyklerne og kører til en stor nærliggende sø. Det er lørdag og der er en del (mænd), der fisker. Nogle har flere fiskestænger liggende på molen. Gad vist hvad en mand gør, hvis han får bid på flere stænger på en gang?

Vi kører forbi en lille dæmning med brusende vand og følger strømmen af mennesker til et nærliggende indkøbscenter, vi ikke har opdaget tidligere. Vi benytter lejligheden til at købe frisk mælk.

Vi kommer hjem ved frokosttid og har så resten af dagen til at nyde solen.

Vi lægger ruten til Dole og koder den ind på GPS'en, så vi er klar til turen mandag.

Om aftenen følger vi mindekoncerten for USAs ofre i dansk TV.

23. september
I dag er det rigtigt efterårsvejr, bladene skifter farve og de drysser ned fra træerne. Det er lidt blæsende, mest skyet og køligt.

Vi falder i snak med "naboerne", et par fra england, som har været af sted i deres autocamper i 5 uger, men er på vej hjemad. De kommer med nogle ideer til steder vi skal se i spanien, og andre steder. Vi bytter bøger og får tips om campingbøger og campingpladser. Bent laver et foto til dem med det samme og det bliver de glade for. De er lidt imponerede af vores tekniske udstyr.

Susan cykler en tur mens Bent vasker tøj.

Nu går vi og glæder os til at møde Orla og Conny (Susans forældre) og Werner og Kirsten i Dole i morgen.

24. september
Vi kører fra Bourges mod Dole, en strækning på godt 300 km. Det er utroligt tåget, da vi starter, så vi er nødt til at holde et roligt tempo, og kører bare efter GPS'en. Vejskiltene er for svære at se!

Ved 11.30 tiden klarer det op, og solen kommer frem. Vi kører igennem nogle smukke områder, og når frem klokken 13.45. Ved indkørslen til campingpladsen bliver vi modtaget af Orla, som viser os på plads.

Det er utroligt dejligt at møde Orla og Conny igen og der bliver udvekslet knus inden vi får camperen på plads. Der er temmelig vådt på græsset, de har haft regn her de foregående dage.

Orla har fundet to gode pladser til os, ved siden af hinanden, så han går i gang med at slå telt op, mens vi sidder og "hepper".

Vi laver sammenskudsfrokost og middag og så bliver der ellers snakket til den store guldmedalje. Vi skal indhente fire måneders nyheder, og vi kan heldigvis sidde ude og nyde det nu gode vejr imens.

25. september
Conny har fødselsdag, så vi holder fælles morgenbord, inden vi kører en tur ind til byen og handler i et indkøbscenter.

Vi sidder ude og nyder det gode vejr og om eftermiddagen cykler vi en tur. Der ligger en flod med nogle gamle brobuer og et fald på vandet, som er meget spektakulært, så vi får taget nogle gode billeder.

Orla og Conny har forskellige ting med til os, som vi ikke har kunnet skaffe i udlandet, nye danske bøger og hilsner fra vennerne. Højdepunktet på dagen er at vi bliver inviteret på flæskesteg hos Orla og Conny. Vi har ikke spist flæskesteg i fire måneder, så det bliver næsten en blanding af juleaften og fødselsdag. Skønt!

Da vi er næsten færdige med at spise, kommer der gæster! Først kommer Jytte og Arne (Susans fars kusine og hendes mand) forbi med lykønskninger og blomster. De er kørt fra Tyskland og er på vej til Spanien i deres camper. Senere kommer Bjarne - en dansker som bor på campingpladsen forbi, og som har mødt Susans forældre på en anden campingplads. Det viser sig at Bjarne kender Bent i forvejen. Verden er ikke altid så stor, som man forventer!!

26. september
Det er lidt diset og fugtigt til morgen, men det varer ikke længe, så vinder solen og det bliver dejligt vejr.

Vi cykler en tur ind til Dole, forbi floden, søen og over broen. Hver gang vi passerer floden med ænderne, skræpper de op, som om de forventer at vi har brød med til dem. Vi parkerer cyklerne og går en tur. Dole er en hyggelig by med gamle huse, en stor kirke på toppen af bakken og masser af små forretninger. Der er små smalle gyder med skæve skygger og grå/gule gamle huse.

Vi går op ad bakke op til kirken, og går ind og kigger. Bagefter går vi igennem byen og ser en flot broncestatue af fire siddende mennesker.

Vi trasker lidt rundt og cykler hjem ved et-tiden. Vi nyder resten af dagen sammen med Susans forældre og sidder ude indtil det bliver for køligt.

27. september
Det er solskin og skyfrit. Vi bliver tilbudt en køretur af Susans forældre, for at se på en campingplads lidt længere mod syd. Da vi kører forbi floden ser Susan en isfugl, der flyver i solen og glimter som et blåt lyn.

Vi ser på et par campingpladser, den ene ser hyggelig ud, men de ligger temmeligt langt ude på landet.

På hjemturen kører vi i "Cora", et stort butikscenter og køber blandt andet en lille elektrisk varmeovn og en elkogeplade. Vi betaler normalt et fast beløb for strøm, så vi kan ligeså godt bruge el til opvarmning og madlavning og spare lidt på gassen.

Resten af dagen slapper vi af og nyder livet. Vi kan sidde og studere de aktive gråspurve og mange andre småfugle i buskene.

28. september
Vi går morgentur langs floden og ser en fiskehejre. Det er utroligt flot vejr.

Bent og Orla kører i byen og handler og laver en smart spildevandsløsning, som kan bruges, hvis der ikke er et stort afløb til vandet.

Resten af dagen slapper vi af og nyder livet. Om eftermiddagen hiver Bent guitaren og sanghæfterne frem, og så er der "koncert" i det fri.

29. september
Vi går morgentur langs floden og ser fiskehejren igen. Ænderne skræpper op, da vi forstyrrer dem.

Det er regnvejr, men det er markedsdag, så vi skal alligevel lige op og se på markedet foran kirken. Vi tager regntøj på og går til byen alle fire. Der er masser af mennesker på markedet. Vi køber melon og radiser og går bagefter en lille tur gennem byen i regnvejret. Vi går tilbage og køber flute og varme stegte Bresse-kyllinger med hjem til frokosten.

Bagefter begynder Orla at pakke sit fortelt sammen, og vi pakker vores småting og lægger ruten ind på GPS'en.

30. september
Vi står tidligt op, og er klar til at køre klokken 8. Det er diset, men tørt.

Vi kører sydpå mod Carpentras, og starter på motorvejen, men på et tidspunkt bliver vi trætte at det og kører ad landevejen i stedet for. Nu kan vi rigtigt følge med i denne kønne strækning. Vi kører igennem små maleriske landsbyer, med bjerge på højre side og Rhone floden på venstre side. Der er vinstokke på både tilgængelige og meget utilgængelige skråninger - ja selv i altankasserne. Vi kører også forbi masser af æbletræer og majsmarker.

Ind imellem de idylliske scenerier virker det lidt grotesk at der ligger store industriområder og atomkraftværker, men det gør der.

Vi ser utroligt mange autocampere undervejs, de fleste af dem er tyske.

Vi holder pause med udsigt over Rhonefloden, hvor to fiskehejrer og to lystfiskere konkurrerer om fiskene.

Efter en times landevejskørsel kører vi tilbage til motorvejen, for ikke at bruge hele dagen på turen. Vi ankommer til Carpentras klokken 14.30 og vi kan godt mærke at vi er kommet 400 km. sydligere. Det er noget varmere her og solen brænder varmt.

Orla og Conny ankommer en time senere, så vi holder kaffen klar til de dukker op. Der er ikke ret mange campister på pladsen, men den er meget hyggelig. Der er hække omkring hver eneste plads og der er mange træer og buske. Vi får fortalt at der er 15 minutters gang ind til centrum, det må vi efterprøve i morgen.

1. oktober
Flot vejr. Firbenene sidder på de varme sten og soler sig.

Vi går en tur ind til byen sammen med Susans forældre. Carpentras er en hyggelig by i passende størrelse. Vi kan klare at gå hele vejen igennem, men der også meget at kigge på. Det er spændende at kigge op ad alle de skrå og snævre gyder. Vi ser grå, gule og orange huse med skodder i blå, grønne og lilla nuancer med farvestrålende blomster i vindueskarmene og vasketøjet hængende udenfor. Nogle steder stikker en parabol upassende sit hoved ud gennem charmen.

Vi ser den store port i bymuren og kigger ind i den store flotte, men fugtskadede katedral.

Der er platantræer på de fleste pladser og gader, og vi ser både figentræer og oliventræer.

De fleste butikker har lukket fordi det er mandag, men der er aktivitet alligevel. Vi ser mange varebiler og personbiler, som snor sig igennem de smalle, brostensbelagte gader. På de specielle fontainer på torvet løber vandet ud af munden på to ansigter.

På vejen hjem går vi på Internet-cafe og opdaterer bankkontoen.

Om aftenen bliver vi inviteret på lækker mad og kaffe i naboteltet!

2. oktober
Susan cykler en tur for at finde et supermarked, og da det lykkes, købe de vigtigste småting med.

Det er næsten for varmt til at lave noget, solen skinner og det er op til 30 grader varmt. Ingen tvivl om, at siesta er påbudt i dag!

Alligevel cykler vi ind til byen sent på eftermiddagen, for at se byen mens forretninger er åbne. Vi får fremkaldt en film fra et engangskamera, og går en tur rundt i byen og ser de "hjørner" vi endnu ikke har fået set.

Vi sætter os på en fortovsrestaurant og får noget koldt at drikke, og kigger på livet på torvet, mens vi venter på at filmen bliver fremkaldt.

Der er mange maleriske steder i byen og da vi går gennem byporten, kan vi se udsigten over mod bjergene, blandt andet Mount Ventout, med den hvide top.

3. oktober
Vi kører en tur sammen med Orla og Conny til Gorges xxx. Vi kører ud af byen og langs vinmarkerne inden vi kører op i bjergene. Det er en smuk tur. Det meste af vejen kører vi langs slugten og kan se over på klipperne på modsatte side. Der er masser af bevoksning, så når man kigger ud over kløften, får man indtryk af en masse grønt, afbrudt af lyse klipper.

Farvespillet er flot, med skyerne, som fejer hen over landskabet og skaber skiftende skyggevirkninger. På en del af turen, kan vi se op på toppen af Mont Ventout og se de hvide klipper på toppen, som ser ud som evig sne.

Efterårsfarverne begynder at vise sig i landskabet og vi kan se træer og buske i grønne, gule og røde nuancer. Det er et flot syn med alle farverne.

Vi holder ofte pauser for at kunne nyde udsigten og fotografere. Vi kører igennem nogle tunneller og det er nok godt at vi ikke har autocamperen med i dag. Den ville nok ikke helt have klaret minimumshøjden.

På sidste halvdel af turen, kan vi se lavendelmarker på alle sider. De er desværre lige blevet høstet, men her må være et helt fantastisk udsigt, når alle de lilla lavendelmarker blomstrer på lange rækker.

Vi når hjem til en sen frokost og cykler en lille tur om eftermiddagen. Vejret er fint, det er varmt, men der kommer en frisk brise og der er enkelte skyer.

4. oktober

Vi har haft et slemt uvejr i nat med kraftig regn og meget torden. Ved 24-tiden må vi ud og tage markisen ind i det kraftige regnvejr. Orla og Conny vågner op til et par centimeters vand i forteltet.

Vi kører til "InterMarche", et stort supermarked sammen med Orla og Conny og køber mad til nogle dage.

Resten af dagen nyder vi vejret, som nu er blevet flot igen, læser, og går en lille tur.

Vi spiser koteletter og kartoffelgratin hos Orla og Conny og det nyder vi meget.

5. oktober
Vi cykler ind til byen, og stiller cyklerne. Der er markedsdag i dag, og hele byen er omdannet til et stort marked. Vi kan se net med levende krabber, farvestrålende frugter og blomster, kunsthåndværk og tøj.

Vi går rundt nogle timer og kigger på mylderet. Der er mange mennesker i de snævre stræder, og masser af salgs-boder.

Vi besøger Internet-cafeen på vejen hjem, der er kommet 50 fejlagtige mails til Azign, så det tager lidt tid at få ordnet.

Vi går en eftermiddagstur, pakker sammen og gør klar til at køre videre i morgen.

6. oktober
Vejret er fint, og vi kører efter Orla og Conny til St. Remy-de-Provence, ca. 50 km syd for Carpentras. Ruten er flot, vi krydser flere floder og til venstre for os ligger en bjergkæde (Alpillerne). De sidste 10 kilometer kører vi igennem en lang flot allé af store platan-træer.

Vi er fremme klokken 10.20 og har så hele dagen til at finde os til rette. Pladsen er meget hyggelig med hække mellem parcellerne, en rolig og fredelig plads. Bad og toiletter er ikke noget at råbe hurra over, men er OK. Et positivt træk er også at campingpladsen ligger i gåafstand til byen.

Efter frokost går vi en tur ind til byen, en lille overskuelig by med hyggelige små butikker og krogede gader. Uden for rådhuset er en masse mennesker i festtøj samlet. Da vi ser de små brudepiger og -drenge i fint tøj, bliver vi klar over at der er bryllup i byen. Vi ser to brude - et par er færdige med vielsen og det næste skal i gang med festlighederne. Det er ikke bare almindeligt pænt tøj, der bliver "luftet", nej det er chicke franske kvinder i det helt store skrud. Det ser ud som om de fleste af byens indbyggere er til stede.

Vi kan sagtens spise aftensmad udendørs. Det er dejligt varmt. Klokken 21.30 er der stadig 22 grader varmt udendørs!!! (i oktober).

Vi kan ikke se landskampen i fjernsynet, men venlige venner i Danmark sender SMS hver gang stillingen ændres, så vi ved at Danmark vinder 6-0.

7. oktober
Det har været rigtigt uvejr i nat med torden og kraftigt regnvejr. Der har været vand i naboens telt og campingvogn. Vi vågnede heldigvis af tordenvejret og fik lukket alle vinduer og loftslugerne, hellere varme end våde - og varme var vi, vi havde ikke under 22 grader i camperen i nat!!

Vi går en tur ind til byen om formiddagen. Vejen er flere steder dækket af vand, så vi må "soppe" for at komme forbi.

Hele byen er lavet om til én stor maleriudstilling. På hvert ledigt stykke fortov og hvert torv står der udstillere og fremviser deres malerier. Der er malerier af enhver art, og ikke alle af lige høj kvalitet, men det er farvestrålende og underholdende at gå og kigge på. Vi kommer lidt tidligt, så det er ikke alle, der har fået pakket ud endnu. Vi må gå en tur mere i eftermiddag.

Vejret er fint, solen skinner og det er 26 grader.

Om eftermiddagen går vi endnu en tur. Det er helt utroligt så mange mennesker, der er i byen, for at se på maleriudstillingen. Man må sno sig for at komme frem og se malerierne, men det er en oplevelse.

8. oktober
Vejret er stadig fint, og vi cykler en tur. Vi skal en tur på posthuset og kører igennem dele af byen, hvor vi ikke har været før. Bagefter cykler vi videre til "InterMarche" et supermarked, og der møder vi Orla og Conny, lille by!!

Efter frokost prøver vi campingpladsens svimmingpool. Vandet er koldt, men forfriskende.

Resten af dagen går med hygge og afslapning.

9. oktober
Susan står tidligt op og benytter lejligheden til at cykle til bageren og købe varm baquette og croissanter.

Orla og Conny kører os til Pond du Gard, en meget stor og 2000 år gammel viadukt, som romerne har brugt til at skaffe vand til deres soldater.

Det er et fantastisk flot syn, og der er selvfølgelig en del turister i området. Vi kan høre både engelsk, fransk, tysk, hollandsk og dansk!

Der kommer en regnbyge mens vi står på viadukten, men vi kan stille os i næsten tørvejr under en af viaduktens buer. Vi har glemt regntøjet fordi vi har været så forvænt med godt vejr.

Efter regnbygen klatrer vi helt op på skråningen over viadukten og er så højt oppe, at vi kan kigge ned på den, og på floden, der løber under viadukten. Flot.

Rundturen fortsætter til Avignon, hvor vi holder en pause, så vi kan se Pavepaladset, Rhonefloden og broen fra sangen "Sur le pond Avignon". Det er et flot sted, og Avignon virker som en hyggelig by. Der er god fart på vandet i floden.

Det er en dejlig køretur, og vi nyder at blive præsenteret for nogle af områdets seværdigheder.

Efter frokost cykler vi en tur ind til byen.

Sent på aftenen kommer der en heftig regnbyge.

10. oktober
Susan når at komme med på "hundeluftermorgenturen" og hygger sig over Hera (Orla og Connys hund), som er helt "ekset", da hun får øje på et egern i et træ, men går lige forbi en kat på et biltag uden at opdage katten.

Der er en del egern i de høje træer, som omgiver campingpladsen. De franske egern er mindre end de danske og mørkere brune. Det er festligt at sidde og studere dem og nyde solen imens.

Der er marked i byen, så vi cykler ind og stiller cyklerne og går så byen igennem og kigger på markedsboderne. Vi kan se at flere af boderne er gengangere fra markedet i Carpentras, så sælgerne kører åbenbart rundt fra marked til marked i området. Vi køber kun lidt krydderier, men det er stadig en rar oplevelse at gå rundt og se på farver og dufte de fremmedartede krydderier. Vi kan se en kæmpe-paella blive tilberedt, og der er mange forskellige indtryk.

Resten af dagen nyder vi bare det gode vejr.

11. oktober
En varm, solrig, skyfri og vindstille dag med 27 graders varme.

Vi har bestilt en cd'rom til vores GPS med kort over Spanien, men den er ikke kommet frem med posten, så vi cykler en tur på posthuset for at efterlyse pakken. Det er ikke nemt! På posthuset kender de ikke noget til pakken, så vi bliver henvist til en anden bygning, hvor pakkeposten har til huse. Der er kun én ekspedient og hun forsøger at finde pakken, mens køen bliver længere og længere. Hun kommer tilbage et par gange og siger at den ikke er fundet, men vi er vedholdende og hun forsøger et par gange mere, men uden held. Til sidst kommer postmesteren selv frem og fortæller os, at vi må komme tilbage "i morgen", så vi kører frustrerede fra posthuset igen.

Vi cykler en tur gennem byen og køber en lille gave i en meget farverig og velduftende forretning!

Det er for varmt til yderligere motion!.

12. oktober
Endnu en varm, solrig, skyfri og vindstille dag med 27 graders varme.

Vi får post! Den cd som vi efterlyste i går, er kommet frem nu. Herligt.

Vi bliver inviteret på køretur med Orla og Conny en tur gennem den 24 km lange bjergkæde Les Alpilles, "De Små Alper", der ligger i nærheden.

Alpillerne består af kalkklipper og man kan på lang afstand se de hvide klippetoppe stikke op mellem den grønne bevoksning.

Vi stiger ud og går en tur. Vi kan se ud over kløften og over på Le Baux, et fæstningsværk fra det 10. århundrede, som ligger på toppen af klippen ovre på den anden side. Vi går ind mellem klipperne og ser at et sted kan man komme ind i en kæmpestor hule i klipperne. Derinde i den konstante temperatur og det dunkle mørke ligger en stor vin"kælder" med store fade med vin. Herude midt i naturen kan man så smage vin og købe et par flasker med hjem!

Vi fortsætter turen over langs Le Baux og kan nyde den fantastiske udsigt.

Vi kører videre til Glanum, en gammel romersk landsby, hvor der foran står en gammel triumfbue og et mausolæum. Fantastisk at se disse totusinde år gamle bygningsværker, som stadig står som stolte minder om de romerske indbyggere. Det er en god tur, som både giver en smag af historiens vingesus og den smukke natur.

Om aftenen har vi inviteret Conny og Orla på den lokale "galler"-restaurant i anledning af Connys fødselsdag. Det bliver en dejlig aften med skøn mad og festligt selskab. Hovedretten er "Bøf Guardian", en fantastisk provencalsk gryderet med store, møre stykker oksekød. Resten af måltidet lever op til samme høje standard. Synd at man bliver så hurtigt mæt!!

Efter maden går vi en lille tur gennem byen i den vidunderlige sommeraften. Vi kan gå og nyde stemningen, mørket er faldet på og vi kan se lysene indenfor og vi kan se de mange mennesker som stadig sidder på de små restauranter og hygger sig med maden. Vi går hjem til campingpladsen, hvor den lokale jazz-klub holder musikaften, og nyder en godnatøl i naboteltet!

13. oktober
Endnu en varm, solrig, skyfri og vindstille dag med 27 graders varme. Susan cykler en tur til supermarkedet og handler lidt og cykler bagefter en tur gennem byen og til Turistbureauet, for at se om der er aktiviteter i byen i weekenden.

Bents søn i Danmark har fødselsdag, så Bent ringer hjem og siger tillykke. Dejligt at kunne samtale, som om man sad hjemme i Danmark (bortset fra prisen). Netop sådan en dag kommer savnet af begge sønner og venner og familie en ekstra gang op til overfladen.

Så er det godt at kunne spise lørdagsfrokost sammen med Orla og Conny med sild og snaps, æggekage med bacon, juleøl og honningmelon!

14. oktober
Herligt vejr, 27 grader igen. Der er (heldigvis) lidt skyer i dag.

Vi hører at Brian Nielsen har tabt kampen mod Tyson.

Orla og Conny inviterer os på køretur sydpå - helt til middelhavet. Vi kører først til Martique, en lille by, der ligger ud til en kæmpestor sø. Når man kigger ud over søen, tror man at det er et helt hav man kigger på, og man er sikker på, at Martique er en havneby.

Martique, som også kaldes "fuglenes spejl" er meget malerisk med gamle gule, lyserøde og lyseblå huse, der spejler sig i det stille vand.

Bagefter kører vi videre til Carro, en lille ferieby helt ud til Middelhavet. Vi finder et par bænke i solen, og spiser vores madpakker, mens vi kan sidde og nyde udsigten over en lille bugt, hvor franskmændene bader og nyder solen og skibene sejler ud og ind til havnen. Vandet er helt grønt og klart, og ser meget indbydende ud, men vi har desværre ikke taget badetøjet med. En dukkert kunne ellers være tiltrængt, for nu er det blevet meget varmt.

Vi kan også se på bevoksningen at vi er kommet sydligere. Her er palmer, kaktusser, blomstrende yoccaer (blomsterne ligner kæmpe liljekonvaller) og især mange blågrønne oliventræer.

Det bliver en dejlig tur, og vi nyder de mange indtryk.

I aften er vi inviteret på "afskedsmiddag" i naboteltet, og det glæder vi os selvfølgelig til. Efter tre uger sammen, forlader vi i morgen tidlig Orla og Conny for at køre videre mod sydvest.

15. oktober
Så er det "store farveldag" i dag. Orla og Conny giver morgenbrød, så vi skal kun tænke på at pakke sammen og blive køreklar. Det er meget rart.

Vejret er fint og vi kører først mod det store naturområde Camargue. Det er et 140.000 ha stort vådområde med saltmarsk, søer, græsgange og klitter ud til Middelhavet. Nord for området bliver der dyrket ris og i den sydlige del bliver der udvundet store mængder salt.

Imens vi kører igennem det store område ned til Saintes-Maries-de-la-Mer, kan vi nyde synet af store mængder sorte tyre i forskellige størrelser. De bliver opdrættet for at optræde ved tyrefægtninger. Vi ser også utroligt mange hvide heste, som er direkte efterkommere efter forhistoriske heste. Mange steder kan man komme ind og ride på dem.

I Saintes-Maries-de-la-Mer parkerer vi og går en tur ved havnen. Vi ser vi masser af hvide silkehejrer, nogle lyserøde flamingoer og (vist nok) en enkelt rørhøg og da vi kører videre ser vi store bjerge af salt.

En flot og anderledes oplevelse. Det er sjovt at se dyrene i deres naturlige omgivelser og ikke bare i zoologisk have.

Vi fortsætter til Narbonne, finder et storcenter og køber mad og vand, inden vi kører ud til campingpladsen "Les Floralys", som godt nok ligger rimeligt tæt på byen, men den ser ikke indbydende ud, så vi kører igen. Vi har lidt svært ved at finde en anden god campingplads, der er blevet længere mellem de åbne pladser. "Les Ayguades" ligger langt fra alting, så vi fortsætter vores søgen. Vi krydser igennem "Gruissan", en lille by med havn og bibliotek. Den ser utroligt hyggelig ud, men vi ser ingen campingplads.

Til sidst lykkes det os at finde "La Nautique", som vi allerførst havde planlagt. Den ligger 3-4 km. fra Narbonne bycentrum, oppe på en bakke, så man kan se ud over vandet. Svømmebasin er åben fra 10-19, men bar og forretning er lukket fordi sæsonen er ved at være slut. Campingpladsen ligger stille og roligt og hver enkelt parcel har vand, el og sit eget lille badeværelse med bad og toilet på sin egen grund. Det er egentligt meget rart. Prisen er 94 F pr. døgn for autocamper, 2 personer og strøm. De taler engelsk, tysk og hollandsk på kontoret, og man kan låne en Internet-pc.

Vi går en tur ned til vandet for at se den flotte solnedgang, og falder i snak med en englænder, der også nyder udsigten. Han skal også videre til Spanien, men venter på at få sin bil repareret.

16. oktober
Vi har stadig godt vejr.

Vi er klar til at cykle ind til Narbonne centrum, da vi opdager at Susans cykel er punkteret. Det er egentlig meget godt klaret at det er vores første punktering på turen. Vi har trods alt kørt nogle kilometer på temmelig dårlige veje.

Nå - cyklen bliver lappet, og så kører vi - lidt senere end beregnet. Godt at vi har tid nok! Der er 4,5 km ind i nærheden af centrum. Vi stiller cyklerne udenfor "Les Halles", en kæmpestor markedshal, hvor der er fuld gang i salget af forskelligartede fisk, farvestrålende blomster, frugter og duftende brød. Der er mange lækre råvarer, og det er spændende bare at trisse rundt og opleve hvad det egentlig er franskmændene lever af.

Ikke ret langt fra hallerne løber floden gennem byen, og vi står lidt på broen og ser en motorbåd navigere rundt i vandet. Der ligger en del både langs kajen og der er bevoksning langs flodbredderne, så det er en rar oase i bymidten.

Vi går ind gennem de smalle stræder til den gamle bymidte. Der er mange lækre butikker i området. Franskmændene forstår altså at præsentere tøj, så det ser lækkert ud. Folk sidder udendørs på fortovsrestauranterne og hygger sig her midt i oktober måned! Vi nyder turen gennem byen, ser på den gamle kirke, som skulle have været en domkirke, men som aldrig blev bygget færdig, men som nu er utroligt flot og med en dejlig indergård med grønne planter.

Vores tur bliver på 3-4 timer og vi er blevet godt varme, da vi kommer hjem. Vi tager derfor en dejlig svalende eftermiddags-svømmetur i swimming-poolen, som vi har helt for os selv. Skønt - vandet er 19 grader.

Vi synes at det har været en dejlig aktiv dag og er behageligt trætte om aftenen.

17. oktober
Det er overskyet hele dagen, og det blæser en del. Vi slapper af, går en tur og snakker lidt med naboerne - et par fra Schweiz. De giver os et par tip til åbne campingpladser i Spanien.

18. oktober
Det regner, da vi står op, og da vi kører fra Narbonne, men regnen holder op ved ti-tiden. Vi kører til Carcassonne, en restaureret middelalderby. Vejret er heldigvis blevet klart og tørt, for borgen ligger på toppen af en bakke og har en fantastisk udsigt.

Vi går ind over vindebroen og ind gennem porten, og så er det som at træde ind i en meget ældre verden (bortset fra alle souvenierbutikkerne og alle de moderne turister!!) med smalle gader, gamle huse, skydeskår og et skolemuseum. Der er masser af små spisesteder, kort sagt en rigtig "turistfælde". Vi hører flere gange danske stemmer, men også engelsk og tysk. OK, det er meget godt lavet, lidt for turistet for os, men alligevel en god oplevelse.

Lige udenfor borgen ligger en stor kirkegård, så der går vi en tur efter borgbesøget. Der er mange flotte, og meget prægtige gravpladser. De fleste steder er familiegravpladser, og der er pyntet op med blomster af plastic og keramik.

Vi kan godt mærke, at campingsæsonen går på hæld. Det er svært at finde åbne campingpladser, og vi ser forholdsmæssig flere autocampere end teltcampister nu.

Vi kører videre mod Toulouse. I Toulouse kører vi lige forbi det sted, hvor der for en måneds tid siden var en stor eksplosion i en industrivirksomhed. Det er chokerende at se, hvor stort et område, der er beskadiget. Der er et stort krater, sortsvedne bygninger og tagene er blæst af bygningerne i vid afstand. Det er et virkeligt stort areal, der er ubrugeligt nu.

Efter lidt besvær finder vi campingpladsen i Toulouse. Den er åben, men den ser ikke særlig ophidsende ud, så vi kører igen.

Vi fortsætter i retning mod Bordeaux og finder en åben campingplads i Albias, en lillebitte by syd for Cahors. Det bedste man kan sige om campingpladsen er, at den er åben! Den er rodet og der er mange træer, så der er skygge de fleste steder. "Campingmutter" kan ikke finde sine papirer, og virker halvfuld. Vi klarer betalingen med det samme, så kan vi køre, når vi vil.

Natten bliver forstyrret af en hane, der galer ca. hvert tiende sekund fra klokken tre om natten. Hvad er straffen for at dreje halsen om på en hane, der ikke kan klokken??

19. oktober
Vi kører fra Albias mod nordvest i retning mod Cahors, vejret er fint.

Vi kører ad de små veje i dag, ingen motorveje. Det er en meget idyllisk og smuk strækning. I starten kører vi igennem bakkede strækninger med hedelignende landskaber, men snart bliver det meget grønt og frodigt.

Vi kører gennem Cahors og stopper for at se den meget berømte bro "Pont Valentré". Den har syv spidsbuer og tre tårne og er bygget mellem 1308 og 1360. Broen er meget speciel og flot, og må se fantastisk ud med lys på om aftenen.

Overfor broen ligger et vinudsalg, hvor vi køber tre flasker Cahors rødvin. En chateau Caïx (Prins Henriks slot), en Leret Monpezat og en Beauvillain Monpezat. Dem glæder vi os til at nyde.

Vi overvejer at overnatte i Cahors, men synes lige at vi er startet på dagens tur, så vi vælger at fortsætte. Vi kører en lille omvej, vi vil se om vi kan finde Chateau Caïx, nu hvor vi er i nærheden. Det er et meget smukt område vi kører igennem, med vinmarker i alle efterårets farver (nogle har druer på endnu), og store majsmarker.

Det lykkes os at finde chateau Caïx, som ser meget storslået ud med tårne og med en meget idyllisk beliggenhed. Vi fotograferer og vinker, men bliver ikke inviteret ind!

Da vi fortsætter, vælger Bent heldigvis den korteste vej, selvom den går meget stejlt opad. Da vi når op på toppen er der et lille plateau, og dér oppe står der at vejen kun er for køretøjer under 2 meters bredde og som vejer under 3,5 ton (camperen er 2,30, og vejer 3,5 t).

Godt at vi ikke vidste det på forhånd, for der er en helt fantastisk udsigt ned over området, selvom det giver Susan lidt sved på panden at sidde "yderst" på opturen. Heldigvis møder vi ikke modkørende på den smalle vej.

Vi fortsætter gennem store skovarealer og tyndt befolkede områder. Vi møder ikke meget trafik, men ser en ørn (begge to). Vi kører igennem nogle meget vedholdte og hyggelige landsbyer og ser et optog af gamle motorcykler med sidevogn. Der er nok træf i nærheden.

Ved tretiden ankommer vi til Bergerac, uden meget håb om at finde en åben campingplads, men vi forsøger alligevel at følge campingskiltene. Det er vores heldige dag, campingpladsen er lille, åben, billig (72 F for autocamper, 2 personer og el), ligger lige ned til floden og meget tæt på byen. Herligt.

20. oktober
Det har regnet MEGET i nat, men det er fint vejr, da vi står op.

Der mange ænder og gæs på "vores" græsplæne, fordi vi bor lige ned til Dordogne floden. De går og hygger sig over de fugtige omgivelser, så der er hele tiden noget underholdende at kigge på. Vi kan også kigge på de roere, der øver sig ude på floden, eller de mange campister, der kommer eller kører fra pladsen.

Vi cykler over broen til Bergerac by, stiller cyklerne og går en tur gennem de smalle gader med meget dekorative huse. Der er marked i byen, så vi bevæger os op mod markedspladsen og kirken. Der er mange mennesker på gaden, og byen virker livlig og rar.

Der er mange spændende butikker - og markedet virker som om, det er for lokalbefolkningen, og ikke kun for at tiltrække turister. Vi finder et puslespil med meget små brikker, så er der lidt til en regnvejrsdag. På markedet køber vi meget flotte, friske og billige gulerødder, porrer og valnødder (1 kilo for 18 F).

Efterhånden som vi går rundt i byen og ned til floden, opdager vi flere og flere skæve, charmerende bindingsværkshuse og små restauranter. De er med til at give indtryk af en hyggelig, charmerende by, hvor det er spændende at se rundt om det næste hjørne.

Vi besøger den lokale vinkælder og ser en film om hvordan den lokale Bergerac vin bliver lavet. Vi går også ind på tobaksmuseet, men vi kommer lige før frokostpausen, så vi bliver bedt om at komme igen en anden gang.

Vi cykler hjem og spiser frokost. Kort tid efter at vi er kommet hjem bliver det regnvejr igen. Det regner og tordner MEGET resten af dagen, og det er vist mest gæssene, der hygger sig over de nye søer, der dukker op rundt omkring på græsplænerne! Vi hygger os indendørs med varm cacao.

21. oktober
En dag med blandet vejr. Ind imellem skinner solen og ind imellem kommer der nogle gevaldige regnbyger. Vi pudser (alligevel) vinduer og vasker gulv. Vi leger med edb, læser og Bent spiller guitar.

Vi går et par ture langs floden og fodrer de sultne ænder og gæs med vores brødrester. En af gæssene er sulten nok til at spise "af hånden". Vi kan gå og sparke til de visne blade. Pladsen er efterhånden dækket af nedfaldne blade fra de store platantræer.

22. oktober
Vejret er lidt blandet, enkelte regnbyger og sol ind imellem. Godt at vi fik købt en el-varmer, for her er køligt om natten (11 grader)

Nu har vi fundet ud af, hvorfor ænder og gæs skræpper sådan op om morgenen; der kommer en og fodrer dem om morgenen, og det er maden de "kalder på". Efter fodringen bliver der roligt igen.

Vi tager en tur ind til Bergerac, stiller cyklerne og går lidt rundt. Byen er meget stille i dag, hvor der er mandagslukket og hvor der ikke er marked. Der er ikke mange mennesker på gaderne og næsten alle forretninger er lukkede. Alligevel er der meget hyggeligt og det er sjovt at gå rundt og kigge på de forskellige dekorative og gamle dørhammere, som hænger uden på dørene.

Da vi er kommet hjem, kommer der pludselig et gammelt træskib sejlende forbi, mon det er den lokale turistaktivitet?

23. oktober
Vi forlader Bergerac. En by og campingplads vi gerne vender tilbage til. Vi finder ud af at campingpladsen har åbent hele året. Gad vist hvorfor det ikke står i campingbøgerne?

Vi kører først til St. Emilion, en strækning på omkring 60 km. St. Emilion er en gammel middelalderby fra 700-tallet og hjemsted for produktionen af en masse god rødvin.

Susan var der for 22 år siden på sin første Interrail, så det er helt sjovt at se byen igen. Vi forsøger først at køre ind i byen sydfra, men biler kan kun køre ind, hvis de er under to meter brede. Der er en parkeringsplads på sydsiden, men der er ingen ledige pladser. Vi kører rundt om byen og da vi kommer ind fra nordøst finder vi nemt en parkeringsplads for busser, og der er masser af plads til vores autocamper.

Vi går den korte vej ind til centrum. St. Emilion er en lille by, men meget hyggelig med gamle huse, stejle naturstensbelagte gader og masser af vinudsalg. Vi sætter os på torvet i solen og spiser frokost - en madpandekage med skinke, løg og ost. Hvad gør man ikke for at følge de franske skikke??

I St. Emilion kan man købe rødvin i alle prisklasser, men der er flest af de dyre. Vi så vine til flere tusinde Franc pr. flaske. Vi nøjes med at købe et par "lidt billigere" flasker rødvin og glæder os til at smage en i aften. Det er spændende at se alle vinmarkerne og vinslottene i området. I alle retninger er der vinmarker, så langt øjet rækker. Et smukt syn!

Vi fortsætter til Bordeaux - en STOR by, Frankrigs 5. største. Vi kører igennem Bordeaux og finder en lille åben campingplads med pæne og velholdte bad og toiletter. Campingpladsen hedder "Beausoleil" og ligger 6 km syd for Bordeaux i Gradignan. Den har åben hele året.

Vejret er flot med 25 grader og sol, så vi går en lille tur for at undersøge vores omgivelser. Om aftenen nyder vi en god flaske Pomerol-rødvin, kraftig, blød smag. Lækkert.

24. oktober
Vi tager med bussen ind til Bordeaux centrum. Det tager ½ time. Vi går igennem de meget lange gågader. Vejret er fint og vi ser mange unge mennesker i gaderne fordi Bordeaux er en uddannelsesby med universitet, teknisk skole og arkitektskole.

Der er utrolig mange parfumeforretninger, tøjforretninger og frisører og mange forrretninger med tingel-tangel til unge. Mange af butikkerne er pyntet op med græskar og hekse for at fejre Halloween (1. november). Det går de åbenbart meget op i her.

Vi finder en frisørforretning uden kunder og går ind og spørger om vi kan blive klippet. Det kan vi godt, og på skift bliver vi så endelig klippet. Det er utroligt skønt. Vi er begge blevet ret langhårede, for vi er ikke blevet klippet siden vi tog fra Irland.

Vi fortsætter og ser to flotte kirker, og mange flotte gamle bygninger, inden vi går ned til floden og finder buslinie G hjem igen. Hjemturen tager noget længere tid, fordi vi er kommet ind i myldretiden, og vi er først hjemme ved seks-tiden, småtrætte i fødderne.

25. oktober
Susan cykler ud for finde et posthus og for at købe lidt brød og pålæg, mens Bent vasker tøj, men glemmer at forretningerne i Frankrig typisk holder lukket mellem 12 og 14, så det ender med at blive en tur på mindst 5 km. hver vej for at finde en åben forretning. Nåh.. vejret er jo dejligt og motion er sundt!

26. oktober
Vejret er dejligt, så vi cykler en tur. Vi har set et stort skilt i nærheden med nogle dyr på, så vi skal lige finde ud af, om vi har en zoologisk have i nærheden. Det viser sig at skiltene fører til en meget stor dyrehandel, med buske, klippede som dyr, udenfor. Vi går ind og kigger. De har akvariefisk, fugle, reptiler, små kæledyr, nogle bedårende hundehvalpe og alt hvad man kan forestille sig af tilbehør.

Vi cykler videre til Gradignan by, stiller cyklerne og går en tur. Vi køber lidt grøntsager, brød og en god ost, kigger ind i kirken og går gennem den lille by.

Vi er hjemme igen ved et-tiden og vi kan sætte os ud og nyde solen og 24 graders varme i skyggen. Det er en ren luksusfølelse her i slutningen af oktober måned, så vi "lapper solen i os" mens vi tænker på "staklerne" i kulden hjemme i Danmark.

27. oktober
Der er kun 9 grader udenfor, da vi står op. Godt med el-ovnen, for vi har det dejligt varmt indendøre.

Vi tager bussen ind til Bordeaux by igen og stiger af på havnekajen (endestationen). Det første vi ser er en varmluftballon. Vi går gennem byen for at se nogle af de store porte i den gamle bymur. De er meget bastante, men flotte og imponerende. Vi går videre til katedralen, men alle dørene er låst, så vi kan desværre ikke komme ind og se den indefra. Den ser ellers ud til at være et besøg værd.

Vi ser to meget flotte Harley Davidson motorcykler på vores vej gennem byen. Vi stiger på bussen igen ved den store triumfbue, som står for enden af gågaden.

Efter fire timers bytur er vi hjemme ved to-tiden og nu er temperaturen steget til 23 grader. Der er store temperaturudsving i øjeblikket, så vi skifter tøj nogle gange i løbet af dagen, men det er dejligt at kunne sætte sig ud i solen og læse.

28. oktober
Endnu en herlig dag i Frankrig. På campingpladsen får vi kontakt med to amerikanere, som gerne vil have oversat en vinsmagningsbrochure fra fransk! De to amerikanere er sejlere og de har deres båd liggende i Barcelona, men har også købt en autocamper for at køre rundt i Skandinavien, Frankrig og Spanien. De virker som søde og rare mennesker.

Det bliver mest en afslapnings- og edb-dag. Dagbogen skal opdateres, og vi rydder op i vores mails. Bent afprøver vores slange til aftømning af affaldsvand og fylder vand på tanken. Begge dele klares uden at flytte bilen, og det virker!

Vi cykler en tur ind til byen og ser om det økologiske vinmuseum har åbent, men der er lukket. Vi kan se en enorm tilstrømning af mennesker til dyrehandlen og havecentret. Det er åbenbart steder, der tiltrækker franskmænd om søndagen!

29. oktober
Bent cykler til bageren efter morgenbrød!!

Vi falder i snak med amerikanerne igen og udveksler oplysninger om autocampere, gasløsninger, campingbøger og smukke steder i Spanien.

Om eftermiddagen kommer amerikanerne forbi med de lånte bøger og vi inviterer dem indenfor. Det ender med at vi sidder og snakker til klokken 23 om aftenen (uden at få aftensmad). Vi deler to flasker god rødvin og har alle mulige emner "på bordet" fra 11. september til kærlighed. Det viser sig at amerikanerne, Allan og Barbara har rejst rundt om Amerika og senere til Europa med deres båd igennem syv år, og nu bruger de autocamperen til at opleve mere af Europa, mens båden venter på dem i Barcelona.

30. oktober
Vi pakker sammen og kører vestpå, efter at vi har fået farvelknus af amerikanerne. Vejret er fantastisk - høj sol og varme. Temperaturen når op på 29 grader i skyggen i løbet af dagen.

Vores vand- og maddepoter er ved at være tomme, så da vi ser et stort indkøbscenter benytter vi chancen for at handle undervejs. Vores første mål i dag er "en dynge sand". Nærmere bestemt Europas største sandklit, en tre kilometer lang vandreklit "Dune du Pilat", syd for Arcachon. Sandklitten er 500 meter bred og 115 meter høj.

Vi parkerer camperen ved et udsigtspunkt, og går ned af en masse trapper til stranden. Vi følger stranden, for vi kan se sandklitten i det fjerne. Et imponerende syn. Det er godt nok en stor "sandkasse"! Vi klatrer et stykke op. Det er hårdt i det løse sand, man synker langt ned for hvert skridt og samtidig er det meget varmt. Bent sætter sig i sandet og passer på skoene, for det er nemmest at gå på bare fødder i sandet, mens Susan langsomt kæmper sig op til toppen. Højden på sandklitten ændrer sig hele tiden, afhængig af vejr og vind - og jeg garanterer for, at den er mere end 115 meter høj i dag!!

Deprimerende at se unger løbe i sandet (mest nedad), mens jeg må holde pauser ind imellem for at få vejret. Godt at have Bent som pejlepunkt, selvom han på et tidspunkt er så langt væk, at han kun kan ses fordi han vifter med armene. Det er heldigvis nemmere at gå ned igen, og så kommer belønningen; først en fantastisk udsigt og så en soppetur i Atlanterhavet. Skønt.

Vi kører lidt videre og finder en åben campingplads, som ligger ved foden af "bagsiden" af sandklitten. Her ser så skønt ud, at vi vælger at slå os ned. Vi har sandklitten på den ene side og meget høje fyrretræer rundt om os. Campingpladsen "Le Foret" er meget stor, og har udlejning af hytter. De lukker 4. november, og der er ikke mange mennesker. Der er en minigolfbane og en stor swimmingpool på campingpladsen, og bad og toiletter er OK.

"Campingfatter" fortæller at tre mennesker er omkommet i løbet af sommeren, i kampen om at forcere sandklitten i høj varme!

31. oktober
I dag er det lidt blæsende og "kun" 22 grader. Vi går en tur forbi sandklitten og gennem skoven som omgiver campingpladsen. Det er en kæmpestor campingplads, vist nok med 540 pladser.

Telefonforbindelsen er utroligt dårligt, vi har svært ved at hente mails, men vi ser i fjernsynet at Poul Nyrup udskriver valg til den 20. november, så nu skal vi til at finde ud af hvordan man stemmer fra udlandet!

Susan går en "aftenstur", for at komme op på toppen af sandklitten og se solnedgangen. Fra denne side er sandbunken meget stejlere, men et sted er der lagt nogle stiger på sandet som man kan gå på. Det gør opstigningen meget lettere, men jeg gør den fejl at kigge tilbage efter to trediedele af opstigningen, og så vinder højdeskrækken! Der er godt nok langt ned og jeg kan ikke fortsætte, knæene "ryster", og jeg må bogstaveligt kravle baglæns ned af stigen på alle fire - et skridt af gangen. ØV. Synd at ingen ser det, for det har sikkert set sjovt ud!

1. november
Flot og klart vejr fra morgenstunden, men ikke helt så varmt i dag. Vi pakker sammen og kører sydpå mod Spanien.

Vi kører igennem kæmpemæssige skove af fyrretræer med bunddække af bregner. Området her (Landes) er gammelt vådområde, som langsomt er blevet indvundet ved at plante fyrretræer til at holde på sandjorden. Fyrretræet har samtidig været en god økonomisk gevinst for området, og vi ser mange store flotte villaer.

Vi kører ikke på motorvej i dag, vi vil se "det hele". Efterhånden ændrer landskabet sig og bliver mere bakket. Samtidig ændres byggestilen, nu er her flest hvide huse med røde skodder. Vi nærmer os Pyrænæerne og den spanske grænse. Vi nyder de mange efterårsfarver, de mangefarvede bregner og næstenrøde træer. Et sted ser vi en stor flot Bourgonvilla med massevis af lilla blomster.

14. februar
Det regner, da vi står op og Bent må ud og pakke de sidste ting sammen i regntøj. Det er helt underligt at se regn, det er længe siden vi har haft regn sidst. Vi betaler den alt for høje regning og kører mod Frankrig. Det klarer op ved ti-tiden, men det er køligt og blæsende. Vi render ellers mest rundt i t-shirt, men i dag må vi have de langærmede trøjer frem.

Vi krydser grænsen til Frankrig klokken 11.55 og vest for os er der sne på bjergene. Det ser flot ud i solskinnet. Vi har overvejet af køre til Andorra, men er blevet frarådet at køre dertil på denne årstid, med mindre vi har snekæder med (det har vi ikke). På en eller anden måde, kan vi straks se at vi nu er i Frankrig. Landskabet og husene er anderledes (hyggeligere?) end i Spanien.

Vi har læst at Europas største camping-center skulle ligge i Argeles-Plage. Vi fandt mange lukkede campingpladser, men ingen tilbehørsforretning. Måske mener de bare at der er mange campingpladser?

Vi kører efter en campingplads i Palau-del-Vidre, men den ser meget lukket ud og byen virker kedelig, så vi fortsætter. I et Carrefour-storcenter køber vi madvarer inden vi kører til campingpladsen i Barcares. Der er ikke mange gæster på campingpladsen. Den virker meget rolig og stille og hver plads har sit eget "sanitærhus" med toilet og bad. Det blæser meget og vi får en enkelt lille regnbyge mere om aftenen.

15. februar
Vi betaler for endnu en overnatning og finder ud af at bussen til Perpignan holder lige udenfor campingpladsen. Da vi har fået jakker på, spørger vi på kontoret om de har en køreplan og så viser det sig at der er to timer til næste bus. Nå, nu er vi køreklar, så vi bestiller en taxa i stedet for.

Taxachauføren skal sætte os af ved turistinformationen, men det gør han ikke, så vi må ud og gå. Det lykkedes os aldrig at finde det, trods masser af skilte. Det småregner, blæser og det er meget koldt (12 grader). Vi kan ikke huske hvornår vi sidst har haft det så koldt, men det er meget længe siden. Vi har set på vejrudsigten at vejret er koldt i hele Europa, så det er ikke kun fordi vi er kommet længere nordpå.

Vi ser en lille Italiensk restaurant, der ser hyggelig (og varm) ud, så vi går ind og spiser meget lækker pizza til frokost. Bagefter går vi gennem centrum, men det er lidt trist i det kolde vejr. Lidt synd for byen, for den er sikkert meget hyggelig. Vi finder busstationen, men der er 2 timer til bussen kører. Efter lang tid lykkes det os at få fat på en taxa til at køre hjem igen. Chaufføren fortæller os at alle de flotte gule blomstrende træer vi har set, er mimoser.

Resten af dagen bliver vi inde i varmen.

16. februar
Det har regnet i nat. Temperaturen har været ned til 6,5 grader.

Vi pakker sammen og kører klokken 9 nordpå. Igen i dag er vejret dårligt. Det er koldt (max 16 grader), det regner meget af dagen og det blæser. I det vejr kan vi ligeså godt køre nogle kilometer. Det er ikke vejr til udflugter eller flotte udsigter. Der er mange vinmarker på det første stykke af vejen.

Vi ser mange franske biler med ski på taget. Det virker umiddelbart lidt foruroligende. Enten venter de snevejr! - eller også er de på vej på skiferie eller weekend.

Vi kører tværs igennem Marseille, forbi den store havn og gennem en utrolig lang tunnel. Det er en stor by med meget industri.

Den campingplads vi leder efter i Six-Fours, syd for Toulon, er lidt svær at finde, men det lykkes efter et besøg på turistkontoret. Tilkørselsvejen er ret smal og campingpladsen er ikke ophidsende. Den er dyr (19 euro), men vi har kørt langt og vejret er dårligt, så vi tager en overnatning.

17. februar
Vi står heldigvis op til fint vejr, så vi pakker sammen og kører mod øst. Vi kører det første stykke på motorvejen langs Massiv de Maures, en bjergkæde dækket med træer. Lige før Frejus, drejer vi fra motorvejen og ned langs kysten. Det er en meget smuk strækning med røde klipper, blågrønt vand og i baggrunden kan vi se bjerge med sne på toppen. Det er også en smal og meget snoet vej og i begge retninger møder vi utroligt mange cykelryttere, der kører som om de ejer hele vejen, så det kræver stor koncentration fra chaufføren (Bent).

Vi fortsætter ad kystvejen forbi Cannes. Der er mange mennesker på vejen langs stranden. Det er som om alle mennesker er ude og nyde søndagen i det gode vejr. Der er meget trafik og det er besværligt at finde tilbage til motorvejen.

Vi finder endelig en af de campingpladser vi leder efter, Camping Parc des Maurettes. Vi finder en god plads i solen og går tilbage til kontoret og skriver os ind. Klokken er omkring 14.30 og da vi spørger om bus og togruter, fordi vi gerne vil til Citron-festivalen i Menton, får vi en brochure og kan se at det er sidste dag i dag. Guide-bogen siger at festivalen starter i midten af februar til starten af marts, men bogen er godt nok fra sidste år!

Vi finder os tilrette og kigger endnu en gang i køreplanen. Der kører et tog klokken 15.37 og festivalen lukker først klokken 19, så hvis vi skynder os, kan vi godt nå derud. Det vil være ærgerligt at miste denne mulighed, så vi bliver færdige og går ned til toget. Det tager 1 time at komme til Menton, der ligger tæt på den Italienske grænse.

På stationen kan vi ikke få billetautomaten til at acceptere vores Visa-kort og spørger nogle andre der venter på toget. De viser sig at være franskmænd, som bor i Canada, men nu er hjemme på ferie, så vi kan heldigvis snakke engelsk med dem. Automaten kan kun tage franske kort og der er ingen betjening, så vi må køre uden billet og håbe på at vi kan betale i toget. Vi når at snakke med canadierne og udveksle navne og adresser inden vi når til Nice, hvor de skal af og se på karneval. På togturen kommer vi forbi Nice og Monaco, som vi overvejer at besøge senere. Der kommer ikke nogen og checker billetter, så vi ender med at køre gratis!!

Vi står af toget i Menton og spørger om vej til citron-udstillingen. Det er heldigvis ret tæt på stationen, så vi kan gå dertil. Gaderne er fulde af mennesker. Der har lige været et optog, men det når vi ikke at se. Vi køber billet til udstillingen, som findes i en lille park. Med det samme kan vi se og dufte appelsiner og citroner. Temaet for dette års udstilling er Pinoccio, så alle de store opstillinger, som er lavet af citrus-frugter, har noget med historien om Pinoccio at gøre. Det er meget flot og heldigvis hele turen værd.

Vi køber billet til hjemturen og ser at hele perronen er fyldt med mennesker, der venter på samme tog. Toget er ti minutter forsinket og vi maser os ind sammen med alle de andre. Vi står som sild i tønde. Det er varmt og næsten ikke til at trække vejret. Vi håber at det bliver bedre på næste station, men det gør det ikke. Endnu flere forsøger at stige på. Rent kaos. Ganske få stationer inden vi skal af lykkes det os at få en siddeplads og Susan falder i snak med en franskmand og klarer en samtale på fransk!

Da vi står af toget er det bælgmørkt og vi er trætte. Vi nøjes med en kop te og et flute til aftensmad. Det har været en lang god dag!

18. februar
Vi slapper lidt af efter den lange dag i går. Hele formiddagen regner det meget, men det klarer op midt på dagen. Susan går en tur til InterMarche og køber mad og Bent vasker sengetøj. Vi ser en af de flotte hærfugle.

Der bor næsten kun franskmænd på campingpladsen, men pigen i receptionen taler fantastisk godt engelsk. Der er nogle huse man kan leje på pladsen. De ser meget lækre ud. Pladsen her er meget rolig og tæt på indkøb og transport. Det tager 5 minutter at gå til toget, så vi kan komme til f.eks. Cannes, Nice eller Monaco. Vi har udsigt til beboelser i "baghaven" med flotte gule mimose-træer, som næsten er selvlysende i solen. De blomstrer på fuld kraft og er meget smukke og dufter pragtfuldt.

19. februar
I dag er det flot solskin og temperaturen når op på 16-18 grader. Det er varmt nok til at sidde ude i solen og læse. Om eftermiddagen går Susan en tur ned til havnen, vandet her på kysten er en helt vidunderlig blågrøn farve. Imens plejer Bent sin fod. Den er blevet overanstrengt i søndags, så nu gør det ondt igen.

Der sidder firben på de hvide mure og varmer sig i solen.

20. februar
Vi tager det tidlige tog til Nice og går ned gennem hovedgaden og ned til vandet. Nice virker som meget fasionabel by med flotte huse i pastelfarver med smedejerns altaner og masser af små lækre tøjbutikker og smykkeforretninger.

Vi kan stadig se resterne af udsmykningen fra karnevallet, som sluttede søndag aften. De store tribuner og festlige plakater er ved at blive taget ned.

Vi nøjes med en fire-timers tur for at skåne Bents fod, men vi går alligevel rundt i mindst 2½ time. Resten af tiden er sidder vi i toget, på Internetcafe og spiser frokost.

Det har været mest overskyet i dag, 16-18 grader, og det blæser om aftenen. Vi bor under et nøddetræ, så vi kan høre nødderne falde ned på taget når det blæser.

Det er en lidt sjov dag i dag - den 20.02.2002 (klokken 20.02). En dato som kan læses ens forfra og bagfra. Det hedder vist et palindrom tal og optræder meget sjældent. (Det føles nu ikke anderledes!!).

21. februar
Indtil frokost er det overskyet, men om eftermiddagen bliver det dejligt vejr og temperaturen når 19,5 grader i dag. Vi tager en lidt afslappet dag, og går en tur i solskinnet.

22. februar
Det er flot klart vejr, da vi vågner, men temperaturen har været nede på kun 3 grader i nat. Den koldeste nat vi har haft endnu. Dagtemperaturen når 16 grader, så vi tager jakkerne på og kører med toget til Monaco og Monte Carlo. En køretur på 45 minutter langs den franske Riviera med bjergene, der stiger stejlt næsten helt nede fra kysten. De små og store byer ligger drysset op ad bjergsiderne og ser ud som om de klamrer sig fast.

Vi skal tre etager op, før vi kan gå ud fra stationen og har straks en flot udsigt ned over Monaco. Vi tager buslinie 2 ned til havnen, hvor akvariet ligger. Det ligger i en meget flot bygning og auditoriet er helt utroligt med rokoko stole og nogle helt fantastiske lamper. På tagetagen kan man gå ud og se den flotte udsigt over hele byen. Første sal indeholder skeletter af havdyr, muslingeskaller og alt muligt andet, man kan finde i havet. Nedenunder findes selve akvariet med fisk og koraller i alle mulige farver. Meget flot.

Udenfor akvariet holder et lille turisttog, som er klar til at køre, så vi skynder os at hoppe om bord. Monaco er kun 2,2 kvadratkilometer, så vi får set det meste af landet og byen Monte Carlo på den 30 minutter lange tur. Vi ser havnen med de enorme lystbåde og det berømte kasino. Vi kører på den strækning, hvor Formel 1 løbet i Monte Carlo foregår og vi kommer op til paladset, hvor vi stiger af toget, for at se vagtskiftet. Vi går ind i katedralen, som ligner en ridderborg og bagefter op ad de små smalle gader.

Hele byen oser af penge. Mange af bilerne er store, dyre modeller. Pelsene bliver "luftet", der er mange eksklusive forretninger og næsten en politimand på hvert hjørne. Byen med de mange højhuse, ligger meget smukt på skråningen ned af bjerget og ned til havnen. Den virker meget ren og tiltalende. En by vi gerne vil vende tilbage til.

Vi tager bussen tilbage til stationen og derfra med toget hjem. Det bliver en tur med forhindringer, for togene er forsinket så vi må af og skifte tog i Nice.

23. februar
I dejligt klart solskinsvejr kører vi mod Italien. Vi kører ad motorvejen oppe gennem bjergene, og vi kører igennem utallige tunneller. Mange af dem er flere kilometer lange. Der er en flot udsigt ned over Riveraen med det blågrønne vand. I dalene ligger der små byer. Når man kigger ud over de skovklædte bjergsider, lyser den gule farve fra de mange blomstrende mimose-træer godt op. Ved den fransk-italienske grænse bliver vi standset og en politimand vil se vores pas og spørger hvor vi kommer fra. Det er første gang på hele turen at vi er blevet stoppet ved en grænse.

7. marts

Vi pakker sammen og kører mod Frankrig. Det første stykke er temmelig tåget og der er meget trafik, men det varer ikke længe før det klarer op og trafikken bliver lettere, så vi rigtigt kan nyde udsigten.

På hele turen kan vi se bjerge i nærheden og på strækningen fra Torino til Grenoble er vi totalt omgivet af høje, høje bjerge med masser af sne. Vi kører en god del af turen i 1100-1300 meters højde, og først ser vi sne på bjergtoppene, men efterhånden som vi kommer højere op, ligger sneen tæt omkring os, men heldigvis er vejen tør og snefri. Vi kører igennem Frejus-tunnellen, som er 12.900 meter lang. Det er LAAANGT!!! Desuden er der et par "mindre" tunneller på 5-6.000 meter.

Det er både et imponerende og lidt frygtindgående syn med alle de høje bjerge. Det er en af de meget smukke køreture vi husker. Vi lægger mærke til at de fleste af passene er lukket, bl.a. Col de Madeleine, så der er nok en del sne deroppe.

Da vi kommer til Valence køber vi ind inden vi kører til campingpladsen. Campingpladsens reception ligger i et feriecenter på den modsatte side af vejen, så vi kunne sikkert køre ind og overnatte uden at nogen opdager det. Det føles ikke særligt betryggende. Faciliteterne er i orden, men vi synes ikke at pladsen er hyggelig.

Vi tager en enkelt overnatning og vil finde et nyt sted i morgen.

8. marts
Der har været meget trafikstøj og vi er ikke så vilde med pladsen, så vi kører 20 km nordligere, hvor vi har fået en plads anbefalet i Tournon-sur-Rhone. På vejen nyder vi de mange hvide og lyserøde blomstrende frugttræer, gule gyvler og mangefarvede stedmoderblomster. Dejlige forårstegn.

Campingpladsen i Tournon-sur-Rhone virker lille, ordentlig, hyggelig og rar med det samme. Der bor vist kun et par på pladsen før os, men senere på dagen kommer der flere andre. Her er stille og roligt og vi bor lige ned til Rhone-floden med udsigt til nogle små træklædte øer midt i floden og bjergene i baggrunden. Et meget idyllisk sted.

Efter at vi har pakket ud, cykler vi en tur op i byen, som kun ligger 200 meter fra campingpladsen. Byen ligger hyggeligt ned til floden, den har skrå gader og et rart fodgængerområde med mange små butikker.

Solen skinner og det er 20 grader, men det blæser lidt.

Det er hyggeligt at sidde og kigge ud på floden og se kajakroere, kæmpestore skibe og hvide svaner på floden.

9. marts
Det er markedsdag i dag, og vi går en tur ind til byen. Markedet er ikke ret stort, så efter at vi har set det, går vi ind i kirken, tænder et lys og ser på de flotte glasmosaikker. Bagefter går vi igennem gågaderne og ser på alle de små forretninger.

Der er mange mennesker på gågaderne og livlig aktivitet. Det er meget hyggeligt at gå rundt og kigge på det hele. Ind imellem går vi ind i forretningerne og snakker lidt fransk. Det går egentlig rimeligt godt.

Tilbage på hovedgaden er der pludselig en masse larm og der kommer fire circusvogne forbi med tigre og andre vilde dyr i bure bagi.

10. marts
Der er ingen skyer i dag, kun solskin, men det er ikke så varmt, kun 15 grader. Vi cykler en tur og opdager at øen, som vi kan se fra vinduet, ikke er en ø, men en halvø. Vi cykler ad meget ujævne skovveje og det er skønt at mærke solen og se og dufte træerne, som er begyndt at springe ud og høre alle fuglene synge.

Det er en rigtig forårstur.

Resten af dagen hygger vi os og nyder det skønne vejr og følger med i trafikken på floden.

11. marts
Der har været temmelig meget trafik her på pladsen i weekenden. Der er åbenbart mange, der bruger den som overnatningsplads. I øjeblikket er her en del mennesker.

Solen skinner, men det er kun 15 grader. Fint vejr til en cykeltur. Vi cykler ud mod den ø, som vi kan se fra vores vindue og opdager at øen i virkeligheden er en halvø, så vi cykler hele vejen rundt på den, på nogle meget ujævne stier. Vi kan stå derovre og kigge "hjem".

Det er en skøn cykeltur, hvor vi virkelig kan fornemme foråret. Alle træerne er ved at springe ud og fuglene synger. Det dufter af sommer og mælkebøtterne blomstrer!

Om eftermiddagen kommer en svane tæt nok på camperen, til at vi kan fodre den.

12. marts
Susan går op i byen og bliver klippet (meget kort).

Midt på dagen cykler vi uden for byen til Intermarche (et supermarked). De har lukket fordi der bliver bygget om, så vi cykler helt ud til den anden ende af byen, hvor der ligger et andet supermarked. Vi køber nogle madvarer inden vi cykler hjem gennem byen.

Det er overskyet det meste af dagen, op til 19 grader, og det blæser en del.

Ved femtiden går vi en tur, først på posthuset, men de har ikke sådan nogle konvolutter, som vi skal bruge, så vi går op til boghandelen og køber nogle.

13. marts
Det er utroligt flot vejr i dag. Temperaturen når op på 22 grader og solen skinner. I dag behøver vi intet overtøj.

Vi cykler over på den anden side af floden til byen Tain l'Hermitage. Vi cykler et stykke langs floden, så vi kan se hjem på den modsatte bred. Bagefter cykler vi igennem byen og ser kirken og torvet.

Vi cykler hjem over gang- og cykelbroen og nyder det flotte vejr resten af dagen.

14. marts
Her har vi haft en masse regnvejr i dag. Det klarer lidt op ved frokosttid, så vi går en tur op i byen for at komme på Internetcafe. Alle pc'erne er optaget, så vi går en tur på slottet i stedet for.

Om eftermiddagen blive det overskyet igen og kun 14 grader.

Vi bliver ringet op og får en glædelig nyhed: Vi har fået en lejlighed i Glostrup, som står klar til os når vi kommer hjem. Det er dejligt at få en afklaring på hvor vi skal bo, når vi vender tilbage til Danmark.

15. marts
Det regner om natten og det meste af dagen. Der kommer enkelte tordenbrag og først ved to-tiden holder regnen op og solen kigger ned gennem skyerne. Temperaturen når kun op på 12 grader.

Vi hygger os indendøre med computer og puslespil.

16. marts
I dag har vi næsten besteget et bjerg! Vi går op ad hårnålestien og kommer næsten helt op på toppen, forbi et udsigtstårn og kan se milevidt ud over Rhone-floden og byerne i området. Det går stejlt opad, men udsigten er turen værd. En fed tur, men vi bliver også godt forpustede og kinderne bliver ekstra røde.

Vi overvejer at gå turen hele vejen over bjerget, men det er en tur på 3-4 timer og så skal vi jo tilbage igen.

Bagefter går vi på grøntsagsmarked og køber friske grøntsager og jordbær inden vi går hjem gennem byen.

17. marts
I dag har vi været væk fra Danmark i 300 dage! For at fejre det cykler Bent til bageren efter morgenbrød.

Vejret er diset, men det er vindstille og det er 15 grader. Vi kan høre en gøg kukke i det fjerne.

Vi pakker sammen og gør klar til at fortsætte til Vaison-la-Romaine i morgen.

18. marts
Vi kører 120 km. længere sydpå og vi kan mærke at det bliver varmere, da vi kører forbi Montelimar. Vi laver et stop på vejen for at købe ind.

Det er en meget smuk strækning vi kører i dag. Vi kører langs Rhone floden med bjergene i baggrunden og store lyserøde plantager med blomstrende frugttræer. Senere kører vi langs store vinmarker.

Vi finder nemt campingpladsen i Vaison-la-Romaine. Det er en dejlig plads, lille og hyggelig med pæne baderum og toiletter. Vores plads er åben og solrig. Vi pakker ud og stiller op og har alt klar da Susans forældre (Orla og Conny) ankommer i rette tid til at nå eftermiddagskaffen.

Det er næsten seks måneder siden at vi har set hinanden, så snakken går livligt mens Orla stiller telt op og aftensmaden bliver lavet klar. Det er rart med kontakt og impulser hjemmefra, så vi hygger os og har det rart.

19. marts
Dagen starter med en lille regnbyge, men det klarer hurtigt op. Vi går på marked i Vaison-la-Romaine og kan gå og kigge på de romerske ruiner på vejen ind til centrum. Campingpladsen ligger kun 500 meter fra centrum, så det er dejligt nemt.

Hele bycentrum er omdannet til en stor markedsplads. Det er et af de største markeder vi har set endnu. Byen ligger meget smukt mellem bjerge og vinmarker og der løber en stor flod langs byen. Her er rigtigt hyggeligt. Det bliver sjovt at se hvor anderledes byen er i morgen uden markedet.

Efter frokost kommer solen rigtigt frem, så vi kan sidde ude og nyde det gode vejr i 23 graders varme. Det er dejligt at vi er ved få opfrisket den brune farve igen. Vi fortsætter snakken og hygger os.

Bent lapper Susans cykel, som er punkteret.

20. marts
Allerede klokken 10 er temperaturen nået 20 grader. Det er længe siden at vi har haft det så varmt. Det blæser meget og der er også en del skyer, men det er skønt med sol og varme. Vi kommer op på 21,7 grader.

Vi cykler ind til byen og finder en Internet-cafe. Det vil sige en forretning med en enkelt meget langsom Mac-computer, men det lykkes os dog at checke bankkontoen. Vi går på posthuset og på Informations-kontoret og cykler hjem igen for at nyde det gode vejr.

Det er mest en slappe-af-dag.

21. marts
Orla og Conny kører os en tur i det dejlige vejr. Der er ikke en sky i sigte og temperaturen når 23,5 grader.

Vi kører til Fontaine-de-Vaucluse for at se det fantastiske fænomen at floden kommer springende frem fra undergrunden. Efter at bilen er parkeret går vi igennem en pragtfuld kløft. Vandet i floden er helt klart og stærkt grønt på grund af algevækst i floden. På begge sider rejser klipper sig højt over floden og stien bliver mere og mere stejl. Udsigten er pragtfuld og alle træerne er ved at springe ud i friske grønne farver. Der er flere store vandhjul langs floden og en papirmølle er stadig i brug.

Vi går langs floden, men da vi nærmer os kildens udspring er klippeblokkene tørre og vandspejlet i hullet er langt nede. Vi kan ikke se vandet springe op, der må være sket et eller andet, måske en underjordisk sammenstyrtning har spærret for noget af vandet? Der plejer at være masser af vand på denne årstid. Den lille skuffelse glemmer vi hurtigt i den smukke natur.

Orla ser en stejl sti, som fører op til en kondirute. Børn og ældre frarådes at bruge stien, så selvfølgelig skal Orla straks prøve, mens vi andre sidder og nyder solen. Da han pifter højt oppe fra følger Susan dog efter, og når næsten hele stien igennem før Orla indhenter hende. Han er kommet ned ved stiens anden ende og må tage endnu en tur for at møde Susan. Det er varmt i det gode vejr, men så har vi da fået dagens motion! På stien møder vi Henriette, en dansk au-pair pige, som arbejder i sydfrankrig.

Efter Fontaine-de-Vaucluse kører vi til L'Isle-sur-la-Sorgue. En lille hyggelig by, som ligger ved Sorgue floden. Vi parkerer og går en tur igennem byen og langs floden. På markedspladsen er boderne ved at blive pakket sammen og folk sidder ude på fortovsrestauranterne og nyder det gode vejr.

Efter den dejlige tur, spiser vi frokost og sidder ude og nyder solen.

Sent på eftermiddagen cykler vi en lille tur. Vi har set et skilt pege mod en grotte, men vi finder den ikke.

22. marts
Vi vasker tøj og det tørrer lynhurtigt i solskin og blæsevejr. Temperaturen når 23,5 grader, så vi benytter dagen til at sidde ude i solen og få lidt farve.

Vi går en tur til supermarkedet, Super U og ellers slapper vi af og nyder solen.

Camperen står under et stort kirsebærtræ, og da vi ankom stod det med store knopper. Nu er det sprunget helt ud med store mængder hvide blomster.

23. marts
Det har stormet enormt meget i nat, så det er ikke blevet til meget søvn.

Vi kører med Orla op til Aldi-forretningen og køber nogle gode flasker rødvin til en rimelig pris. Vi har selvfølgelig prøvesmagt den, så vi ved at kvaliteten er i orden. Vi kører hjem og sætter rødvinen af og går så en tur til et stort supermarked, Super U, og køber tunbøffer til aftensmaden.

Vi når en tredie tur til en Lidl-forretning også, så nu har vi da undersøgt de indkøbsmuligheder, der er i nærheden. Det er skønt at gå og blive blæst godt igennem.

Om eftermiddagen tømmer vi affaldsvand fra bilen og hælder nyt vand på. Det er kun 16 grader i dag.

24. marts
Vi går en tur gennem byen og op gennem den gamle bydel til slotsruinerne af Chateau Comtal, som ligger højt oppe. Der er en flot udsigt ud over byen og vi kan se til bjerget Mont Ventoux.

Det blæser og er 14 grader.

25. marts
Vi kører en tur med Orla og Conny til fem vinbyer i omegnen; Seguret, Sablet, Gigondas, Vacqueyras og Beaumes-de-Venise. Der er mange store vinmarker og vi kører forbi flere vin-huse. Byerne er små og romantiske. I Gigondas går vi ind i et vinhus og køber fem liter rødvin i en plasticdunk. Det skal prøves, mens vi er i dette gode vinområde. Vi prøvesmager selvfølgelig vinen først og betaler ca. halv pris i forhold til, hvis vi havde købt samme vin på flasker. Det er en meget sjov proces. Man køber vinen næsten lige som man får benzin på en tankstation. Den bliver hældt via en slange fra et stort reservoir og bliver vejet på en stor vægt. Når man køber vinen på denne måde betaler man ikke afgift.

Fra Beaumes-de-Venise kører vi mod nordøst gennem Suzette. Vi har Dentelle bjergene på vores venstre side under køreturen og vi kommer op i 734 meters højde, så vi har en fantastisk udsigt over vinmarker, bjerge og skove. En rovfugl kredser over markerne. Det er en smuk tur.

Vi ser otte jetjagere, som flyver i formation og på et tidspunkt ser vi dem lave røde, hvide og blå røgfaner efter flyene. Senere på eftermiddagen ser vi dem igen over campingpladsen.

Tulipanerne blomstrer, det blæser stadig lidt og vi har 16 grader.

26. marts
Så har vi for første gang på turen oplevet nattefrost. Temperaturen har været nede på -1,4 grader i nat, og det er klart og solrigt.

Det er markedsdag i byen i dag, og vi går op og oplever det hele. Der er boder med alt hvad man kan forestille sig; provencestoffer, tøj, kyllinger, fisk og grøntsager. Masser af forskellige lyde og dufte af krydderier. Der er mange mennesker i byen og vi hører danske stemmer flere gange. Vi går rundt i byen i næsten to timer.

Om eftermiddagen går vi en tur til Super-U og køber ind.

Vi er inviteret til middag hos Orla og Conny og nyder aftenen i deres fortelt sammen med Verner og Kirsten, venner fra Danmark, som i dag er ankommet fra Ærø.

27. marts
Vi kører en tur med Orla og Conny til Nyons. Vejret er klart og solrigt. Det har været frost i nat -1,1 grader, men det bliver hurtigt varmere og temperaturen når over 18 grader.

I Nyons går vi en tur gennem byen. Det er en hyggelig by med gamle middelalderhuse og snævre gader. Lidt af udsigten er dog forstyrret af et tivoli, som er ved at opstille alle deres vogne på torvet. I udkanten af byen går vi langs floden med meget klart grønligt vand og kan nyde udsigten til højdedragene i baggrunden.

Bagefter kører vi til et vineri og køber rødvin og fortsætter en meget smuk tur over bjergene. Der er flot udsigt ned over dalene og byerne på klippesiderne og lavendelmarker, vinmarker og frugttræer danner flotte farveskift i landskabet. I Valreas køber vi ind før hjemturen.

Verner og Kirsten inviterer på kaffe og vi sidder ude og nyder det gode vejr.

28. marts
Bent og Orla kører en tur til Beaumes-de-Venise og Gigondas og køber mere vin.

Allerede tidligt er temperaturen oppe over 10 grader og vi kan sidder ude i solen i shorts og t-shirt. Det er sjovt hvor forskelligt temperaturer opfattes. Her kan man sidde ude og nyde solen bare det er over 10 grader, fordi det er vindstille og der er så meget power på solen. Om eftermiddagen når temperaturen op på 18,5 grader og vi nyder det gode vejr.

Vi tager en indkøbstur om eftermiddagen for at købe ind til frokosten, men ellers er det nyde-dag i dag!

Campingpladsen er ved at være godt fyldt op og vi hører dansk snak flere gange når vi går tur i byen eller køber ind. Det er helt uvant for os. Der er åbenbart en del danskere i dette område.

29. marts
Orla og Conny har inviteret til påskefrokost, men vi når at gå en tur ind til byen først.

Det er en hyggelig dansk frokost med øl, snaps, sild og mørbradbøffer, så det gør godt med en lang gåtur bagefter.

Vi kigger på de videre planer for turen. Vi vil gerne op i området omkring Geneve.

30. marts
Vi går en tur og ser at der er gammel-ragelse-marked på torvet. Tingene er nu ikke meget værd, selv om priserne er høje nok.

Vi køber de sidste småting inden forretningerne holder påskelukket. Her er det kun helligdag søndag og mandag.

Det er solskin indtil ved firetiden og temperaturen når 19,5 grader. "Vores" kirsebærtræ blomstrer stadig og er en flot baggrund for vores camper.

31. marts
Verner og Kirsten har inviteret til påskefrokost med øl, snaps og fiskeretter. Hyggeligt i det pragtfulde vejr.

Solen skinner og temperaturen når op på 21 grader.

Vi slapper af og nyder det.